Kan du sikre det strategiske fokus i OUH's driftsopgaver?

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn

Så er det dig, vi leder efter i Direktionssekretariatet på OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus.

Du skal hjælpe Direktionen med at holde det strategiske fokus på sygehusets udviklingsarbejde og initiativ-portefølje i den daglige drift. Du vil få ansvaret for at betjene flere af vores centrale mødefora, og du vil løbende arbejde med konkrete problemstillinger knyttet til driften, som dukker op på Direktionens skrivebord. Du kommer helt ind i maskinrummet på et af landets største sygehuse og får en bred kontaktflade i alle stabe og i de fleste afdelinger.

Dine centrale arbejdsopgaver:

  • Skabe overblik over igangværende projekter og initiativer og give Direktionen den nødvendige information til at prioritere og følge op på målsætningerne for sygehuset
  • Bidrage med at koordinere og styre sagsgange på tværs af stabene på OUH
  • Udvikle styringsredskaber, som styrker sammenhængene mellem Direktionens mødefora
  • Sagsforberede Direktionens møder med afdelingsledelserne og med regionens ledelse

Du har:

  • Lyst og evne til at overføre den strategiske tankegang til de daglige driftsopgaver
  • Organisatorisk tæft, så du kan navigere i en kompleks organisation på tværs af faggrænser
  • Erfaring med at understøtte strategiske processer og indsigt i strategiudvikling
  • Lyst og evne til både at tage det lange seje træk og de hurtige ryk
  • Stærke systematiske og analytiske evner
  • Evnen til at involvere, engagere og dele din viden
  • Tilstrækkelig faglig selvtillid til at udfordre ledelseslaget i det strategiske arbejde primært gennem skriftlige oplæg
  • Relevant akademisk baggrund

I Direktionssekretariatet kommer du til at sidde tæt på Direktionen. Det betyder ofte kort reaktionstid, stramme deadlines og høje standarder for kvalitet og service. Men det betyder også stor variation og et spændende indblik i en kompleks organisation.

Direktionssekretariatet løser opgaverne, så de afspejler Direktionens holdninger og ønsker, men har samtidig stort fagligt råderum og rig mulighed for at sætte et aftryk på opgaveløsningen. Vi forventer derfor, at du ambitiøs. Det er ydermere nødvendig at være disciplineret, selvkørende og kunne fastholde det strategiske perspektiv i de daglige driftsopgaver, fx når dagsordner til Direktionens forskellige mødefora skal kvalitetssikres. Hvis du vil læse mere om OUH’s overordnede rammer, kan du her se en liste over hospitalets forskellige strategier og politikker.

Udover de ovenstående opgaver vil du indgå i den generelle opgaveløsning i Direktionssekretariatet. Derfor skal du have lyst til at samarbejde tæt med dine kollegaer i sekretariatet, der består af jurister, sekretærer, kommunikationsrådgivere og sekretariatsmedarbejdere. De glæder sig alle til at kunne trække på dine kompetencer – og er klar til, at du kan trække på deres.

Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus
OUH består af to sygehuse – Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus – og er et af fire universitetshospitaler i det danske sundhedssystem. OUH er med sin højt specialiserede behandling, forskning og uddannelse en spydspids i Region Syddanmarks sundhedsvæsen.

Vores ambition er at sætte patienten først og give patienterne den bedst mulige behandling og pleje. Årligt har OUH ca. 110.000 patientindlæggelser og 1.100.000 ambulante modtagelser.

Direktionssekretariatet betjener Hospitalets seks direktører og har i alt 25 medarbejdere inklusive fire studenter. Vi arbejder med sekretariatsbetjening i bred forstand, bl.a. juridiske problemstillinger, klagesager, mødebetjening, web samt presse- og kommunikationsarbejde.

Vi har en solid holdånd, et godt vidensfællesskab og en inddragende kultur, hvor alle får mulighed for – og forventes – at bidrage med input, respons og synspunkter.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer. Ansættelse og aflønning efter overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte stabschef Per Aaen på 2349 6003

Ansøgningsfrist mv.
Der er ansøgningsfrist den 07. juni 2017, kl. 12.00. Vi forventer at afholde første og anden ansættelsessamtale hhv. den 15. juni 2017 og 19. juni 2017.


Ansøgningsfrist d. 07.06.2017

Fuldtidsjob
Fyn
Jura
Medicinal & Sundhed
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Data & analyse
Jura
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen


Opslag oprettet d. 15.05.2017, sidst opdateret d. 15.05.2017




Region Syddanmark - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Regionen strækker sig geografisk fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Rundt i hele regionen er placeret fire sygehusenheder og flere sociale og psykiatriske institutioner. Regionshovedsæde i Vejle.
Branche

Regioner & Sundhed

Går du op i andres ve og vel? Eller er du til forskning og laboratorieanalyser?

Card image cap
Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Som udviklingskonsulent i afdelingen for Regional Udvikling arbejder Tue Avbæk Larsen både med iværksætteri, turisme og fødevarer. De komplekse sager udfordrer ham dagligt, og det faglige fællesskab motiverer ham til at lære mere.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.regionsyddanmark.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/1005637/