Skatteministeriet søger erfarne projektledere til opbygning af fremtidens toldvæsen

Skatteministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Som projektleder i Skatteministeriets Implementeringscenter for Told skal du være med til at løse en kompleks og vigtig udviklingsopgave i staten – nemlig udviklingen af fremtidens toldvæsen. Vores arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil derfor opleve den politiske verden på tæt hold.


Skatteministeriet søger erfarne projektledere til opbygning af fremtidens toldvæsen
Det er ikke nogen lille opgave, Implementeringscenter for Told (ICT) er blevet stillet: Vi skal bygge fremtidens toldvæ-sen op og gennemføre omfattende ændringer af de nuværende processer på området. I den forbindelse skal vi også købe og udvikle en serie af it-systemer. Vores udviklingsarbejde foregår agilt baseret på metoden SCRUM. Vi går til opgaven med overbevisning om, at vi kan lykkes, også selvom vi har travlt – de første dele af systemerne skal være klar til brug i 2017.

Om stillingerne
Vi står over for et af Danmarks største digitale transformationsprojekter. På toldområdet medfører EU's nye toldfor-ordning øget digitalisering og ensartethed af toldprocesser på tværs af EU's toldmyndigheder. Det betyder, at forret-ningsprocesser skal ændres og optimeres. Vi søger derfor erfarne transformationsprojektledere til at drive en række projekter i programmet.

Du vil blive ansat i ICT i Skatteministeriets departement og få ansvaret for:

  • styring af projekter i hele deres levetid fra high-level kravspecificering til implementering
  • udarbejdelse af succeskriterier, business cases og projektplaner
  • gennemførelse af projekter og opfølgning på projektparametre
  • ledelsesrapportering og styregruppebetjening.

Din første opgave bliver at styre den indledende udbuds- og indkøbsfase for et projekt. Projekterne vil indeholde strate-giudvikling, it-udvikling, test og overlevering af projektet til forretningen, herunder forandringsledelse i forbindelse med implementeringen af det nye system. Du bliver et centralt omdrejningspunkt i styringen af et transformationsprojekt eller delprojekt fra start til slut.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse og certificeringer inden for projektledelse, fx PRINCE2 Agile Practitioner, IP-MA, PMP eller tilsvarende. Du har flere års erfaring som projektleder og kan dokumentere praktiske resultater fra lignende stillinger i en offentlig eller privat organisation – både inden for it og forretningstransformation. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at lede agile udviklingsprojekter og anvende SCRUM.

Du skal være god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Som person er du robust, udadvendt og har et godt humør. Du er ikke bange for at træffe beslutninger og tage ansvar. Du er systematisk, struktureret og har en analytisk tilgang til opgaveløsningen – og så kan du have mange bolde i luften på én gang. Du er i stand til at skabe overblik over og koordinere store transformationsprojekter i et tværgående samarbejde. Du formår at samarbejde med forskellige interessenter, der indimellem har roller og ønsker, som konflikter. Og du kan kommunikere og samarbejde på forskellige niveauer i en organisation samt med eksterne konsulenter og interessenter. ICT er under opbygning, og derfor skal du som person være drevet af at skabe forandringer og bygge et om-råde op fra bunden.

Om at arbejde i ICT
ICT er en del af Skatteministeriet. Her siger vi, at vi skaber fundamentet for finansieringen af Danmark. Centret funge-rer relativt selvstændigt – samlet set kommer vi inden udgangen af 2017 til at være ca. 100 ansatte, der arbejder tæt sammen i en programorganisation. Det er en helt ny måde at arbejde med it og udvikling i staten.

Vi har en stor og spændende opgave foran os, og der er tryk på. Det er derfor vigtigt for os, at vi har et godt arbejdsmiljø og en kultur, der gør det sjovt at gå på arbejde.

I ministeriet har vi et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. Atmo-sfæren er uformel og uhøjtidelig, og vores daglige sparring medarbejdere imellem er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. Vores arbejde er underlagt stor offentlig bevågenhed, så du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 11. juni 2017. Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Strategi & Styring Aleksander Bjerrum på tele-fonnummer 7237 6293 eller kontorchef for It-udvikling Christian Vinther på mail eller på telefon 7238 9083 i tidsrummet mandag den 22. maj 2017 kl.14.00-18.00. Der er tale om et genopslag.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren.

Tiltrædelse den 1. august 2017 eller snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes. Arbejdsstedet er indtil videre Kalvebod Brygge 35, 1560 København V.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøgningsfrist d. 11.06.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Data & analyse
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning


Opslag oprettet d. 18.05.2017, sidst opdateret d. 18.05.2017




Skatteministeriet - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Skatteministeriet skaber fundamentet for finansieringen af det danske samfund.

Placering
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Sidste nyt
Loading...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skm.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/1007150/