Akademikernes Jobbank

jobbank.dk

Check netværket!

Hvem kender du i virksomheden? Se netværket her.

Opslag hos Jyske Bank A/S

Se flere opslag hos Jyske Bank A/S

Billede

Praktikant

Praktikindhold
Jyske Markets aktie- og virksomhedsobligationsanalyse i Jyske Bank søger en praktikant, der har interesse for strategisk analyse, de finansielle markeder og kan lide at arbejde med finansielle problemstillinger.

Du vil fx kunne hjælpe med udarbejdelse af en større dybdegående analyse, som vil kræve en del informationsindsamling og formidling, hvorigennem du vil spare med den ansvarlige analytiker. Derudover vil der være mulighed for at deltage i vores morgenmøder samt de faglige indlæg og evt. work shops, som vil blive afholdt i perioden.

Gennem disse opgaver får du god mulighed for at anvende finansieringsteori og lære om de finansielle markeder i praksis. For den rette profil vil der være tale om særdeles gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og såfremt muligheden byder sig, evt. efterfølgende fast job som Analytikerassistent. Du får rig mulighed for at få finansieringsfaglig relevant erfaring i spændende og dynamiske omgivelser.

Vi er fleksible i forhold til arbejdstiden, som i høj grad kan tilpasses dit studieforløb. Det er dog et krav, at der foreligger en officiel praktikaftale med en skole eller anden offentlig instans. Der er gode transportmuligheder til Silkeborg - fx via offentlig transport eller køreordninger.

Praktikopholdet er ulønnet. Såfremt muligheden byder sig kan fastansættelse som analytikerassistent for den rette kandidat dog evt. komme på tale efter endt praktikforløb.

Teamet
Aktie- og virksomhedsobligationsanalysen består af 11 analytikere og er en del af Jyske Markets, som har ansvaret for Jyske Banks samlede investeringsværdikæde. Jyske Market har åbent 24 timer i døgnet og har fokus på at dække vore kunders behov for finansielle kvalitetsløsninger inden for renter, valuta, aktier, råvarer og strukturerede produkter.

Det daglige arbejde er præget af en uformel tone og perioder med høj intensitet. Du bliver en del af et aktivt miljø, præget af stor professionalisme og effektivitet - med fokus på mål og resultater, hvor vi vil gøre en forskel.

Din profil
Den rette ansøger er på den afsluttende del af sin bachelor eller i gang med sit kandidatstudie på Handelshøjskolen eller økonomistudiet på Universitetet og har opnået gode resultater. Det er ikke afgørende, om dit studie har hovedvægt mod finansiering eller strategi, idet vi vil forsøge at strukturere praktikforløbet til den enkelte profil.

Vi leder efter en person, der:

  • har en stor interesse for aktier og/eller virksomhedsobligationer
  • er initiativrig og tør tænke anderledes
  • er god til at skabe netværk
  • er god til at samarbejde samtidig med, at der kan arbejdes selvstændigt
  • har gode formidlingsevner på dansk og engelsk

Ansøgning
Send din ansøgning og karakterer ved at klikke nedenfor. Som en del af ansøgningen beder vi dig redegøre for dine ønsker til starttidspunkt og længde af eventuelt praktik.

Bemærk ydermere, at det er en nødvendighed for os at kunne tegne en praktikkontrakt med en modpart - enten i form af din skole eller, hvis du er arbejdsløs, et jobcenter. Mange skoler har krav til minimumslængde for praktik, samt at praktikken skal dække ECTS i stedet for et valgfag, førend det kan godkendes. Du bedes derfor undersøge dette, inden du sender din ansøgning.

HR-direktør, HR-Hjemsted, Karsten Seeberg vil tage sig af din ansøgning.

Mere information
Vil du vide mere, så kontakt analytiker Martin Sværdborg på tlf. 89 89 76 86 eller mail .


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Virksomhed

Jyske Bank A/S

Branche

Finans, Forsikring & Pension

Aktiveret

13. januar 2012

Opslagstype

  • Praktikplads

Geografi

  • Aarhus området

Uddannelse

  • Økonomi & Revision

Arbejdsområde

  • Bank & Forsikring
  • Kommunikation & Media
  • Marketing & Reklame
  • Økonomi & Forvaltning

Oprindelig opslag


Virksomhedens placering

Vestergade 8-16 8600 Silkeborg

Gem eller del dette opslag

Billede

Virksomhedens nøgleinfo

Jyske Bank A/S
Vestergade 8-16

8600 Silkeborg
Tlf.: 8989 8989

Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej


Følg os:
Få vores job og nyheder!

Om arbejdspladsen: Jyske Bank A/S

Billede

Video: Jyske Bank A/S

Billede
Business partnere