Projektingeniør med plasterfaring - Ballerup nær København

DIS

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Udlandet (øvrige)

DIS i Ballerup søger en erfaren projektingeniør med stærke kompetencer inden for produktudvikling og plast til faglig og kompetent opgaveløsning for vores brede kundegruppe.
Bliv en del af Danmarks bedste ingeniørarbejdsplads
DIS arbejder med teknologisk udvikling af fremtidens produkter og produktion. Vi er i rivende udvikling og oplever en positiv efterspørgsel fra vores kunder, hvor vi er kendt for at levere konsulentydelser og totalløsninger til nogle af de største og mest anerkendte virksomheder i industrien.

Vi er kåret som Danmarks bedste ingeniørarbejdsplads i Great Place to Work! Det er en placering, vi er stolte over og et resultat af, at vi holder et konstant fokus på at udvikle vores medarbejdere og DIS som arbejdsplads. I DIS beskæftiger vi mere end 400 medarbejdere, fordelt på kontorer i Danmark, Tyskland, Polen, Ukraine og USA. Vi brænder for teknik, udfordringer og nytænkning, hvilket i høj grad afspejler vores hverdag og vores løsninger på komplekse problemstillinger.

Jobbet
Du vil få en spændende og afvekslende hverdag med et højt fagligt indhold. Dine arbejdsopgaver vil primært være løsning af opgaver for vores brede kundegruppe på tværs af mange brancher. Du vil udføre mange varierende arbejdsopgaver fra projektledelse af mindre og større projekter af kortere eller længere varighed til opgaver som faglig specialist, herunder konceptskabelse og reviews. Du får tæt kundekontakt og har selvstændigt ansvar for aftaler og projektgennemførelse. Arbejdsopgaverne udføres individuelt eller i teams enten hos DIS eller som konsulent hos kunden og altid med sparring fra dine kolleger i DIS. I perioder vil du også vejlede og lede kolleger inden for dit arbejdsområde.

Din profil
Du har en relevant ingeniøruddannelse, evt. som maskiningeniør, og har minimum 5 års erfaring med opgaver inden for design og udvikling af tekniske produkter. Du har gerne erfaring inden for medico-/farmaindustrien og har stærke referencer inden for plast. Du brænder for dit fag, holder dig ajour med udviklingen og sætter en ære i høj kvalitet og professionalisme. Det er desuden en forudsætning, at du har erfaring inden for et eller flere af følgende områder:

• Konstruktion af plastemner
• Erfaring med anvendelse af plastmaterialer i forskellige applikationer
• Erfaring med sprøjtestøbning og andre processorer inden for plast
• Udvikling af mekatroniske produkter og/eller medical devices
• Udvikling af produkter til høj og lav volumenproduktion
• Moderne prototypeteknologier
• Projektledelseserfaring (en formel projektlederuddannelse er ikke et krav)
• Erfaring med internationalt arbejde
• Stor erfaring med CAD-værktøjer og PDM-systemer
• Erfaring fra konsulentbranchen og/eller erfaring med salg og kundepleje.

Som person er du:

• Initiativrig, udadvendt og selvstændig
• Fagligt stærk og god til hurtigt at sætte dig ind i nye, komplicerede problemstillinger
• En god formidler og dygtig kommunikator med både interne og eksterne interessenter
• Omstillingsparat og har et højt personligt drive
• God til at dele ud af din erfaring og spørge kolleger til råds, når der er behov for det
• En god holdspiller, der værdsætter at deltage i det kollegiale samvær.

Du tilbydes
Du får en stor berøringsflade med selvstændig kundekontakt såvel i den opsøgende fase som i den udførende og på tværs af brancher og fagområder. Du er en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, sammenhold og humor er vigtige nøgleord, og hvor ønsket om at påvirke omgivelserne og hverdagen er stort. Vi har løbende arrangementer af faglig eller social karakter og stræber efter at skabe en tryg, tillidsfuld og udviklende virksomhedskultur. DIS har attraktive arbejdsvilkår, og du vil blandt andet være omfattet af en bonusordning, sundhedsforsikring og medarbejderrabatter.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Send din ansøgning, CV og eventuelt eksamensbevis via af vores rekrutteringssystem. Stillingen ønskes besat snarest muligt og ansøgninger vil blive behandlet løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefingeniør Lars Jøker Nissen på tlf. +45 41 72 73 53

DIS' online rekrutteringssystem
Udfyld nedenstående oplysninger og få adgang til DIS' online rekrutteringssystem, hvorfra du kan sende din ansøgning. Når du har udfyldt nedenstående vil du modtage en e-mail. Læs evt. mere om DIS' rekrutteringsproces her.


Login for at se hele opslaget

Dette opslag er forbeholdt de faste brugere i jobbanken. Login eller opret profil for at se opslaget - registrering er gratis og tager kun 2 minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Udlandet (øvrige)
Maskin & Design
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Konstruktion & Beregning
Produktion
Salg
Teknik


Opslag oprettet d. 01.11.2016, sidst opdateret d. 01.11.2016




DIS - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/927309/