Forretningskonsulent til Priser og Markedsindsigt

Jyske Bank A/S
Fuldtidsjob
Midtjylland
Løbende ansøgningsfrist

Har du lyst til at arbejde med prissætning, systemopsætning og data - og omsætte forretningens ønsker til konkrete løsninger?

Vi søger en forretningskonsulent, der, i samarbejde med den øvrige udviklingsorganisationen, skal udvikle og optimere bankens prismodeller. Dine ansvarsområder vil kræve dygtige SAS-færdigheder, evnen til at forstå komplekse forretningsmæssige problemstillinger, lyst til at grave dybt i produktegenskaber og systemsammenhænge - samt erfaring med at arbejde med store datamængder.

Jobbet
Du vil blive en integreret del af et team/afdeling bestående af 10 dygtige medarbejdere med analytiske og datamæssige spidskompetencer. Du kommer til at agere som bindeled mellem systemunderstøttelse og forretningen. Du vil få en bred berøringsflade indenfor de mange discipliner, som rente- og gebyropsætningen kræver.

Du skal derfor kunne arbejde tæt sammen med forretnings- og udviklingsfolk, du skal evne at arbejde dybt i systemer og data, forstå komplekse sammenhænge, foretage udtræk og analyser, og du skal have et godt blik for detalje og systemsammenhænge.

Du vil skulle sætte dig ind i Bankdatas rente- og gebyrsystemer, som anvendes til konfiguration og tilpasning af Jyske Banks forretningsmodel via en række parametre og regler, som fastlægger prisstukturen. Det vil være dig, der skal være specialisten på området. Det vil være dig, man går til, når man skal have vurderet systemernes muligheder, og hvordan de bagvedliggende data hænger sammen.

Det er vigtigt, at du er en udpræget afslutter og kan tænke i enkelthed og simple løsninger.

Du vil komme til at arbejde både på taktisk og operationelt niveau og vil få en bred berøringsflade i banken.

Afdelingen
Afdelingen er en del af Jyske Banks udviklingsenhed Forretningskoncepter, som arbejder med strategiske analyser, produkt- og konceptudvikling samt it-udvikling.

Afdelingen Priser og Markedsindsigt hører hjemme i den forretningsvendte del af organisationen, men er samtidig bindeled mod Jyske Banks it-leverandør Bankdata.

Afdelingen har ansvaret for den samlede prisopsætning og prisstruktur på tværs af koncernen. Fokus ligger i meget høj grad på forståelse af markedsudviklingen, prissætningen, forståelse af kundebehov og prispræferencer samt anvendelse af denne viden til at understøtte forretningens ambitioner og strategiske retning.

Din profil
Det er væsentligt, at det kendetegner dig, at du:

  • kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger
  • motiveres ved at sikre de gode sammenhænge
  • kan lide at arbejde med data og systemer
  • kan se dig selv som bindeled mellem it og forretning
  • gerne forstår dig på bankdrift og er forretningsorienteret
  • er selvstændig, systematisk og struktureret
  • er i stand til at træffe beslutninger og få lukket opgaver
  • har is i maven, selv om systemændringer kan have store konsekvenser
  • befinder dig godt med, at der også er tilbagevendende opgaver
  • går op i at sikre, at vi få løsningerne skruet godt sammen

Ansøgning
Senior HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe vil tage sig af din ansøgning.

Mere information
Interesseret? Så kan du få mere at vide ved at kontakte afdelingsdirektør Torben Smith Petersen på tlf. 20 11 09 06 eller mail .

Mere information
Interesseret? Så kan du ringe og få mere at vide:

Torben Smith Petersen
Afdelingsdirektør

Afdeling: Priser og Markedsindsigt

Telefon: 89892765

Mobil: 20 11 09 06

Arbejdssted
Silkeborg

Selskab
Jyske Bank

Afdeling
Priser og Markedsindsigt

Ansøgningsfrist
Snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende.



Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Midtjylland

Uddannelse

IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi

Arbejdsområde

Bank & Forsikring
Data & analyse


Fejlmeld opslaget


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 

YouTube


 


Virksomhedinfo


Jyske Bank A/S
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
8989 8989