Siemens S7/WinCC ingeniør til Herlev (Energi/Infrastruktur)

ÅF A/S
Fuldtidsjob
Storkøbenhavn, Øresundregionen
Løbende ansøgningsfrist

Om jobbet
Du vil udvikle dig fagligt igennem konsulentopgaver samt via projekter hos energi og infrastrukturkunder i Storkøbenhavn. ÅF A/S har en stærk kundeportefølje, hvilket giver dig mulighed for at arbejde med forskellige virksomhedstyper og kompetente kollegaer.
Jobbet omfatter primært analyse, design, programmering og idriftsættelse af automationssystemer. Til daglig arbejdes der i små enheder, hvilket giver fleksibilitet, og mulighed for at præge virksomheden. Samtidig kan man trække på de ressourcer, ÅF A/S har som en stor organisation.

I ÅF A/S vil du få en bred kontaktflade. Dels til andre automationsspecialister inden for Sattline, 800xA, DeltaV, Siemens S7, Rockwell, iFix, WinCC, Wonderware, Allen Bradley samt Procos, og dels til kompetente og erfarne QA medarbejdere og procesingeniører, både internt og eksternt.

Hvem er du?

  • Du har min. 3 års erfaring med programmering i Siemens S7 og WinCC.
  • Du har gerne brancheerfaring inden for energi, food & beverage eller infrastruktur.
  • Du har god forståelse for PLC og automation, og du anser dig selv som en dygtig programmør med forståelse for struktur.
  • Du kan begå dig ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og i tale.
  • Du har en uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lign., gerne med en faglig uddannelse inden.
  • Du trives både med at arbejde selvstændigt og i projektsammenhæng med andre.
  • Det er naturligt for dig at rådgive kunderne omkring forbedringer, der skaber mersalg.

Som person forventer vi, at du er struktureret og grundig i dit arbejde, men også at du har ”gå på mod”. Arbejdet kræver en stor grad af selvstændighed men samtidig, at du er social kompetent, serviceminded, og har gode evner som projektmedarbejder i større sammenhænge.

Vi tilbyder

  • Et job hos en af de førende virksomheder i branchen.
  • Mulighed for at deltage i fuldt integrerede turn-key projekter (QA, proces, automation, IT og el).
  • Videreudvikling af dine kompetencer via løbende kurser og samarbejde på tværs.
  • Mulighed for at arbejde helhedsorienteret med procesautomationsløsninger.
  • Mulighed for på sigt at arbejde med andre brancher (food, olie&gas, pharma, biotech) samt med andre automations- og IT systemer.
  • En flad organisationsstruktur, præget af grundighed og kort vej fra tanke til handling.
  • Et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde, og en uformel omgangstone.
  • Frihed under ansvar samt en dialogbaseret ledelsesstil kendetegnet ved tillid, grundighed, videndeling samt et forretningsorienteret fokus.
  • Konkurrencedygtig løn og særskilt honorering i forbindelse med evt. overarbejde.
  • Hjemmeopkobling, mobil og pc-ordning, flekstid, kantineordning, pensions og sundhedsordning.

Om virksomheden
ÅF er en ingeniør- og rådgivningsvirksomhed som tilbyder tjenester til energisektoren, industrien og infrastrukturområdet. Ved at kombinere forskellige tekniske muligheder skaber vi rentable, innovative og holdbare løsninger som sikre en bedre fremtid og bedre levevilkår. Vi har en stærk base i Europa, men vores virksomhed og kunder findes over hele verden.
ÅF – Innovation by experience.

Kontaktoplysninger
Eventuelle spørgsmål kan rettes til: HR Ansvarlig Marianne Thestrup Lund (+ 45 2980 3534).



Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn
Øresundregionen

Uddannelse

Teknik & Teknologi
Klima, Miljø & Energi
Elektro & Telekommunikation
Maskin & Design

Arbejdsområde

Teknik
Konstruktion & Beregning
Rådgivning & Support


Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores virksomhed

ÅF is an engineering and consulting company for the energy, industrial and infrastructure markets. ÅF’s four divisions, Industry, Infrastructure, International and Technology, offer engineering and consulting services across three main sectors: energy, industry and infrastructure.

Læs virksomhedsprofilen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 


Virksomhedinfo


ÅF A/S
Lyskær 3F
2730 Herlev
4343 1400