Projektleder for udviklingsprojekt i KL’s kontor for Digitalisering og Borgerbetjening

KL - Kommunernes Landsforening
Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Ansøgningsfrist d. 05.02.2017

Vil du være med til at sikre en fælleskommunal indsats, så kommunerne er rustede til de nye sikkerhedsudfordringer? Har du erfaring med projektledelse, god til at samarbejde og synes du det vil være spændende at være med til at understøtte, at borgere og virksomheder fortsat har tillid til den digitalt understøttede kommune?

Så er du måske KL´s nye projektleder i programmet – Øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU’s databeskyttelsesforordning. Et program, der er et fokusområde i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og handlingsplan 2016-2020.

Du vil fungere som projektleder i programmet og indgå i et tæt samarbejde med vore interessenter i kommunerne, KL-kolleger og andre samarbejdspartnere. Du skal være med til at sikre, at vi opfylder resultatmålene i programmet, der er delt op i 4 projekter:

    • Analyse af status for kommunernes arbejde med datasikkerhed
    • Øget viden og bevidsthed – awareness – om datasikkerhed og adfærd
    • Implementering af principperne i ISO 27.001 og forberedelse og implementering af EU’s databeskyttelsesforordning i sikkerhedsarbejdet
    • Udvikling af kommunernes fælles rammearkitektur med fokus på sikkerhed og indarbejdelse af krav fra EU’s databeskyttelsesforordning.
    Dine primære jobfunktioner
    • Du får ansvaret for eller bistår i rollen og opgaven med at planlægge, organisere og styre et projekt
    • Håndtering af interessenterne med rettidig involvering, opnåelse af forståelse for formålet og ikke mindst accept af roller og ansvar
    • Statusrapportering til programleder og styregruppe
    • Udarbejde materiale til forskellige berørte interessenter samt afholde informations- og netværksmøder med kommunerne.

    Vi forventer, at du

    • Har erfaring med projektledelse
    • Har en PRINCE2-certificering, eller er indstillet på at tage den
    • Har kendskab til it- og/eller datasikkerhed, gerne ISO 27.001
    • Har erfaring med eller kendskab til den offentlige sektor med fokus på kommunerne
    • Har erfaring med at indgå i og sikre fremdrift i større og komplicerede projekter
    • Har erfaring med at forene forskellige aktørers interesser
    • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at følge opgaver til dørs til tiden
    • Er systematisk og løsningsorienteret og kan bevare overblikket under tidspres
    • Er positiv i din tilgang og trives i projekter, hvor det lange seje træk er kendemærket.

    Vi tilbyder

    • Strategisk arbejde i et politisk og fagligt miljø med mulighed for at sætte aftryk på den kommunale udvikling
    • Et omfattende fagligt netværk i kommuner, styrelser og organisationer
    • Et attraktivt fagligt og socialt kontormiljø.

    I Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening arbejder 27 engagerede KL’ere med digitalisering i kommunerne og den kommunale borgerbetjening. Opgaverne spænder fra bl.a. at bistå og rådgive kommunerne om borgerserviceopgaver til samarbejde og forhandling med Finansministeriet om fællesoffentlige projekter og effektiviseringsmål. Ligesom kontoret er anker for det fælleskommunale arbejde med digitalisering.

    Om KL
    KL er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de 98 kommuner i Danmark. Visionen er med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, at opnå indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

    Løn- og ansættelsesforhold
    Stillingen er en 2-årige projektansættelse. Der kan være mulighed for eventuel forlængelse.

    Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten, med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.

    Ansøgning
    Er jobbet noget for dig, så send CV og ansøgning som pdf via formularen nedenfor.

    Ansøgningsfrist er den 5. februar 2017.

    Vi afholder 1. samtale torsdag den 9. februar og 2. samtale onsdag den 22. februar.

    Vi anvender personlighedsanalyse og logiktest i forbindelse med 2. samtalerunde.

    Tiltrædelse hurtigst muligt.

    Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte programleder Beth Tranberg på tlf. 3057 1672.



    Opslagstype

    Fuldtidsjob

    Geografi

    Storkøbenhavn

    Uddannelse

    IT

    Arbejdsområde

    Ledelse & Planlægning
    Projektledelse
    Data & analyse
    Politik & Samfund


    Fejlmeld opslaget

    Virksomhedsprofil


    Billede
     

    Vores virksomhed

    KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

    Læs virksomhedsprofilen


    Virksomheden på sociale medier



    Virksomhedinfo


    KL - Kommunernes Landsforening
    Weidekampsgade 10, Postboks 3370
    2300 København S
    3370 3370