Kommende specialister til transfer pricing

SKAT
Fuldtidsjob
Storkøbenhavn, Midtjylland, Fyn
Ansøg inden 3 dage (26.02.2017)

I SKAT finder du nogle af Danmarks fagligt dygtigste medarbejdere inden for transfer pricing. Vi arbejder med de største virksomheder i Danmark, og de virksomheder, som er en del af en international koncern. Vi løser komplekse nationale og internationale selskabsskatteretlige forhold. Har du mod og lyst til at blive en del af ét af vores fagligt dygtige teams i enten Herning, Aarhus, Odense eller København?

Komplekse kontrolopgaver i nationale og internationale koncerner
Vi arbejder både med de største koncerner i Danmark og med de virksomheder, som er en del af en stor international koncern, som er hjemmehørende i udlandet. Kontrolopgaven kan være yderst kompleks, hvorfor fuldførelsen af en transfer pricing kontrol kan strække sig over en længere periode.

Din primære arbejdsopgave er vurdering og revision af koncernernes transfer pricing forhold, hvor du bidrager til SKATs vurdering af, om virksomhederne har handlet i overensstemmelse med det skattemæssige armslængdeprincip (det vil sige til markedspriser).

I sagsforløbet arbejder vi som udgangspunkt sammen i mindre teams, hvor I ofte er 2-3 fagligt kompetente kolleger på samme opgave. I udarbejder sagsnotater, -rapporter og sagsfremstillinger med henblik på at kunne træffe afgørelser i transfer pricing revisioner, og du har derfor et stort ansvar for at sikre en høj kvalitet i hele sagsforløbet.

Du får en stor kontaktflade og vil samarbejde omkring transfer pricing spørgsmål med både interne og eksterne samarbejdspartnere, såsom andre transfer pricing revisionsenheder i SKAT, rådgivere og skatteansvarlige for de største virksomheder i landet.

Kom ombord - erfaren eller nyuddannet
Du har formentligt en videregående uddannelse som f.eks. cand.oecon., cand.polit., cand.merc.aud., cand.merc. jur., cand.jur. eller cand.merc. fir. Du kan også have erhvervet de faglige kompetencer på anden vis f.eks. med en teoretisk uddannelse inden for skat og/eller praktisk erfaring hermed. Det er en fordel, hvis du har kendskab til (f.eks. skrevet speciale inden for transfer pricing) eller har erfaring med transfer pricing, men det er ikke afgørende. Det afgørende for os er dog, at du har den metodiske tilgang samt lysten til at lære og evnerne til at tilegne dig kompleks viden. Du bliver en del af et stærkt fagligt team, som kan give dig yderligere faglig ballast. Derfor kan du også være nyuddannet.

Vi forventer, at du er analytisk og fagligt velfunderet, så du konstruktivt indgår i dialog med koncernerne og deres rådgivere. Du kommunikerer professionelt og med faglig tyngde, da virksomhedernes rådgivere kan være nogle af Danmarks største revisionsvirksomheder.

Du er ligeledes interesseret i at arbejde i et miljø, der er kendetegnet ved høje forventninger til kvaliteten af dit arbejde. Du skal have evnen og viljen til at sætte dig ind i et globaliseret skatteområde, der er under konstant udvikling og forandring. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og påtager dig ansvaret for egne opgaver.

Din nye enhed – transfer pricing i hele Danmark
Afdelingen Store Selskaber, som transfer pricing enhederne er en del af, er organisatorisk placeret under SKAT Indsats, som er et forretningsområde med ca. 1.900 medarbejdere. Vi arbejder målrettet for at mindske skattegabet mest muligt, så borgere og virksomheder betaler den rigtige skat – hverken mere eller mindre. I Store Selskaber arbejder vi med de ca. 10.000 største virksomheder i Danmark. Vi har på transfer pricing området ansvaret for, at der for alle selskaber med grænseoverskridende aktivitet handles i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Vi søger nye kollegaer til vores fire transfer pricing revisionsenheder i SKAT. Enhederne er lokaliseret i Herning, Aarhus, Odense og København. I alle vores enheder stræber vi efter at kombinere vores viden om forretning, revision, regnskab og skatteregler, og vi værdsætter faglig udvikling og sparring. Kollegerne i de enkelte enheder har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og har erfaring med de forskellige aspekter inden for transfer pricing. Her kan f.eks. nævnes skat, revision, økonomiske analyser, værdiansættelse, finansiering og lign. Vores arbejde er organiseret i et landsdækkende projekt, men herudover deltager Odense tillige i et olieprojekt på tværs af kulbrintebeskatning, selskabsskat og transfer pricing.

Vi har en åben tone og er gode til at udfordre hinanden fagligt. Vi mener, at en positiv tilgang til opgaverne og virksomhederne, som vi samarbejder med, giver det bedste resultat.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv, uddannelsespapirer samt eventuelt yderligere materiale via linket senest 26. februar 2017. I ansøgningen bedes du oplyse dit ønske til arbejdssted.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Irene Knudsen TP 5 Aarhus/Herning på 7238 8691, funktionsleder Henrik Juhl TP 6 Aarhus på 7238 4169, funktionsleder Charlotte Jane Hansen TP 4 Odense på 7238 3796 eller kontorchef Sune Lauritzen TP 1 København på 7237 6516.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 10-11.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.



Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn
Midtjylland
Fyn

Uddannelse

Økonomi & Revision
Marketing & Business
Jura
Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

Økonomi & Forvaltning
Jura
Ledelse & Planlægning


Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores virksomhed

SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Læs virksomhedsprofilen


HR-chefens svar


Billede
 

Hvad er vigtigt, når man søger uopfordret hos jer?

Søger man uopfordret er det vigtigt at have gjort sig tanker om ønsker til jobindholdet samt hvordan man kan bidrage til organisationen. Jo mere detaljeret og specifik man i sin uopfordrede ansøgning er, des lettere bliver det for os at vurdere matchet.

Læs flere spørgsmål og svar


Typiske medarbejderprofiler


Billede
 

Digital Designer i SKAT

Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.

Læs talentartiklen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 

YouTube


 


Virksomhedinfo


SKAT
Østbanegade 123
2100 København Ø