Sales Consultant

Meltwater Denmark
Fuldtidsjob, Graduate/trainee
Storkøbenhavn
Løbende ansøgningsfrist

Salg & Forretningsudvikling

Vil du arbejde med Media Intelligence for digitale og sociale medier?

Hos Meltwater er vi i vækst og søger derfor en kandidat til vores International Sales and Management Graduate Program

Hvem er du?

Du er nyuddannet, eller har et par års erfaring, og brænder efter at videreudvikle din forretningsforståelse og realisere dine egenskaber i et ambitiøst og entreprenørpræget miljø – men stadig i et ungt og socialt team.

Du har interesse for Big Data og feltets betydning for organisationer og virksomheder i dag. Mediebilledet har ændret sig radikalt de seneste år, og denne udvikling vil fortsætte. Derfor er det vigtigt, at du har et åbent sind og via vores tjenester kan omdanne forandringerne til brugbare løsninger for potentielle kunder.

Du har flair for salg og ønsker at udbygge dine kompetencer indenfor dette, i særhed konsultativt B2B salg. Dernæst ønsker du at starte en karriere indenfor en global virksomhed i et udfordrende og konkurrencepræget miljø. Du skal gerne have en forståelse for, hvordan media intelligence / Big data / konsulentbaseret medieovervågning - kan skabe værdi i en virksomhed. Du skal kunne sætte dig i kundens sted og kunne forstå forskellige brancher og afdelinger som eksempelvis kommunikation, marketing m.m.

Som person er du karrierebevidst med en vilje og en lyst til at gøre en forskel – og du er ikke bange for at bevise det. Med andre ord er du sulten efter succes og indstillet på at være en vigtig brik i opbygningen af en stærk organisation i Danmark.

Hvem er Meltwater?

Meltwater er verdensførende inden for online media intelligence og har produkter til overvågning, analyse og videndeling af forretningskritisk information i redaktionelle og sociale medier. Vi tror på, at fremtiden i højere grad består af ”data mining outside the firewall” – det vi kalder Outside Insight.

Meltwater er et norsk Software-as-a-Service (SaaS) selskab, som blev etableret i 2001, og som i dag servicerer mere end 30.000 virksomheder globalt. Over de seneste 10 år er virksomheden vokset betydeligt og har i dag mere end 1400 medarbejdere fordelt på 57 kontorer i hele verden. Virksomhedens målsætning er at blive blandt verdens 100 største softwarevirksomheder. Dette kræver yderligere vækst, og derfor er fokus at styrke aktiviteterne internationalt såvel som lokalt.

Læs om produkterne her.

Graduate-programmet i Meltwater

Hos Meltwater er forretningskulturen meget ambitiøs, og du skaber selv dine muligheder gennem din arbejdsindsats og kreativitet. I hverdagen anser vi en behagelig og kollegial stemning som et kerneelement i arbejdskulturen og for din personlige udvikling.

Graduate-programmet er opdelt i forskellige faser, og det er i høj grad din indsats og udvikling, som afgør, hvor hurtigt du kommer videre til næste fase.

I første fase starter du som Sales Consultant, hvor du vil lære at rådgive virksomheder og skræddersy medieløsninger til potentielle kunder. Dagligdagen foregår dels i teamet på kontoret med opsøgende salg og dels til salgsmøder hos potentielle kunder. Du vil stå for, selv at opbygge en portefølje og strukturere din dag. Du skal kunne tage ansvar for en proces fra A-Z hvilket består af; en research fase hvor du analyserer redaktionelle og sociale medier, identificerer og afdækker behov, opfylder og visualiserer løsningen der passer til virksomhedens behov, forhandling og implementering. At opnå god forståelse for denne B2B-salgsproces er en forudsætning for senere at kunne definere din rolle i virksomheden.

Gennem gode resultater og bevidst potentiale kan du få ansvar for udviklingen af dit eget team som Sales Manager. Alternativt tage en mere specialiseret salgsrolle indenfor voksende forretningsområder. Når de første faser er gennemført, er der mulighed for at nå nye højder som fx at flytte til nye kontorer rundt i verden, opnå større ledelsesansvar eller positioner inden for marketing/PR, finance, HR & R&D m.m.

Dine kvalifikationer

Indgangsniveau

Dine kvalifikationer?

  • Bachelor eller anden videregående uddannelse
  • En naturlig nysgerrighed til at udforske mange brancher og afdelinger
  • Gode kommunikationsevner til at opbygge relationer.
  • Stærk entreprenørånd og vilje til at lykkes
  • Stærk evne til at arbejde henimod mål og opnå dem
  • Flydende i dansk – både skrift og tale
  • Hvad kan du forvente?
  • En meget ambitiøs arbejdsplads
  • En særdeles indbydende og ung arbejdskultur
  • Mulighed for at blive involveret i opbygningen af en stærk organisation i Danmark
  • Et hastigt accelererende karriereprogram med store internationale muligheder, hvor salgsprocessen er omdrejningspunktet

Kontaktperson
Christian Pedersen


41918900

Om os

Computer/IT Services

Meltwater Group er en privatejet norsk SaaS (Software as a Service) virksomhed, der udfordrer eksisterende forretningsmodeller ved at benytte nye teknologier til at løse traditionelle udfordringer indenfor kommunikation, business intelligence, media og PR. Vi tæller i dag 1200 medarbejdere med kontorer i 30 forskellige lande. Meltwater er idag vokset til at være global markedsleder indenfor Media Intelligence.




Opslagstype

Fuldtidsjob
Graduate/trainee

Geografi

Storkøbenhavn

Uddannelse

Marketing & Business
IT

Arbejdsområde

Marketing & Reklame
Salg
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media


Fejlmeld opslaget


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 


Virksomhedinfo


Meltwater Denmark
Christians IX’s gade 10
1111 København K
4191 8900