Udviklingsprojekter inden for Køle og Varmepumpeteknologi

Teknologisk Institut

Fuldtidsjob
Østjylland

Teknologisk Institut i Aarhus søger dig, som vil stå i spidsen for en række spændende udviklingsprojekter inden for det køle- og varmepumpetekniske område, f.eks. projekter inden for kommerciel og industriel køling. Du får det daglige ansvar for sammen med sektionslederen og centerchefen at sikre, at vores forskning- og udviklingsforretning fortsat udvikler sig positivt, og at den daglige drift af projekterne fortsat foregår topprofessionelt til vores kunders tilfredshed.

Udvikling inden for energieffektive termiske systemer
I Køle- og Varmepumpeteknik deltager vi i en lang række forsknings- og udviklingsprojekter inden for energieffektivitet og anvendelsen af naturlige kølemidler som bærende element.

Du får ansvaret for generering af nye FoU-projekter, hvor du sammen med dine kolleger udarbejder ansøgninger, søger støtte til og gennemfører nye forsknings- og udviklingsprojekter inden for vores område.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at stå for den daglige opfølgning overfor de projektledere, som har det daglige ansvar for vores projekter. Opfølgning indebærer bl.a. løbende dialog med projektlederne, support ifm. ledelsesmæssige udfordringer i projekterne samt jævnlig afrapportering af status til centrets ledelse.

Herudover vil du selv skulle deltage aktivt i igangværende forsknings- og udviklingsprojekter inden for det termiske/energitekniske område samt løse konkrete kundeopgaver i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Opgaverne kan også være teoretiske udredningsopgaver og løses ofte sammen med vores omfattende laboratorier.

Der vil være rig mulighed for at udvikle din karriere både rent fagligt, forretnings- og ledelsesmæssigt afhængigt af dine ønsker og kvalifikationer.

Innovativ og udadvendt ingeniør
Du er som minimum uddannet ingeniør, og det er en fordel, hvis du har et netværk inden for relevante brancher og har erfaring med ansøgninger af FoU-projekter inden for forskellige forsknings- og udviklingsprogrammer.

Du er udadvendt og serviceminded, da jobbet indebærer kundekontakt. Du er god til at tænke nyt, ikke kun inden for dit fagområde, men også på tværs, og du kan se muligheder for fremtidige tekniske løsninger, der kan løse problemstillinger og skabe værdi for vores kunder. Du formår at få omsat dine idéer til konkrete projekter og får omsat tanke til handling. Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Erfaring med projektledelse og ansøgninger vil være en klar fordel, og det er vigtigt, at du er nysgerrig og trives med både at samarbejde med de øvrige kolleger i teamet og arbejde selvstændigt i løsningen af dine opgaver.

Køle- og Varmepumpeteknik
Du bliver en del af Center for Køle- og Varmepumpeteknik, hvor vi arbejder kreativt med de nyeste teknologier til løsning af morgendagens udfordringer. Du får 30 engagerede og dygtige kolleger, som er delt på to lokationer i hhv. Taastrup og i Aarhus. Centret er inddelt i to faglige sektioner, nemlig ’Energianvendelse i bygninger’ samt ’Køle- og Varmepumpeteknisk Laboratorium’.

Du vil blive ansat i sidstnævnte sektion, som har til huse i Aarhus.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lasse Søe på tlf. 72 20 12 69 eller centerchef Claus Schøn Poulsen på tlf. 72 20 25 14.

Samtaler afholdes løbende.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Ansøgningsfrist: 02-05-2017
Arbejdssted: Aarhus


Ansøg inden 2 dage (02.05.2017)

Fuldtidsjob
Østjylland
Teknik & Teknologi
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Projektledelse


Opslag oprettet d. 11.04.2017, sidst opdateret d. 11.04.2017




Teknologisk Institut - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Taastrup, Aarhus, Odense, Hirtshals, Sdr. Stenderup, Stavanger, Stockholm, Gøteborg og Warszawa.
Branche

Rådgivning & Konsulentservice

Flydende arbejdstider, skiftende arbejdsgivere og hastige deadlines - men også høje lønninger og stadige udfordringer.

Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
http://www.teknologisk.dk/rss.xml

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.teknologisk.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/992885/