CEO til international virksomhed - Danfysik A/S

Teknologisk Institut

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Danfysik A/S er en internationalt ledende virksomhed, der producerer og udvikler partikelacceleratorer og komponenter til især forskning og medicinalindustri. Som CEO vil du stå i spidsen for strategien og udviklingen af stærke kunderelationer over hele verden. Du har desuden ansvaret for den løbende forretningsudvikling og den interne effektivisering af processerne i produktionen og projektporteføljen. 

 

Strategi og international vækst 

I Danfysik A/S er vi 90 højt specialiserede medarbejdere, ingeniører, fysikere og teknikere, dedikeret til udvikling, produktion og servicering af udstyr af høj kvalitet til partikelacceleratorlaboratorier og industrien. Vi er stolte af at være en af verdens ledende virksomheder indenfor området, og vi sælger vores produkter og serviceydelser til kunder over hele verden, især til forskningsinstitutter, universiteter og industrielle partnere. 

 

Vi har en stærk projektportefølje, der giver de bedste betingelser for en øget vækst af virksomheden, og vi har fokus på at vedligeholde tætte og langvarige relationer med vores kunder. Vi opsøger ligeledes nye partnerskaber både i mindre og især større projekter, der varer op til 2-3 år. 

 

Danfysik A/S havde i 2016 en omsætning på 122 mio. DKK med en eksport til udlandet på 100%.  

 

CEO fokusområder 

Du vil være ansvarlig for udviklingen af strategien og sætte retningen i samarbejde med den øvrige ledelse. Du har fokus på at opbygge og videreudvikle et stærkt ledelsesteam, og derudover sikre den løbende udvikling og tiltrækning af medarbejdere. 

 

Du vil have det overordnede ansvar for at udvikle forretningen og skabe virksomhedens fremtidige vækst bl.a. ved at opsøge nye og pleje eksisterende kunder og partnere. Du har desuden sammen med dit ledelsesteam fokus på konstant optimering af produktionsprocesser i et kreativt og højt specialiseret miljø, hvor åben kommunikation og samarbejde spiller en væsentlig rolle i at skabe gode resultater.  

 

Danfysik A/S giver dig en unik mulighed for at tegne og udvikle en af verdens ledende virksomheder indenfor partikelacceleratorteknologi med adgang til et stærkt netværk på det globale forskningsmarked.  

 

Erfaring med produktion, ledelse og international forretningsudvikling 

Du har en teknisk/videnskabelig akademisk baggrund og flere års ledelseserfaring fra en produktionsvirksomhed. 

Måske sidder du allerede i en lignende stilling i ledelsen eller er ansvarlig for ledelse samt forskning og udvikling på et teknisk område i en virksomhed med internationalt fokus. 

 

Du har en teknisk forståelse af komplekse systemer og en solid baggrund med dokumenterede resultater samt væsentlig erfaring med projektsalg på globalt niveau. Du er fremragende til skabe og udvikle relationer på toplederniveau. Du har samtidig omfattende erfaring med at skabe aftaler, styre partnerskaber og kunderelationer.  

 

Du formår at skabe et klart overblik samt inspirere og motivere dit hold af engagerede medarbejdere, dels ved din egen personlige interesse i og forståelse for ny teknologi, dels ved dit entusiastiske tilgang til faglige udfordringer. Dine kommunikative evner er i top, og du behersker skriftligt og mundtligt dansk og engelsk på højt niveau. Kendskab til andre sprog er en fordel. 

 

Danfysik A/S 

Vi er en international leverandør af partikelacceleratorer og udstyr til forskning og industrien. Vores brede kompetencer anvender vi i produktionen af teknologi til acceleratorer for at designe, udvikle, producere og integrere avancerede komponenter og systemer af høj kvalitet til vores internationale partnere inden for udvikling, i sundhedsvæsenet og industrien. 

 

I Danfysik A/S er vi stolte af vores kundefokus, pålidelighed, bæredygtighed og kompetente og motiverede medarbejdere. 

Danfysik A/S er et datterselskab ejet af Teknologisk Institut.

 

Læs mere om Danfysik her.

 

Kontakt

Hvis du vil have en dialog om muligheder, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Jørgen Kunter Pedersen på tlf. 72 20 16 28 eller personalechef på Teknologisk Institut Annemarie Søgaard på tlf. 72 20 20 70. 

 


Ansøgningsfrist d. 16.05.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Matematik, Fysik & Nano
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Topledelse


Opslag oprettet d. 18.04.2017, sidst opdateret d. 18.04.2017




Teknologisk Institut - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Taastrup, Aarhus, Odense, Hirtshals, Sdr. Stenderup, Stavanger, Stockholm, Gøteborg og Warszawa.
Branche

Rådgivning & Konsulentservice

Flydende arbejdstider, skiftende arbejdsgivere og hastige deadlines - men også høje lønninger og stadige udfordringer.

Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
http://www.teknologisk.dk/rss.xml

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.teknologisk.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/993985/