Serviceminded medarbejder til Telefonslusen i SKAT Told

SKAT

Fuldtidsjob
Nordjylland

Kan du yde en god og fagligt kvalificeret service gennem telefonen? Er du imødekommende og motiveres du af at hjælpe vores borgere og virksomheder med deres toldspørgsmål både telefonisk og på mail?

Opgaver med fokus på kundekontakt
Din primære opgave er at besvare telefoniske henvendelser af generelle faglige spørgsmål på told samt håndtere mailbesvarelser via vores hjemmeside (Remedy).

Det er afgørende, at du kan tilpasse din vejledning til den borger/de virksomheder, der ringer. Vi besvarer spørgsmål fra private, som spørger til rejsegodsreglerne samt speditører og store virksomheder, der har toldfaglige problemstillinger. Du skal derfor være god til at lytte til kundernes problemstilling og hjælpe dem med at finde svar på denne.

Da vi arbejder efter en vagtplan, er det vigtigt, at du kan arbejde ud fra en vagtplan og er fleksibel. Du skal kunne have mange bolde i luften på samme tid, da kundernes spørgsmål ofte er tværgående. Du skal være hurtig til at tilegne dig ny viden og interessere dig for handel ud over EUs grænser.

Kommunikation, vejledning og service
Vi er SKATs ansigt udadtil, og vi vil, at borgerne og virksomhederne får en effektiv, professionel og frem for alt positiv behandling. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mange, f.eks. være tolder, kontor eller shipping, men det afgørende er, at du har mod på at lære den toldfaglige verden at kende og går til opgaven med positiv energi. Har du en toldbaggrund, er det selvfølgelig en fordel.

Vi er et team på snart 10 medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden med at blive bedre til vores opgaver. Du vil få sparring fra kolleger, der fagligt er meget dygtige. Vi sætter stor pris på humor, da det hjælper i en travl hverdag.

Told – din nye arbejdsplads
Toldafdelingen i SKAT udgøres af ca. 550 medarbejdere fordelt over hele landet. Sammen har vi ansvaret for at håndtere borgere og virksomheder, der har toldspørgsmål og toldsager. Vi gennemfører kontrol og andre aktiviteter, der sikrer, at borgere og virksomheder betaler den rigtige told enkelt og effektivt, samt beskytte landet mod illegale varer.

Du skal være opmærksom på, at ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIG af Politiets Efterretnings Tjeneste.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv samt uddannelsespapirer senest den 5. maj 2017. Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Anna Langkilde på tlf. 72 38 33 53 eller Irene Grønvald, tlf. 72 38 40 11 i hverdagene fra kl. 8-16. Vi forventer at afholde samtaler den 18. maj i uge 20, 2017.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg.

Der vil i de kommende år ske en ændret organisering af skatteforvaltningen som led i regeringens plan for ”Et nyt Skattevæsen. ”

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 05.05.2017

Fuldtidsjob
Nordjylland
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
IT - Software
Jura
Økonomi & Forvaltning


Opslag oprettet d. 18.04.2017, sidst opdateret d. 18.04.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Card image cap
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.linkedIn.com/company/skat

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/994167/