Jurist til Compliance i Sydbank

Sydbank

Fuldtidsjob
Sønderjylland

Brænder du for compliance? Så er du måske vores nye kollega. Vi ønsker nemlig at styrke vores complianceteam med en dygtig og ambitiøs kollega, der har interesse for eller erfaring med finansielle virksomheder og compliance. Complianceafdelingen i Sydbank er en uafhængig enhed, der arbejder forebyggende og har til formål at sikre, at banken har tilstrækkelige procedurer og foranstaltninger til at overholde gældende love, markedsstandarder og interne regelsæt.

Complianceafdelingen er placeret i Sydbanks hovedkvarter i Aabenraa. I jobbet som jurist fungerer du som sparringspartner for ledelsen og forretningen indenfor compliancespørgsmål og hjælper med at omsætte gældende lovkrav til daglig bankpraksis. Du bliver en del af et stærkt hold på 6 medarbejdere, hvor alle arbejder sammen om at løse afdelingens mangeartede opgaver.

Jobbet
Du skal bl.a.:

  • Vurdere og analysere, om bankens rådgivning, produkter og øvrige aktiviteter løbende sker indenfor rammerne af interne og eksterne regler
  • Følge op herpå med kontroller og rapporteringer
  • Vejlede bankens medarbejdere og forretningsområder om lovgivningens rammer og muligheder
  • Bidrage til udvikling af den løbende complianceindsats og styrkelse af compliancekulturen i banken

Vi forventer, at du:

  • Er teoretisk velfunderet, cand. jur. eller cand. merc. jur.
  • Har erfaring med lovgivningen for finansielle virksomheder, hvilket dog ikke er en betingelse, da nyuddannede kan komme i betragtning
  • Har kendskab til eller interesse for kapitalmarkedsret
  • Har forståelse for forretningsmæssige forhold og har lyst til at arbejde tværfagligt både internt i Compliance-afdelingen og bredt ud i banken
  • Er engageret og har gennemslagskraft
  • Er i stand til at arbejde både selvstændigt og indgå i arbejdsgrupper
  • Er med til at skabe en god stemning blandt dine kolleger i et travlt, men godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en fremadrettet organisation med et højt ambitionsniveau
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar

Vil du vide mere …
Om stillingen, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte compliancechef Lone Frederiksen på 74 37 20 82 eller 30 52 50 37.

Snarest muligt
Ansøg online snarest muligt – dog senest den 8. maj. Vi holder samtaler løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sydbanks hovedsæde ...
ligger på adressen Peberlyk 4, ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner herunder Jura og Compliance.

Der er arbejder ca. 600 medarbejdere i hovedsædet.


Ansøgningsfrist d. 08.05.2017

Fuldtidsjob
Sønderjylland
Jura
Samfundsvidenskab
Bank & Forsikring
Jura


Opslag oprettet d. 21.04.2017, sidst opdateret d. 21.04.2017




Sydbank A/S - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer.

Placering
Peberlyk 4, Postboks 169
6200 Aabenraa
Bankens hovedsæde ligger i Aabenraa, og derudover har vi ca. 100 filialer fordelt over hele landet. Uden for Danmark driver vi bank i flere byer i Tyskland, bl.a. Flensborg og Berlin.
Branche

Finans, Forsikring & Pension

Banker, sparekasser, forsikringsselskaber og pensionsselskaber og foreninger er de vigtigste virksomheder i denne branche.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.sydbank.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/995341/