Dine 20 skarpe spørgsmål ved jobsamtalen

Ikke to jobsamtaler er ens. Derfor findes der ikke en liste med 'rigtige' spørgsmål at stille, for spørgsmålenes relevans vil afhænge meget af samtalens forløb, og hvilke informationer virksomheden oplyser om sig selv. Her giver vi dig nogle spørgsmål, som måske kan inspirere dig til at formulere flere, der passer mere præcist på lige netop den virksomhed, du skal til jobsamtale hos.

 

Indledende spørgsmål

1. Hvor mange kandidater har I taget til samtale?
2. Hvilke kompetencer har kvalificeret mig til denne jobsamtale?

 

Uddybende spørgsmål

3. Hvilken virksomhedskultur præger arbejdspladsen?
4. Har I et introduktionsforløb, eller hvordan kommer jeg godt i gang i mit nye job?
5. Hvilke forventninger har I til mig? Hvad er mine succeskriterier?
6. Hvad er målene for det forretningsområde, jeg skal arbejde inden for i jeres virksomhed?
7. Hvor mange kollegaer er der i min afdeling?
8. Hvilke kompetencer findes i min afdeling? Og hvor kan jeg bidrage?
9. Arbejder I i teams, eller hvordan løser I opgaverne i afdelingen?
10. Hvilke udfordringer er der ved at arbejde i en virksomhed som jeres?
11. Hvem er min leder? Og hvilken form for ledelse udøver min leder?
12. Får jeg en mentor tilknyttet?
13. Hvad er mulighederne for efteruddannelse? (internt/eksternt)
14. Er der faste mødetider på kontoret?
15. Afvikler I medarbejdersamtaler? Hvor ofte?
16. Hvilke lønforventninger har I?
17. Hvad følger med i lønpakken (pension, frokost, internet etc.

 

Afsluttende spørgsmål

18. Hvor lang tid forventer I, at der går, til jeg hører noget fra jer (igen)?
19. Hvad er det videre forløb fra nu? (2. samtale, test etc.)
20. Ønsker I at indhente yderligere oplysninger om mig hos mine referencer?


10 'dumpe' spørgsmål ved jobsamtalen

Det er selvfølgelig også en subjektiv vurdering, når talen falder på de spørgsmål, som ikke er så heldige at stille ved jobsamtalen. Her giver vi dig nogle eksempler på spørgsmål, som ikke er faldet i god jord ved samtaler i en række virksomheder. Du må være opmærksom på, at timing i dine spørgsmål er afgørende. Gode spørgsmål kan nemt blive opfattet som kluntede og uovervejede, hvis de falder på et helt forkert tidspunkt i samtalen.

1. Hvad laver I egentlig mere præcist?
2. Har I gode erfaringer med, at en stilling hos jer er et godt springbræt til en bedre stilling?
3. Kommer jeg til at sidde ved et vindue?
4. Hvordan er arbejdsforholdene her?
5. Hvordan er mit skrivebord?
6. Har I rygerrum? Og hvor finder jeg det?
7. Hvor mange private samtaler må jeg føre fra min arbejdsmobil?
8. Hvordan er jeres barselsordning?
9. Kan jeg ikke starte i en af jeres afdelinger, der ligger tættere på min bopæl?
10. Er vi ved at være ved vejs ende, jeg skal nå en bus?