Som ErhvervsPhD-studerende har du mulighed for både at fordybe dig i et forskningsprojekt og samtidig få praktisk erfaring fra erhvervslivet. Med ErhvervsPhD-ordningen kan du derfor høste fordelene fra både livet som forsker og ansat i en virksomhed. Og det er der flere og flere studerende, der gør.
Skal jeg gå forskningens vej og fordybe mig fagligt eller søge et job i erhvervslivet, så jeg hurtigt kan få noget erhvervsfaring? Det valg markerede engang en klar skillevej, hvis man som nyuddannet kandidat ikke var helt sikker på, om man ville være forsker eller arbejde i en virksomhed. Sådan er det ikke i dag. Med ErhvervsPhD-ordningen kan man nemlig både fordybe sig i et forskningsprojekt, samtidig med at man er ansat i en virksomhed. Valget mellem forskning eller praktisk arbejde er altså ikke noget enten-eller, men et både-og. Det var der sidste år 100 ErhvervsPhD-studerende, der havde fået øjnene op for. Et tal der vokser år for år.
"Det er vekselvirkningen mellem den akademiske fordybelse og det praktiske fokus i det konkrete arbejde på en virksomhed, som gør ErhvervsPhD-ordningen til noget særligt. Og det er også forklaringen på, at flere og flere vælger at gå vejen som ErhvervsPhD, " siger Thomas Alslev Christensen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Han er kontorchef og ansvarshavende for ErhvervsPhD-ordningen, som alt i alt lidt over 400 studerende følger lige nu.
Som ErhvervsPhD-studerende bliver man både tilknyttet et institut på et universitet og samtidig ansat i en virksomhed, hvor man skal gennemføre sit forskningsprojekt, der tager tre år. Arbejdstiden fordeles mellem virksomheden og universitetet, og begge steder er man tilknyttet en vejleder. Når man er på arbejdspladsen, udfører man den praktiske del af forskningsprojektet, som fx handler om at indsamle data og information. I den forbindelse samarbejder man med kolleger fra forskellige afdelinger og giver sin viden om projektets løbende resultater videre til virksomhedens ansatte. Det er tiden på arbejdspladsen, der er med til at gøre projektet praktisk brugbart for virksomheden. I de perioder hvor man har sin daglige gang på universitet, fordyber man sig i de teoretiske aspekter ved projektet. Man indgår på samme vilkår som almindelige ph.d.-studerende og får stillet en kontorplads til rådighed, ligesom man også kan få dækket visse rejseudgifter.
"Mange af dem, der vælger at blive ErhvervsPhD-studerende, kan godt have gået og overvejet at blive traditionelle ph.d.-studerende. Men går man den vej, er man ikke helt sikker på, at det man forsker i rent faktisk bliver brugt til noget konkret bagefter. Som ErhvervsPhD´er ved man, at den viden, man kommer frem til, vil blive anvendt af den virksomhed, man arbejder for. Og mange melder tilbage til os, at det er en stor tilfredsstillelse," siger Thomas Alslev Christensen og fortæller videre, at der typisk er to forskellige grunde til, at folk vælger at blive ErhvervsPhD-studerende.
Enten står man som nyuddannet kandidat og har egentlig lyst til at fortsætte den faglige fordybelse efter studiet men vil samtidig gerne lave noget, der er mere erhvervsrettet og med et tydeligere jobperspektiv bagefter. Eller også er man allerede ansat i en virksomhed og ser ErhvervsPhD-ordningen som en mulighed for videreuddannelse og en god anledning til at fordybe sig i et område.
Og hvordan kommer man så i gang? Ifølge fuldmægtig Klaus Ammitzbøll skal man først og fremmest have en god idé til det konkrete forskningsprojekt, og derefter er der typisk to veje at gå.
"Man kan starte processen med at tage kontakt til det universitet, som man gerne vil tilknyttes i projektperioden. Måske har man stadig kontakt til sin gamle specialevejleder, som kan hjælpe en videre med kontakter og netværk. Den anden vej går via virksomheden. Måske er man allerede ansat eller har måske bare en eller flere virksomheder i tankerne, som kunne have glæde af ens projekt. Og så er det bare et spørgsmål om at tage kontakt og se, om man kan blive enige om et projekt," siger Klaus Ammitzbøll og fortæller, at det formelt set er virksomheden, der ansøger, men at både den studerende, universitetet og virksomheden skal underskrive projektansøgningen.
Han anbefaler derudover, at man selv hjælper virksomhederne med at få øjnene op for de fordele, der kan være ved at ansætte en ErhvervsPhD-studerende. Blandt andet den fordel, at man som virksomhed får udført et konkret forskningsprojekt til gavn for virksomheden og desuden får mulighed for at styrke det interne kompetencemiljø ved, at virksomhedens medarbejdere i det daglige udveksler teori og praksis med den ErhvervsPhD-studerende.
Konkret bedømmes ansøgningen af Erhvervsforskerudvalget under Rådet for Teknologi og Innovation. I modsætning til almindelige ph.d.-ordninger er der, når det gælder ErhvervsPhD-ordningen, ressourcer nok til at godkende alle kvalificerede projekter. Man har nemlig fra politisk side prioriteret at søsætte 100 ErhvervsPhD-projekter i 2010, hvilket er en fordobling i forhold til 2003.
"Konkurrencen blandt almindelige ph.d.-projekter er hård, fordi der ikke er ressourcer nok i universitetsverdenen til at godkende alle gode projekter. Sådan er det ikke med ErhvervsPhD-ordningen. Her er der penge til alle kvalificerede projekter. Så går man med ph.d.-drømme i maven, er der bedre muligheder for at komme igennem med dem her end i den traditionelle forskerverden," siger Klaus Ammitzbøll og fortæller videre, at et projekt for at blive kvalificeret både skal leve op til en række præcise formelle krav, og derudover også skal demonstrere en høj faglig kvalitet. Bliver man afvist første gang, skal man dog ikke give op af den grund.
"Man kan sagtens søge flere gange, og man står ikke dårligere af den grund," forsikrer Klaus Ammitzbøll.
Kort om ErhvervsPhD-ordningen:
Initiativet til et nyt ErhvervsPhD-projekt kan komme fra den studerende som en god idé, et skitseprojekt eller et gennemarbejdet indspil. Men der er lige så mange eksempler på, at det er virksomheden eller universitetet, der lancerer nye ideer og projekter. På www.erhvervsphd.dk kan man finde en lang række informationer om ErhvervsPhD-ordningen og bl.a. få gode råd til, hvordan man finder en partner (virksomhed, universitet eller studerende), hvordan man udformer ansøgninger mm. Forsknings- og Innovationsstyrelsen afholder også løbende informationsmøder rundt om i landet, hvor det er muligt at møde potentielle partnere, ligesom universiteterne har deciderede ErhvervsPhD-vejledere. Endelig kan man kontakte ErhvervsPhD-sekretariatet eller ErhvervsPhD'er i ErhvervsPhD Foreningen.
Det er Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der sammen med virksomheden finansierer det tre-årige forløb. Virksomheden modtager et løntilskud på 14.500 kr. per måned eller 522.000 kr. i tre år. Derudover kan virksomheden få refunderet udgifter til bl.a. udlandsophold, ligesom universitetet får dækket udgifter til vejledning, kurser mv.
Hvor det hidtil kun har været muligt at få tilskud til ErhvervsPhD-projekter i private virksomheder, er ordningen nu udvidet, og man kan i 2011 også få tilskud til ErhvervsPhD-projekter på en offentlig arbejdsplads.
