Tænk mindre på HVAD og mere på HVEM du vil være som menneske, når du starter din jobsøgning. Og indstil dig på at skulle være mere omstillingsparat, så du kan springe til Plan B eller C, hvis nu du ikke scorer drømmejobbet med det samme. Sådan lyder rådene fra en ungdomsforsker og en erhvervscoach, der her giver en karakteristik af din generation: Generation Y.

Sig hvem og ikke hvad jeg vil være

Du er veluddannet, ambitiøs og fuld af høje forventninger til din fremtid. Og så er du født mellem 1978 og 1994. Du er med andre ord et klassisk medlem af den velkendte Generation Y, og det har du al mulig grund til at være glad for.

For selvom din generation ofte skydes i skoene, at I er både forkælede, individualistiske og selvcentrerede, så er I til gengæld også langt mere selvstændige, forandringsparate og målrettede end generationerne før jer.

I har fra barnsben fået at vide, at I kan vælge på alle hylder og derfor bare skal gå efter det bedste. Og det er, hvad I har gjort, og frem til i dag er det meste også lykkedes for jer.

Ikke nok at være målrettet

Men af samme grund kender Generation Y heller ikke ret meget til smagen af nederlag eller fornemmelsen af de jobafslag, som langt de fleste kommer til at stifte bekendtskab med i løbet af arbejdslivet.

"Den generation, der træder ind på arbejdsmarkedet i dag, er på mange måder meget bedre rustet end tidligere generationer. De er opflasket med visheden om, at alle muligheder står åbne for dem og samtidig har de fået individuelle handleplaner ind med modermælken helt fra folkeskolen. De er derfor vant til at mærke efter, hvad de brænder for, de er gode til at træffe valg og har et utroligt stærkt drive. Derfor er de også vant til at lykkes med de ting, de laver, og det er jo godt" siger Jens Christian Nielsen, som er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet.

"Men problemet er, at mange har utroligt høje forventninger til sig selv og en tro på, at hvis bare man arbejder målrettet nok, så lykkes alting. Og derfor kommer det helt bag på dem, når de starter deres jobsøgning og møder de jobafslag, som man jo uundgåeligt ramler ind i igennem arbejdslivet. De er så ambitiøse og får så stort et chok, når de ikke får drømmejobbet i første hug, at de slet ikke ved, hvordan de så skal finde på noget andet," siger han.

Vær ikke for fastlåst i Plan A

Jens Christian Nielsen oplever en klar tendens til, at folk i dag er så vant til at tage ansvar for deres egen udvikling, at mange giver sig selv og eksempelvis ikke den aktuelle recession skylden, hvis man ikke får det job, som man har sat sig for.

Og selvom han i udgangspunktet ser det som positivt, at unge jobsøgere i dag er meget ambitiøse, så er der samtidig en tendens til, at de har så høje forventninger til karrieren og det første job, at mange slet ikke kan bære at skulle tage drømmejobbet op til revision, hvis nu de ikke får det.

Jens Christian Nielsen opfordrer derfor alle, der står på tærsklen til arbejdslivet, til at blive bedre til at revurdere de ambitioner og forventninger, man har til sit arbejdsliv, hvis ikke tingene lykkes med det samme.

"Det er godt at have drømme og gå efter dem. Men husk på, at det altså også er godt at være omstillingsparat og derfor også tænke i en Plan B eller C, hvis nu Plan A ikke holder," siger han.

Tænk på, hvad drømmejobbet skal kunne give dig

Sofia Manning er coach og indehaver af et af landets førende coachingfirmaer, Manning Inspire, hvor hun rådgiver folk, der søger støtte i deres faglige og arbejdsmæssige valg og i deres privatliv. Hun ser også en tydelig tendens til, at folk, der starter på arbejdsmarkedet i dag, går helt ned med flaget, hvis ikke de får lige præcis det job, de har haft i kikkerten. Og i hendes øjne, er et af problemerne, at man i dag fokuserer på det forkerte, når de første skridt skal tages ind på arbejdsmarkedet.

"Folk i dag er meget fokuserede på at få en ganske bestemt stillingsbetegnelse, når de søger deres første job. Og det første jeg gør, når unge kommer her og er dybt skuffede over ikke at have fået det job, de har drømt om, er derfor at spørge dem, hvad det konkrete job vil kunne give dem," forklarer Sofia Manning.

"En vil måske gerne være chefredaktør og finder ud af, at det bunder i en lyst til at kommunikere. En anden måske tøjdesigner og finder frem til, at det bunder i en lyst til at skabe noget med sine hænder, hvilket man jo også kan på mange andre måder. Pointen er derfor, at det er utrolig vigtigt, at man forsøger at grave et spadestik dybere og mærke efter, hvad det egentlig er, drømmejobbet vil kunne give en, og hvilket behov det dækker over. Og så tænke på nogle af de mange andre muligheder, der findes for at få samme behov tilfredsstillet," siger hun.

Unge kender ikke til nederlag, før de når 20'erne

Hun tror, at én af årsagerne til den store skuffelse er, at den unge generation i dag er kendetegnet ved at være vokset op med en solid forældrestøtte i ryggen og med en far og en mor, der ikke bare har givet deres børn masser af selvtillid, men også fjernet de sten, de unge er stødt på i livet.

Og når hun møder folk i starten af 20'erne, som lige har fået et afslag på et job, er det for manges vedkommende første gang i livet, de oplever et rigtigt nederlag, hvilket de slet ikke ved, hvordan de skal håndtere. Sofia Manning forsøger derfor at lære unge at se anderledes på sig selv og på missionen med deres liv.

Hvor mange har en præcis idé om, HVAD de vil være og altså har en klar stillingsbetegnelse eller et klart drømmejob i kikkerten, forsøger hun at få dem til at tænke mere på, HVEM de vil være som mennesker.

"Jeg spørger dem, hvad det er, de gerne vil udtrykke som mennesker. Hvis man gerne vil være studievært, men ikke kan blive det, så må man jo finde ud af, hvad det er for et behov, det handler om. For det drejer sig jo ikke bare om det erhverv, men om, at det giver en noget særligt som person," siger Sofia Manning, som derfor råder unge til altid at forsøge at brede perspektivet for deres drømme ud, og dermed ikke hænge alle ambitionerne på én knage.

"Livet handler ikke kun om at nå målet, men også om rejsen derhen. Derfor er det en god idé at indstille sig på at være nysgerrig på livet. Hvis ikke det lige bringer en i den retning, man havde planlagt, så tænk bredere og vær åben overfor, hvor livet så kan føre en hen," slutter Sofia Manning, der netop har udgivet selvudviklingsbogen "Hvad venter du egentlig på?"