Rektor Johan Roos er 49 år, svensk og har en MSc i Landbrug fra Sveriges Landbrugsuniversitet, plus en PhD fra Handelshøjskolen i Stockholm. Hans erhvervskarriere har bl.a. budt på jobbet som administrerende direktør for Imagination Lab Foundation i Schweiz, professor på Stockholm School of Economics og ligeledes et professorat på IMD i Lausanne. Johan Roos har også været lektor på Handelshøyskolen BI i Oslo og forsker på Wharton School i Philadelphia og har således i de seneste godt 20 år indhøstet viden og erfaring om internationale kompetencer og læring fra et væld af forskellige vinkler og uddannelsesmiljøer.
I sidste års KarriereVejviser gav Copenhagen Business School’s netop nytiltrådte rektor Johan Roos sit bud på, hvordan fremtidens danske kandidater sikrer vores fortsatte konkurrenceevne. Johan Roos tog udgangspunkt i, at verden fremover vil føles mindre og mindre - bl.a. fordi alting hænger tættere sammen end tidligere. Eksempelvis er økonomiske og sundhedsmæssige problemstillinger nu oftest dybt forbundne. Paradokset er, at de problemer vi skal løse alligevel bliver større og større. Vil man forstå sammenhængene, skal man kunne koble forskellige fagdiscipliner – f.eks. indenfor netop medicin og økonomi. Jo mere problemerne hænger sammen, desto vigtigere er det således, at kandidaten kan tænke holistisk.
Strategien
Helt i tråd hermed har CBS i sensommeren 2010 vedtaget en ny strategi ”Business in Society”, der fokuserer på, at fremtidens kandidater fremover skal skabe større nytteværdi for samfundet. Nytteværdien skal især udmøntes gennem store tværdisciplinære forsknings- og uddannelsesindsatser. Konkret skal CBS således bidrage aktivt til at løse aktuelle og komplekse udfordringer i den skandinaviske region. En lang række toneangivende interessenter fra erhvervslivet og universitetsverdenen har deltaget aktivt i udviklingen af den ambitiøse strategi, der selvsagt også har fyldt meget i rektor Johan Roos’s arbejdskalender og tanker. Han har med andre ord helt fingeren på pulsen med, hvad erhvervslivet fremover vil efterspørge hos kandidaterne – og derfor har KarriereVejviseren atter lagt vejen forbi rektorkontoret på CBS.
Finanskrisens fordele
Som Johan Roos overordnet ser det, er det CBS’s primære formål at lære de studerende at løse problemer – ikke at give dem en akademisk grad. Men spørgsmålet er så, om de nye kandidater allerede nu er klædt på til løse de samfundsmæssige problemstillinger? Johan Roos’s svar er et ”ja”, dog med visse modifikationer - for som han uddyber: ”Godt hjulpet på vej af finanskrise m.v. ved kandidaterne faktisk godt, at arbejdslivet handler om andet og mere end at putte penge og frynsegoder ned i deres egen lomme. De udviser således nok generelt en større ydmyghed overfor arbejdsgiveren end for blot et par år siden. Dertil kommer så en ansvarsfølelse overfor samfundet, som bliver os misundt ude i den store verden.”
Hjemme bedst
Netop samfundssind og evnen til at tænke kritisk m.v. tæller ifølge rektor Johan Roos på de danske kandidaters plusside – og gør dem til attraktive medarbejdere. Til gengæld står kandidaterne svagere, når de skal måles på international erfaring og mobilitet etc. Han forklarer: ”Blot det at skulle flytte fra Jylland og over på ”Djævleøen”, er et kæmpe skridt for alt for mange. Samtidig opfatter kandidaterne endnu ikke konkurrencen fra de godt 500 mio. andre højtuddannede verden over som reel. For dem er det typisk en abstrakt problematik. Men kendsgerningen er, at der eksempelvis på de bedste kinesiske universiteter er hundredevis kvalificerede ansøgere til hver eneste plads. De, der slipper igennem nåleøjet, er derfor uhyre motiverede og ekstremt dygtige – og så studerer de døgnet rundt. Og det er dem, vores kandidater så senere skal konkurrere med om jobs på det globale arbejdsmarked. Også derfor er vi nødt til at være yderst ambitiøse med uddannelse og efteruddannelse herhjemme. I runde tal er omkring 1/5 af CBS’s i alt godt 18.000 studerende fra udlandet, og den vej rundt får de hjemlige studerende da en forsmag på både samarbejde med og konkurrencen fra udlændinge. Men alt i alt er der slet ingen tvivl om, at konkurrencen om de gode jobs øges i takt med, at verden bliver mindre. Og i den konkurrence tæller udlandserfaring.”
Flere højtuddannede iværksættere
En nyligt offentliggjort undersøgelse påviser, at højtuddannede danskere nu har langt større succes med iværksætteri end tidligere – og også CBS har succes med kurser i entrepreneurship. Er det noget I vil søge udbygget i årene frem? ”Ubetinget”, svarer Johan Roos og fortsætter: ”Erfaringen har hidtil vist, at samfund med et højt uddannelsesniveau har sværere ved at skabe den nødvendige iværksætterkultur. Incitamentet til at tage en risiko mangler simpelthen – i øvrigt i lighed med den risikovillige kapital. Men i forhold til vores naboer i regionen tjener højtuddannede danskere faktisk relativt beskedent. Og det faktum er i hvert fald godt for iværksættermiljøet. Det er mit klare håb, at såvel CBS som kandidaterne vil bidrage til at skabe nye innovative virksomheder. Og det behøver faktisk ikke at være firmaer, der opererer globalt. At udvikle vores egen region yderligere er i sig selv en værdig målsætning.”
Kvik og hurtig!
Opsummerende skal det således slås fast, at en forståelse for hvordan verden hænger sammen bliver afgørende for kandidaternes fremtidige succes - og i tråd hermed øges kravene til andre kompetencer, såsom sprog og kulturforståelse. Samtidig skal kandidaterne være dygtige til samarbejdsprocesser og direkte samspil med andre mennesker. Desuden giver det plusser i arbejdsgiverens karakterbog, hvis man kan formidle sit budskab – også mundtligt og overfor større forsamlinger. Endelig forudser Johan Roos så, at det at kunne forstå, identificere og ikke mindst løse problemer med meget høj hastighed også bliver en kompetence, som vil skille fårene fra bukkene fremover.
