Drop økonomernes og avisernes overskrifter, når du skal finde ud af, hvordan arbejdsmarkedet ser ud for dig. De generelle udsagn fra eksperter og journalister siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan arbejdsmarkedet er netop nu for netop dig. Her er tre hurtige metoder til at stille din egen diagnose for arbejdsmarkedet for dig. Scor fra 1-9 point alt efter om der er helt sorte udsigter eller om der er masser af job at vælge imellem.
A) Hvordan har dit fag det i din region? 
På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside kan du finde ud af, hvordan jobmulighederne for dit fag er forskellige steder i landet.
1. Gå ind på: balance.ams.dk/Arbejds markedsbalance.aspx
2. Vælg din erhvervsgruppe
3. Sæt kryds i alle fem bokse under ”Balancestatus” og i ”Sammenlign søgeresultat i de fire regioner”. Klik på ”Søg”.
4. Under ”Søgeresultat” vælger du den region, du vil arbejde i. Klik på ”Vis”. Søgeresultatet viser dig nu en masse stillinger. Til højre kan du se jobmulighederne for hver stilling i din region. Find stillinger, der passer på dig.
Er din(e) stilling(er)...?
grøn (3 point)
gul (2 point)
rød (1 Point)