Danskere i udlandet er en gevinst for Danmark.
37-årige Jesper Løvendahl er marketingsdirektør i firmaet Garia og bosat i USA siden 2005. Flytningen til 'guds eget land' fra 'lille Danmark' fik ham til at stifte netværket DABGO for danskere, der arbejder i udlandet. Stod det til ham, skulle mange flere danskere tage springet over grænsen.

Jesper Løvendahl havde drømt om at få arbejde i USA længe, og da jobbet endelig blev landet i 2005, var det også fantastisk. Han blev salgschef og skulle i den rolle rejse det store land tyndt. Men der var en bagside. Efter de spændende møder fandt han gang på gang sig selv siddende alene på forskellige Mariotts foran fjernsynet med en Mariott-burger. Det var ikke særligt givende. Og det besluttede han sig for at gøre noget ved.

"Jeg tænkte, at der jo måtte være masser af spændende danskere i Chicago, LA, Dallas, og hvor jeg ellers var, men jeg havde ikke noget netværk at komme i kontakt med dem igennem. Det vurderede jeg så, at noget i stil med LinkedIn kunne bruges til, og da jeg ikke kunne få det danske handelskammer i New York, til at starte det op, så måtte jeg jo gøre det selv – jeg havde jo brug for det," ræsonnerer han over en hjemmevant Starbucks-kaffe en tidlig morgen i Kastrup Lufthavn. Her er han netop landet for at holde nogle møder med sin nuværende arbejdsgiver, Garia, hvor han er marketingsdirektør.

Det første navn til det nye netværk var Danish American Business Group Abroad Online, men da en af Jesper Løvendahls gamle venner fra da han boede i München ret hurtigt bemærkede, at de altså virkelig også godt kunne bruge noget lignende i Europa, så blev konceptet udvidet og navnet ændret: Danes Abroad Business Group Online (DABGO). Siden den formelle stiftelse i New York i efteråret 2006 har netværket fået 7.500 medlemmer fordelt på 30 netværksgrupper på seks kontinenter – og målet er 25.000 medlemmer i 2011.

Aktivering af udlandsdanskerne
Netværket er 100 procent gratis, og alle kan melde sig ind. Og udover selve netværkets fordele og ønsket om at gøre danskeres karrierer i udlandet lettere, har stifterne bag DABGO også mere vidtrækkende ambitioner:

"Vi vil gerne gøre en forskel for dansk eksport," erklærer 37-årige Jesper Løvendahl med en selvsikkerhed, der afspejler hans mange år i USA – år der efter eget udsagn har lært ham at tænke større.

Men hvordan kan et netværk for udlandsdanskere decideret påvirke eksporten?

"Danmark er et lille land, og derfor må vi organisere os i udlandet – det er vi nødt til, hvis vi vil have de nødvendige kontakter. Det er DABGO et redskab til. Man kan se det lidt som sådan et interaktivt flykort, hvor der er tråde ud til alle de danskere, der bor i udlandet, og dem skal man så kunne aktivere. Det vil fremme den danske eksport. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogen derude."

Der er mange, der mener, at danskere er for tilbageholdende, når det kommer til at flytte sig – til udlandet eller bare til Jylland. Hvad er dit indtryk af det?

"Jamen, det er jeg fuldstændig enig i. Et eksempel, jeg plejer at give, som sætter det lidt i perspektiv, er, at i USA, der går man ikke – man tager altid bilen, eller i sjældne tilfælde offentlig trafik. Det at 'gå' en kilometer i USA indebærer, at man tager en bil. Det har vi danskere ikke nogle problemer med – vi går gerne. Men skal man køre 100 kilometer, så begynder danskerne at overveje, om vi ikke lige skal have en overnatning med. Amerikanere kører 100 kilometer for at handle! Afstande for amerikanere er noget helt andet. Danskere er med andre ord meget mere lokalt forankrede, og derfor skal der brydes nogle grænser, når man skal flytte ud. Vi er bestemt ikke lukkede overfor udlandet, og vi ved meget om, hvad der sker ude i verden, men vi er også meget tæt knyttet til det nære."

Og hvad er konsekvensen af at så få danskere tager ud?

"Det er jo, at Danmark kommer til at stå dårligere i den globale konkurrence. Hvis der ikke er flere danskere, som får den her erfaring med, hvordan man tackler f.eks. det kinesiske, det russiske eller det brasilianske marked – hvis vi ikke får flere danskere til Beijing, Moskva og São Paolo – så kommer vi ikke med på vognen i de markeder. Konsekvensen er, at vi sakker bagud."

Stamborde off line
DABGO-netværket blev meget hurtigt mere end et virtuelt netvært – det gik off line, som Jesper Løvendahl siger. Inspireret af det 'stammtisch' han og medstifteren Dan Trampedach mødtes ved for første gang i München, arrangerede han et fast 'stambordmøde' for medlemmerne i New York. Igen syntes vennen, der på det tidspunkt var flyttet til Zürich, at de også kunne bruge sådan noget på den anden side af Atlanten, og så blev et decideret stambordskoncept udtænkt. Nu mødes 40 stambordsgrupper hver den første onsdag i måneden rundt omkring i verden – i alt fra Tokyo over São Paolo til Cape Town. Stambordene er åbne for alle danskere, ikke kun DABGO-medlemmer eller for danskere som bor i udlandet.

Det virtuelle netværk og de fysiske møder en gang om måneden tjener forf langt de fleste allerførst som en social hjælp. Her finder man potentielle venner midt i alt det ukendte, og her får man svar på de spørgsmål om børnehave, kørekørt og alt muligt andet, som de 'garvede' har stillet før en selv.

Men netværket har for de fleste også en klar forretningsmæssig, karrierefremmende dimension. Den minoritet af danskere, der arbejder for danske virksomheder, får kontakter til den majoritet, der arbejder for ikke-danske virksomheder; selvstændige får lettere adgang til større samarbejdspartnere; og sælgere finder kortere vejfe til de rigtige personer i potentielle kundevirksomheder. Det sidste har Jesper Løvendahl, der oprindeligt er bankuddannet, selv benyttet sig af, da han var direktør for et marketingbureau på Manhattan og gerne ville trænge igennem til giganten Microsoft.

»Det kastede to salg af sig. Vi solgte selvfølgelig primært til dem, fordi vi havde det rigtige produkt til den rigtige pris, men salget kom i stand, fordi jeg havde netværksindgangen," konstaterer han og uddyber:
"Det, der er interessant for danskere, der flytter til udlandet, er jo, at man får adgang til en bredde af kompetencer, brancher og erfaringer, som man ikke normalt støder på i sin almindelige omgangskreds i Danmark, hvor man meget bevæger sig i sin private omgangskreds. Man møder ikke nødvendigvis folk fra Mærsk, Hummel og andre virksomheder. Og dem, man møder, er som regel dem, der har gjort det godt – ellers ville deres virksomheder ikke have sendt dem ud. Det er de bedste ti procent. Derfor er der også mange gange en rigtigt spændende energi ved de her stambordsmøder. Det er ambitiøse mennesker, der ikke har sagt farvel til Danmark men goddag til nye eventyr. Det er med andre ord mennesker, der er parate til at møde nye mennesker."

Jesper Løvendahl – kort CV

Juli 2009:
Marketingsdirektør i Garia, der sælger luksuriøse golfvogne, Palm Beach.

Siden 2008:
Medejer af leasing-firmaet Lion Internationel Leasing i USA, New York.

2007-2008:
Amerikansk direktør for det digitale reklamebureau Verticportals.

2005-2007:
Nordamerikansk salgsdirektør for kameraproducenten Phase One, New York.

2004-2005:
Europæisk salgsdirektør for kameraproducenten Phase One, København.

2003-2004:
Business developer i HI3G Denmark, København.

2002-2003:
Salgsdirektør for 'Digital Identity i Ascio Technologies, München.

1999-2002:
Salgsdirektør Central- og sydeuropa i softwarefirmaet Ascio Technologies, München.

1996-1999:
Account manager i Ford Credit, København.

1994-1996:
Kunderådgiver I Danske Bank, København.

Fire gode råd til dem der tager springet

1. Det første år efter man er flyttet ud, skal man være parat til at spørge om hjælp – ellers laver man bare de samme fejl, som alle andre har lavet. Det er bl.a. det, DABGO gør lettere. Man får muligheden for at spørge de rigtige mennesker om hjælp på det rigtige tidspunkt.

2. Bosæt dig tæt på byen og der hvor det sker. Det er fristende at bosætte sig længere ude, hvor det er billigt, og hvor man måske er tættere på virksomheden, men det er vigtigt at bo i et område, hvor man kan falde til socialt – især hvis man rejser ud alene.

3. Rejser man ud med familien er det vigtigt at fokusere på, at også de falder på plads socialt. Eventuelle børn vil have deres skole, men hvad med ens bedre halvdel? Hun skal også have et netværk.

4. Efter det første år er tiden inde til at hjælpe de nye, der er kommet til, med de samme spørgsmål og problemer man selv havde, da man var ny. At give er selve essensen af at netværke – og man skal gøre det, før man selv får brug for den store hjælp til f.eks. at finde et nyt job. Det gælder også for folk, der bliver hjemme i Danmark. "Det er ikke, hvem du kender, eller hvem som kender dig. Det handler om hvem og hvor mange, du har hjulpet."