Anne Kirketerp er faglig leder af det to år gamle Aarhus Entrepreneurship Centre på Aarhus Universitet. Hun har til opgave at inkorporere foretagsomhedstræning i universitetsstudierne – det har både de studerende og deres kommende arbejdspladser brug for.
Hvis du læser det her, er du højst sandsynligt ved at lægge sidste hånd på din uddannelse. Kan du, når du kigger tilbage på dine studieår, se dig fri for en eller måske mange gange at have tænkt: ”Hvad skal jeg bruge det her til?!”?
Hvis du har det – og det har de fleste – så er det et problem. Man skal altid kunne se meningen med det, man læser, og det der bliver forelæst om – ellers glemmer man det igen. Det er den lysende røde tråd i Ph.D. Anne Kirketerps forskning og arbejde som daglig leder af Aarhus Universitets (AU) to år gamle Entrepreneurship Centre.
Der er nemlig alvorlige konsekvenser af ikke at kunne se meningen med og bruge det man læser.
”Som en af mine kolleger siger: ”Hvis man ikke ved hvad man skal bruge det til, så dur man ikke til det” – altså, så bliver man ikke god. Det er den overliggende ramme. Mere konkret udvikler man ikke sine entreprenante kvaliteter”, fortæller Anne Kirketerp.
Og det er lige præcis det, det århusianske entreprenørskabscenter er sat i verden for at ændre på. Stik imod den gængse holdning kan man nemlig godt lære folk entreprenørskab – ved at træne deres foretagsomhed.
”De studerende skal eksponeres for X antal oplevelser med forandrende handlinger. De skal med udgangspunkt i deres faglighed identificere virkelige problemer i samfundet, og så skal de udtænke løsninger,” forklarer centerlederen og uddyber:
”Overskridelsen af at gå fra den akademiske verden til rigtige, uforudsigelige mennesker er enormt givende.”
Satsningen på entreprenørskab og den deraf følgende foretagsomhed skal ikke forstås sådan, at de studerende nødvendigvis skal ud og starte deres egne virksomheder. Det må de meget gerne, men det vigtigste er, at de får nogle kvaliteter, som er gode at have i alle erhvervsmæssige situationer.
”Der er jo ingen virksomhedsledere, der ikke gerne vil have medarbejdere, der rykker på problemer – altså er entreprenørielle”, erklærer Anne Kirketerp.
Lær gennem fejl
Helt konkret sker træning af foretagsomheden ved, at man, efter at en indledende problematik er identificeret, skal til at ringe, maile og researche i virkeligheden. Det er svært, og det er hårdt, og man støder panden mod mange mure de første gange, men pointen er, at man bliver bedre af det. Ens telefonindledninger bliver mere flydende, man finder ud af, hvem man skal skrive til hvordan, man lærer at sælge sig selv og så videre. Valg og fravalg skal gøres bevidst.
”Det er en læringsproces. Det er ligesom med de folk, der starter virksomheder op. De fejler typisk med den første, den anden går lidt bedre, og den tredje bliver en succes,” forklarer Anne Kirketerp.
Faktisk ligger Danmark i den bedre ende i den nationsrangering, Global Entrepreneurship Monitor (GEM) hvert år offentliggør, men der er masser at arbejde med, understreger centerlederen:
»Det er ikke sådan, at de danske studerende er dårlige til at gå selv, men de giver for hurtigt op, fordi de mangler ”business skils” altså forretningsfærdigheder.
Der er også en tendens til, at danskerne er lidt for magelige og simpelthen ikke kæmper nok for at lykkes med deres projekter eller virksomheder.
”En af mine venner fra Cambridge siger, at danskere er ’cosy entrepreneurs’. Vi motiveres ikke i så høj grad af vækstiværksætteri og høj indtjening – vi vil være lykkelige og hygge os, og vi stopper, når det bliver hårdt. Det ser jeg også. Og det har nok lidt at gøre med den danske sikkerhedsmodel. Vi bliver grebet at systemet, hvis vi fejler,” konstaterer hun.
Ud over arbejdet med at ’tone’ uddannelserne på AU i en mere entreprenøriel retning står entreprenørskabscenteret også for en række arrangementer i ’Studentervæksthus Århus’. Her er der ugentlige sandkassemøder, hvor studerende kan afprøve deres spirende ideer på andre, her er iværksætterworkshops og iværksættercafeer, og for dem, der har taget beslutningen om at gå selv, er der tilbud om en coach og kontorfaciliteter.
Det man specifikt gerne vil væk fra, er den akademiske tradition bygget på 1700-talstænkeren Descartes’ filosofi om den abstrakte, originale tanke som menneskets højeste ideal. Det sidste kalder Anne Kirketerp også for silotanken:
”Man kan ikke bare proppe viden ind i de studerende og så regne med, at de selv finder ud af at bruge den til noget.”
I stedet skal universiteterne i langt højere grad minde deres studerende om at spørge sig selv, hvad de kan gøre for, at deres nyerhvervede viden får værdi for andre.
”Det er frygteligt, hvis man har studeret i fem år og ikke ved dét,” erklærer Anne Kirketerp.
Se studentervaeksthus.au.dk og aec.au.dk for mere info.
