Af Niels Borup, Karrierekonsulent i DM (DanskMagisterforening)

Mange faste akademikerstillinger i både det offentlige og det private kræver brede sociale og administrative kompetencer og i langt mindre grad specialistviden. Og ser man på brugbarheden af et nørdet specialeemne, skal man kigge langt efter jobopslag, der efterspørger dette indhold af høj forskningskvalitet og interessante detaljer. Jeg har fx aldrig hørt om arbejdsgivere, der søgte en specialist i kongerejser eller DNA hos fugle.

Men den viden, du som specialeskriver har opbygget i den sidste del af din studietid, er alligevel i høj grad anvendelig. Fordi du sandsynligvis er den, der ved mest om emnet i Danmark, og fordi reel viden er interessant og tiltrækkende. Det er den, hvis indpakningen bliver lidt mere sexet end den videnskabelige moppedreng, du afleverede til specialekontoret, og hvis du sprogligt kan omsætte den høje lix og det indforståede fagsprog til dagligdansk. Drop den lange, historiske indledning og smid forbeholdene og de litterære henvisninger væk. Så skal der nok være et stort publikum parat til at modtage din viden og dit budskab, selv om det selvfølgelig også kræver noget benarbejde!

Men hvem er det publikum? Og hvordan og hvornår skal det kontaktes? Det kan være kulturelt interesserede mennesker. Politiske aktivister. Erhvervsfolk. Institutioner. Det afhænger af dit emne og af tid og sted.

Stik fingeren i jorden og fornem, hvor din viden kan være brugbar. Indkreds målgruppen og sæt navne og adresser på. Som en skakspiller skal du tænke strategisk ved at lave en prioriteret liste over, hvordan du vil åbne, og hvad dit næste træk skal være.

Og brug så SURFF-modellen som udgangspunkt. SURFF er grundigt beskrevet i bogen "Specialet som springbræt", der er udgivet af Akademia.dk og DM (Dansk Magisterforening). Metoden er sammensat af forbogstaverne i Skriv, Undervis, Rådgiv, Foredrag og Forsk.

Det er de fem vigtigste veje til at kapitalisere sit speciale. Fem veje, der kan suppleres af udstillinger, interaktive spil, rejseguide, tv/radio og accessories. Hvis du fx har skrevet speciale om regeringsdannelser i mellemkrigstiden, er det måske en populærvidenskabelig artikel (Skriv) eller et foredrag for LOF, du kan begynde med (Foredrag) for derefter at henvende dig til en potentiel arbejdsgiver på Christiansborg og tilbyde et konkret projekt med udgangspunkt i din viden (Rådgiv).

Du kan starte hvor som helst, men bliv ved. For jo flere foredrag og artikler du producerer, jo nemmere får du ved at blive hyret som specialkonsulent og indkaldt som gæstelærer senere. Der er en dominoeffekt ved disse opgaver. Du opnår erfaring og troværdighed, hvilket igen giver dig nye henvendelser og kontakter. Og pludselig har du overskredet den magiske grænse, der gør dig til specialisten, som både medier og erhvervsliv kontakter, når de har brug for rådgivning. Det er på dette tidspunkt, hvor du for alvor får så mange opgaver, at du kan leve af dit speciale, at du bør overveje at etablere dig som selvstændig, eventuelt som bibeskæftigelse.

Her kommer nogle stikord til SURFF-modellens fem ben:

1. Skriv
Du har måske lige rejst dig fra specialeskrivebordet og kan stadig huske den salige fornemmelse af hurtige fingre, der danser hen over tastaturet. Udnyt fornemmelsen og skriv en artikel eller et læserbrev, hvor du sætter dine specialistøjne på et aktuelt emne. Artiklen kan være skåret til et landsdækkende blad som Samvirke eller Ud og Se, eller den kan opfylde kriterierne for en kronik i et af de større landsdækkende dagblade. Det er svært at spinde guld på skriveprocessen, for der er mange om buddet og mange modtagere, som ikke betaler honorar. Men gør det alligevel. For spin-off-effekten er som sagt betydelig. Du kan også oprette din egen blog på nettet, og så skal du naturligvis huske at opdatere den og svare på de reaktioner, du møder. Længere henne i processen venter der en lærebog med dig som forfatter. Og måske bliver du bedt om at være konsulent eller medforfatter på et stykke interessant tv-fiktion.

2. Undervis
Det er temmelig usandsynligt, at din specialetitel står som punkt på skoleskemaet i folkeskolen eller gymnasiet. Men måske er der en mulighed indenfor de grundtvigske skoleformer eller som aftenskolelærer? De grundtvigske skoleformer dækker både friskolen for de yngste årgange, efterskolen for de 15-17-årige og højskolen for de voksne. Her er omdrejningspunktet i højere grad den enkelte undervisers viden og ildhu end pensum og udenadslære. En kendt definition på en god højskoleundervisning er, at den finder sted i mødet mellem elevens behov og underviserens kunnen og engagement. Et ideelt udgangspunkt for en tændt specialist, der har noget på hjerte og kan formidle det, så det fænger. Et andet oplagt område er fritidssektoren. Det kræver, at du kan overbevise en lokal leder i et oplysningsforbund, og at der er nok interesserede, der tilmelder sig dit hold, så det bliver oprettet. Undervisningsrammerne indenfor efterskole, højskole og aftenskole kan strække sig fra enkelte temadage, over ugekurser, til faste undervisningsseancer på faste ugedage. Formen kan både være den aktiverende og den mere forelæsende som på Folkeuniversitetet. Der er jo intet pensum, og derfor heller ikke eksamen og objektive krav om at tjekke kvaliteten af undervisningens effekt.

3. Rådgiv
En spindoktor er sat i verden for at kurere uviden. Altså sørge for at researche grundigt og levere skytset til de rigtige beslutninger. En uhyre fornuftig bestilling, der også findes udenfor de politiske snirkler, men bare kaldes noget andet her. Den mest almindelige titel for en sådan specialist og rådgiver er konsulent, og sådanne konsulenter findes i alle dele af det danske samfund. De rådgiver om landbrug og pesticider, om it og økonomi, om idrætshaller og sund levevis. Ja, og om arbejdsmarkedet som denne artikels forfatter. Og der er endnu ingen, der kvalificeret har kunnet fortælle ham, hvad "konsulentbranchen" dækker over. Nogle mener, at det dækker it og finans, andre at det er job, oprettet af de rådgivende ingeniørfirmaer. Men konsulent er ikke en beskyttet titel, og hvis du ved noget ekstraordinært om et emne, vil det være oplagt at søge at få penge for denne viden som konsulent. Enten ved at tilbyde din rådgivning som enkeltstående ydelse, eller ved at nedsætte dig som selvstændig med egen konsulentvirksomhed.

4. Foredrag
Det var den gamle Niels Frederik Severin, der opfandt "Det levende ord" i Skolen for livet. Og Danmark er blevet et Eldorado for foredragsholdere. Et foredrag er en folkelig formidling af et emne med et personligt touch af cirka en times varighed. Efterfølgende kan der være spørgsmål fra salen og muligvis debat, og i mange sammenhænge er der kaffe og kage i tilknytning til arrangementet. Der er ingen begrænsninger i emnevalget. Det kan være personligt oplevede historier, det kan være orientering om spat hos heste eller fortolkninger af den nordiske mytologi. Selvfølgelig er der stor forskel på, om foredraget skal holdes til generalforsamlingen i automobilklubben, eller om det er det faste fredagsforedrag på Smededal Efterskole. Men der holdes foredrag i tusindtal hver dag i Danmark, både på højskoler, i husmoderforeninger, via oplysningsforbundene og på arbejdspladserne. Et oplagt sted at begynde sin karriere som specialist.

5. Forsk
Den måske mest oplagte mulighed for at kickstarte sin karriere med specialet er ved at forske videre. Brug den unikke viden du har opbygget til at få en ph.d. eller måske ansættelse i en stor dansk virksomhed, hvor du kan lave en erhvervs-ph.d. Mange stejler over udsigten til endnu en årrække, hvor man skal arbejde solo og kun se solen og vennerne i weekender og ferier, men i dag findes der både forskningscentre og miljøer, der tilgodeser de sociale behov samtidig med, at det faglige niveau er højt og målrettet.

Konklusionen er kort sagt, at dit speciale er en guldgrube af yderst interessant viden, hvor du som forfatter lufter dine forskningstalenter og kaster dig over et hjørne af verden med akademisk iver, grundighed og opfindsomhed. Stol på, at der findes folk, som er villige til at betale for at få del i denne viden. Sammenlign det med, at næsten halvdelen af alle højtuddannede kandidater ikke begynder karrieren med et fast fuldtidsjob. Så har du opskriften på en anderledes karrierevej, der virker.