Hvad står man egentlig tilbage med efter et par år, hvis man vælger et arbejdsliv som vikar fremfor at vælge et fast job lige efter uddannelsen?

En af de allerførste fordele, man får som vikar, er adgangen til et jobmarked, som aldrig bliver synligt i annoncer på jobbankerne, i aviser eller blade. Når en virksomhed bruger et vikarbureau, annoncerer de ikke efter medarbejdere til at løse opgaven. Dermed får man kun adgang til at få foden indenfor ved at være meldt til vikarbureauet.

Dermed supplerer vikarbureauerne også de traditionelle jobsøgningskanaler med nye jobmuligheder. Vikarjobbene er nemlig ikke synlige på jobbanker, karrieremesser eller de uformelle jobsøgningskanaler gennem netværk eller sociale medier.

Det giver fordele for højtuddannede i vikarbranchen, allerede når man starter med at skrive sig op som vikar. Men der er også fordele efter nogle år som vikar.

Vikariat som jobsøgning

En af de traditionelle fordele efter en periode som vikar er, at man har prøvet forskellige brancher og virksomheder. Dermed har man bredere erfaringsgrundlag end akademikere, som kun har været på én arbejdsplads i samme periode.

"Man kan prøve forskellige virksomhedskulturer og dermed også skyde sig ind på sin karriere," forklarer Peter Graugaard fra JKS A/S.

For nogle vikarer bliver der imidlertid også tale om gode erfaringer fra samme sted:

"Mange af vores vikarer bliver, hvor de var første gang – fordelen er, at man har muligheden for at overgå til ansættelse hos kunden. Så har vi som vikarbureau været springbræt mellem studieverdenen og arbejdslivet," siger Charlotte Widing fra Academic Work.

Peter Graugaard fra JKS A/S har samme oplevelse. "En af fordelene er også de netværk, som man har mulighed for at opsøge, og som man kan bruge i sit videre jobsøgningsforløb. Man får nogle kontakter.

Vikarerne ønsker at gøre sig attraktive. De bruger vikarperioden som en del af jobsøgningen.

Hurtigere erfaring

En anden stor fordel ved vikararbejdet lige efter uddannelsen er ifølge Charlotte Widing, at man kan komme hurtigere i gang: "Man kan få foden ud på arbejdsmarkedet lidt før de andre – og så tjener man selvfølgelig nogle penge, som også giver frihed til at studere, hvis man starter som vikar, allerede mens man studerer. Det at være vikar ser jeg som en meget, meget smart måde at få tilgang til arbejdsmarkedet lidt før de andre. Og selvom et vikarjob måske ikke lige er fagligt studie-relevant, kan det være relevant for at få noget erfaring."

Charlotte Widing fremhæver, at eksempelvis administrative
opgaver på et kontor kan være en fin erfaring. Det forklarer
også, at det arbejde, de akademiske vikarer har,
langtfra altid kræver en videregående uddannelse.
Udbyttet af arbejdet som vikar kan måske også forklare, at kun 9 procent havde en negativ oplevelse af arbejdet som vikar i en undersøgelse fra vikarfirmaet Adecco A/S i 2006.

Et typisk vikarforløb

Et typisk forløb for en vikar kan være:

1) En kandidat registrerer sig på vikarbureauets hjemmeside eller på kontoret. Næsten alle vikarbureauer har en emnebase på nettet, som man kan registrere sig frit i.

2) Vikarbureauet får en henvendelse fra en kunde, som ønsker en specifik kompetence i en periode eller til en afgrænset opgave. Kundevirksomheden afgiver en ordre.

3) Vikarbureauet kigger i sin database og finder de kandidater, bureauet mener, der kan klare opgaven. Herefter kan følge interview med vikarbureauet og i visse tilfælde også med kunden.

4) Kandidaten starter i kundevirksomheden og afrapporterer løbende timer og afregning til bureauet.

5) Efter forløbet kan kunden genbestille en vikar – ofte den samme vikar som tidligere.

6) Kundevirksomheden betaler løbende vikarbureauet og afgiver ofte også en evaluering af forløbet og vikaren.