Karrieren starter første dag i dit allerførste job. Fra det øjeblik du træder ind på kontoret i start-jobbet, begynder du at opbygge de kompetencer, der skal være med til at bane vejen for dit næste job. Jo mere bevidst du er om det, jo bedre karrieremuligheder kan du også skabe for dig selv. Derfor er det en god idé allerede fra starten at være opmærksom på det, du lærer.
"Da jeg startede i mit første job, var jeg nok meget fokuseret på lige præcis de kompetencer, der ville syne af mest på mit CV. Derfor overså jeg, at jeg i mit daglige arbejde tilegnede mig en lang række andre færdigheder, som har vist sig at have stor markedsværdi. Det gik først op for mig, da jeg for nylig skiftede job og begyndte at arbejde på en anden måde. For pludselig kunne jeg se, at jeg havde meget mere med fra mit første job, end jeg var klar over," siger Mads Kragh. Han har læst Business Administration og HR, blev færdig med at studere i 2007, og har netop taget hul på karrierens job nummer 2 som junior manager i Carlsberg.
Mads Kraghs oplevelse af springet fra første til andet job overrasker ikke headhunter og chefkonsulent Bjarne Kalø. Tværtimod kalder han aha-oplevelsen meget almindelig blandt nyudklækkede kandidater
Bliv din egen marketingschef
"Det første job tæller rigtig meget, for det er her mange får sat en retning på karrieren gennem de kompetencer, de oparbejder allerede fra starten. Men det overser mange nyudklækkede kandidater. De oplever, at de starter helt fra bunden i organisationen og føler sig grønne i karrieren. Derfor glemmer de, at de allerede lægger kimen til den videre karriere i det første job. Det er ærgerligt, for dermed er de heller ikke så bevidste om at få det optimale ud af startjobbet," siger Bjarne Kalø, ansat i rekrutteringsfirmaet POINTER A/S Odgers Berndtson Denmark.
Han oplever, at især kandidater med en generalistuddannelse bag sig, kan være meget forhippede på bare at få sig et job, når de er færdige med at studere. Og hvis de ikke lige får et job, som ligger i direkte forlængelse af studiet eller præcist matcher drømmejobbet, overser de, at det er i startjobbet, at de skal tilegne sig de mange kompetencer, som de skal sælge sig selv videre på. Bjarne Kalø opfordrer derfor kandidater til at betragte sig som deres egne marketingschefer, og det allerede fra de søger det første job. Senere i arbejdslivet vil kommende arbejdsgivere og headhuntere som ham selv nemlig kigge nøje på selv de aller første trin på karrierestigen.
Resultater trækker spor
"Selv når vi kigger på kandidater, som er langt i karrieren, ser vi på CV´et helt tilbage fra startjobbet. Vi undersøger, hvad folk har beskæftiget sig med i de første job og forsøger at afdække, hvad det er, de har lært i den første del af karrieren. Selvom man har befundet sig nederst i organisationen, kan man have arbejdet med nogle områder og på nogle projekter, hvor man har tilegnet sig nogle stærke kompetencer. Vi ser også på, om der er en rød tråd i det, folk har beskæftiget sig med og hvilke resultater, de har været med til at skabe.
Det kan virke svært at være målrettet, hvis man i sit første job, føler sig langt nede i hierarkiet og synes, der lang vej op til de mere prestigefyldte jobs. Men lige meget, hvad man laver, og hvad man beskæftiger sig med, er man altid med til at skabe nogle resultater. Og det er en god idé at fokusere på dem allerede fra starten, så man kan sælge sig selv på dem senere," forklarer han og uddyber, at det ikke behøver at være resultater, man har skabt alene. Måske er det resultater, man har været med til at skabe i et team eller en afdeling, men som man alligevel har lært meget af.
Samtidig understreger Bjarne Kalø, at man i det første job selv aktivt kan være med til at øge sin markedsværdi, også selvom man måske ikke synes, at jobbet rummer et stort ansvar eller bevægelsesfrihed. For eksempel ved at vise, at man er forandringsvillig, at man gerne vil have nye udfordringer, og at man følger med i virksomhedens udvikling og markedsvilkår.
Åben for muligheder
Jens Mølbach er sekretariatschef i AC, Akademikernes Centralorganisation og oplever også en tendens til, at nyudklækkede kandidater undervurderer betydningen af de første skridt i karrieren. Især hvis startjobbet ikke ligner det drømmejob, som man har håbet på under sit studie.
"Karrieren går i gang den dag, man starter i sit første job, og det skal man huske på. Mange kandidater har et drømmejob under studiet, og det er også godt at have. Men det er jo de færreste, der rammer drømmejobbet lige med det samme. Til gengæld har mange en oplevelse af alligevel at blive engagerede og glade for deres første job, og det ændrer ofte deres billede af den perfekte karriere. Er man for fastlåst i drømmen om et særligt job, glemmer man at gribe de muligheder, der løbende viser sig, og så glemmer man at have fokus på at opbygge de kompetencer, der skal bringe en videre," siger Jens Mølbach.
Han mener derfor, at man, uanset det job man starter i, skal huske at udvide sin såkaldte employability, altså sine videre jobmuligheder. Hvilket kan gøres på mange måder.
"Det gør man først og fremmest ved at forsøge at gøre sit arbejde godt og ved at dygtiggøre sig inden for det arbejdsområde, hvor man er ansat. Men også ved at gribe de muligheder, der byder sig og give nye projekter en chance, selvom man ikke lige kan se, hvor de fører hen. Samtidig er det også en god idé fra starten at tænke på at pleje sit netværk og deltage aktivt i det forskellige fællesskaber, der er på arbejdspladsen," siger Jens Mølbach og understreger, at det også er vigtigt fra starten at signalere overfor sin nærmeste chef, at man gerne vil udvikle sig.
Tag initiativ
"Det er vigtigt, at man ikke læner sig tilbage og venter på, at der kommer nogen og sætter en i gang. Selvom man er grøn og ny i jobbet, må man gerne råbe højt, når nye opgaver viser sig. Det er altid i orden at sige, at man godt nok ikke har den store ekspertise endnu, men at man til gengæld gerne vil lære. På den måde kan man oparbejde mange kompetencer allerede i det første job, som kan være meget afgørende for, hvordan man kommer videre," slutter han.
Og det er Mads Kragh helt enig i. Han glæder sig over, at hvor han måske ikke selv var helt bevidst om, hvor bred en pallette af kompetencer, han egentlig havde fået i sit første job, så var hans nye arbejdsgiver det til gengæld. For det var det, der gjorde, at han kunne tage et vigtigt skridt videre i arbejdskarrieren.
Mads Kraghs oplevelse af springet fra første til andet job overrasker ikke headhunter og chefkonsulent Bjarne Kalø. Tværtimod kalder han aha-oplevelsen meget almindelig blandt nyudklækkede kandidater
Bliv din egen marketingschef
"Det første job tæller rigtig meget, for det er her mange får sat en retning på karrieren gennem de kompetencer, de oparbejder allerede fra starten. Men det overser mange nyudklækkede kandidater. De oplever, at de starter helt fra bunden i organisationen og føler sig grønne i karrieren. Derfor glemmer de, at de allerede lægger kimen til den videre karriere i det første job. Det er ærgerligt, for dermed er de heller ikke så bevidste om at få det optimale ud af startjobbet," siger Bjarne Kalø, ansat i rekrutteringsfirmaet POINTER A/S Odgers Berndtson Denmark.
Han oplever, at især kandidater med en generalistuddannelse bag sig, kan være meget forhippede på bare at få sig et job, når de er færdige med at studere. Og hvis de ikke lige får et job, som ligger i direkte forlængelse af studiet eller præcist matcher drømmejobbet, overser de, at det er i startjobbet, at de skal tilegne sig de mange kompetencer, som de skal sælge sig selv videre på. Bjarne Kalø opfordrer derfor kandidater til at betragte sig som deres egne marketingschefer, og det allerede fra de søger det første job. Senere i arbejdslivet vil kommende arbejdsgivere og headhuntere som ham selv nemlig kigge nøje på selv de aller første trin på karrierestigen.
Resultater trækker spor
"Selv når vi kigger på kandidater, som er langt i karrieren, ser vi på CV´et helt tilbage fra startjobbet. Vi undersøger, hvad folk har beskæftiget sig med i de første job og forsøger at afdække, hvad det er, de har lært i den første del af karrieren. Selvom man har befundet sig nederst i organisationen, kan man have arbejdet med nogle områder og på nogle projekter, hvor man har tilegnet sig nogle stærke kompetencer. Vi ser også på, om der er en rød tråd i det, folk har beskæftiget sig med og hvilke resultater, de har været med til at skabe.
Det kan virke svært at være målrettet, hvis man i sit første job, føler sig langt nede i hierarkiet og synes, der lang vej op til de mere prestigefyldte jobs. Men lige meget, hvad man laver, og hvad man beskæftiger sig med, er man altid med til at skabe nogle resultater. Og det er en god idé at fokusere på dem allerede fra starten, så man kan sælge sig selv på dem senere," forklarer han og uddyber, at det ikke behøver at være resultater, man har skabt alene. Måske er det resultater, man har været med til at skabe i et team eller en afdeling, men som man alligevel har lært meget af.
Samtidig understreger Bjarne Kalø, at man i det første job selv aktivt kan være med til at øge sin markedsværdi, også selvom man måske ikke synes, at jobbet rummer et stort ansvar eller bevægelsesfrihed. For eksempel ved at vise, at man er forandringsvillig, at man gerne vil have nye udfordringer, og at man følger med i virksomhedens udvikling og markedsvilkår.
Åben for muligheder
Jens Mølbach er sekretariatschef i AC, Akademikernes Centralorganisation og oplever også en tendens til, at nyudklækkede kandidater undervurderer betydningen af de første skridt i karrieren. Især hvis startjobbet ikke ligner det drømmejob, som man har håbet på under sit studie.
"Karrieren går i gang den dag, man starter i sit første job, og det skal man huske på. Mange kandidater har et drømmejob under studiet, og det er også godt at have. Men det er jo de færreste, der rammer drømmejobbet lige med det samme. Til gengæld har mange en oplevelse af alligevel at blive engagerede og glade for deres første job, og det ændrer ofte deres billede af den perfekte karriere. Er man for fastlåst i drømmen om et særligt job, glemmer man at gribe de muligheder, der løbende viser sig, og så glemmer man at have fokus på at opbygge de kompetencer, der skal bringe en videre," siger Jens Mølbach.
Han mener derfor, at man, uanset det job man starter i, skal huske at udvide sin såkaldte employability, altså sine videre jobmuligheder. Hvilket kan gøres på mange måder.
"Det gør man først og fremmest ved at forsøge at gøre sit arbejde godt og ved at dygtiggøre sig inden for det arbejdsområde, hvor man er ansat. Men også ved at gribe de muligheder, der byder sig og give nye projekter en chance, selvom man ikke lige kan se, hvor de fører hen. Samtidig er det også en god idé fra starten at tænke på at pleje sit netværk og deltage aktivt i det forskellige fællesskaber, der er på arbejdspladsen," siger Jens Mølbach og understreger, at det også er vigtigt fra starten at signalere overfor sin nærmeste chef, at man gerne vil udvikle sig.
Tag initiativ
"Det er vigtigt, at man ikke læner sig tilbage og venter på, at der kommer nogen og sætter en i gang. Selvom man er grøn og ny i jobbet, må man gerne råbe højt, når nye opgaver viser sig. Det er altid i orden at sige, at man godt nok ikke har den store ekspertise endnu, men at man til gengæld gerne vil lære. På den måde kan man oparbejde mange kompetencer allerede i det første job, som kan være meget afgørende for, hvordan man kommer videre," slutter han.
Og det er Mads Kragh helt enig i. Han glæder sig over, at hvor han måske ikke selv var helt bevidst om, hvor bred en pallette af kompetencer, han egentlig havde fået i sit første job, så var hans nye arbejdsgiver det til gengæld. For det var det, der gjorde, at han kunne tage et vigtigt skridt videre i arbejdskarrieren.
