I tegneserierne er en forsker ofte en ældre, lavstammet mand med hinkestensbriller, hvid kittel og en lille grå tot hår på hovedet, der har været ild i op til flere gange under hans utallige eksperimenter. Sådan er virkeligheden heldigvis ikke. Her kan du finde ud af, hvad forskning er, om det er noget for dig – og hvordan du fører dine forskerdrømme ud i livet – med og uden kolber og kittel.

Af Oxana Steen, cand.mag. i Russisk og Lingvistik, ph.d. fra Københavns Universitet, konsulent i Dansk Magisterforening

Hvad er forskning?

En karriere som forsker starter normalt med en ph.d.-uddannelse. Ph.d. er den højeste uddannelsesmæssige grad, du kan få i Danmark, og det er din adgangsbillet til blandt andet en forskerkarriere. Men det kan også være en god indgang til f.eks. en specialiststilling i erhvervslivet.

Som forsker lærer du at producere ny viden, tænke selvstændigt og videnskabeligt inden for dit felt og være i stand til at håndtere forskningsprocesser. Du lærer f.eks. at vælge de rigtige undersøgelsesmetoder og at håndtere store mængder af viden. At forske er også en personlig dannelsesrejse, hvor du får opbygget et stærkt forskningsnetværk både i Danmark og i udlandet, som du kan bruge i forbindelse med din senere forskning eller karriere.

Typisk tager det tre år at gennemføre en ph.d.-uddannelse, som du kan få adgang til, når du har fået en kandidatgrad eller en anden eksamen på tilsvarende niveau. Samtidig kræver det, at du har fået topkarakter i dit speciale, generelt har et højt karakterniveau i dit uddannelsesforløb og eventuelt har udgivet nogle videnskabelige artikler.

Hvad består ph.d.-uddannelsen af?

De vigtigste elementer i en ph.d.-uddannelse er for det første selve ph.d.-projektet, som er et selvstændigt forskningsarbejde, som du laver med vejledning fra en underviser.

En anden vigtig del er, at du undervejs gennemfører en række kurser i Danmark og måske i udlandet, der er relevante for dit forskningsarbejde. Her kan du ofte bruge din vejleder til at hjælpe dig med at finde frem til relevante ph.d.-kurser.

Derudover skal du enten opnå erfaring med undervisning af studerende ved de videregående uddannelser eller vidensformidling – f.eks. ved at holde oplæg på en konference. Du afslutter ph.d.-uddannelsen med en afhandling, som du skal forsvare offentligt, og som bliver bedømt af forskere inden for det fagområde, du har valgt at arbejde med.

Er det ensomt at forske?

Ph.d.-vejen kan føles som en ensom vej. Det gælder især for ph.d.-studerende, som ikke er en del af et større forskningsprojekt, men som har et individuelt, selvstændigt formuleret projekt, og som inden ph.d.-studiet ikke har et etableret fagligt netværk i hverdagen. Her er det vejlederens opgave at bruge sit netværk aktivt til at hjælpe dig og inddrage dig i forskningsmiljøet og det sociale miljø på arbejdspladsen, så du ikke føler dig isoleret fra andre ”gamle” forskere og undervisere.

Bliv en af Danmarks førende eksperter

Som ph.d.-studerende har du selv mulighed for at tilrettelægge din hverdag og din fremtid. Du vælger selv dit emne, dine analysemetoder og dit kildemateriale. Det betyder, at du i kraft af dine valg bestemmer dine arbejdsopgaver og de kompetencer, du vil opnå – og som måske kan gavne dine fremtidige karrieremuligheder.

Det betyder også, at du selv vælger inden for hvilket felt, du bliver en af Danmarks og måske verdens førende eksperter. Vil du f.eks. være hende, der ved alt om stamceller, eller ham, der kan holde foredrag i søvne om hviderussisk sikkerhedspolitik?

Få et lokalt og internationalt forskernetværk

Selvom dit ph.d.-projekt på papiret er et selvstændigt projekt, kan det være en stor fordel at samarbejde med din vejleder, instituttets forskere eller forskere fra andre institutter og lande.

Det kan også være en stor fordel at tage på udlandsophold og deltage i internationale konferencer, workshops og kurser, som giver dig mulighed for at opbygge sociale og faglige netværk og opleve den internationale forskerverden. Husk, at det faglige miljø ikke stopper på dit kontor eller ved den danske grænse.

Der er flere muligheder for et ph.d.-studium

Den almindelige ph.d.

Det mest almindelige er en ”5+3” - ph.d.-ordning, der betyder, at du har afsluttet en kandidatuddannelse eller tilsvarende – og har søgt et ph.d.-stipendium, som er blevet opslået af f.eks. et universitet eller Forskningsrådet.

Omkostningerne bliver betalt af din uddannelsesinstitutions egne forskningsmidler, fra eksterne midler eller en kombination af de to. Eksterne midler kan f.eks. komme gennem Innovations- og Forskningsstyrelsen.

De fleste stipendier bliver opslået inden for konkrete fagområder, andre inden for relativt snævre faglige rammer. F.eks. hjerneforskning.

Du kan også blive indskrevet på den såkaldte ”4+4” - ordning, hvor du som ph.d.-studerende bliver optaget på baggrund af en bachelorgrad og et års kandidatstudium.

Du bliver indskrevet for en 4-årig periode, hvor du de sidste to år udelukkende er ph.d.-studerende, og hvor du bliver ansat på samme vilkår som ph.d.-stipendiater på et 3-årigt program.

Erhvervs-ph.d.

Hvis du allerede er i job, men synes, der mangler noget, kan du overveje at tage en erhvervs-ph.d. Forskellen mellem den almindelige forskeruddannelse og erhvervsforskeruddannelsen er, at du bliver indskrevet på en uddannelsesinstitution som ph.d.-studerende, men er ansat i en privat eller offentlig virksomhed eller organisation, der kan drage nytte af din forskning.

Du vil typisk opholde dig halvdelen af tiden i virksomheden og halvdelen af tiden på uddannelsesinstitutionen. Virksomheden betaler din løn og modtager et løntilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Universitetet modtager et tilskud til dækning af vejledning og andre udgifter i forbindelse med din indskrivning.

Privat forskning

En mere sjælden benyttet mulighed er at være ph.d.-studerende uden at være ansat som ph.d.-stipendiat – en såkaldt privatist. Du kan vælge at være privatist, enten fordi du har en anden ansættelse, der ikke har noget med din ph.d. at gøre, eller hvis du selv betaler dit ph.d.-studium (hvis du lige har 150.000 kroner på lommen).

Du skal dog som privatist stadig opfylde betingelserne i ph.d.-bekendtgørelsen, før du kan opnå en ph.d.-grad.