Efter sit speciale tænkte 29-årige Sigge Winther Nielsen, at han i hvert fald aldrig skulle skrive en ph.d. Men efter to år som embedsmand i Finansministeriet valgte han alligevel forskningen, friheden og de frustrationer, der følger med, når man vælger at dedikere tre år af sit liv til at blive ekspert på et område. For hans vedkommende i politisk branding.
Interview med Sigge Winther Nielsen

Interviewet er ikke engang begyndt, før Sigge Winther Nielsen overtager spørgerrollen:

"Hvor lange skal mine citater være?," spørger han. Han er tydeligt blevet medievant de seneste halvandet år, hvor han har taget ph.d.-titlen på sig og allerede er blevet en af Danmarks førende eksperter inden for sit felt.

Han griner, lidt undskyldende:

"Det vænner man sig hurtigt til," forklarer han.

Sigge Winther Nielsen er 29 år, uddannet scient.pol. og har det seneste halvandet år forsket i politisk marketing.

"Det handler om at kigge på, hvordan nogle af de praksisser, man bruger inden for marketingsfeltet kan overføres til politik," fortæller han og giver et eksempel:

"Jeg ser på, hvordan de politiske partier lige så vel som Mærsk eller McDonalds køber en masse marketingsdata om os som forbrugere. Hvilken avis du har. Hvor du går i byen og handler henne. Alt sammen for at kunne målrette bestemte politiske forslag til bestemte typer af personer," forklarer han.

"På den måde kan man sige, at partierne er begyndt at optage mange af de samme marketingsværktøjer, som virksomhederne har brugt i lang tid. I stedet for, at man spørger om partiets holdninger, spørger man: Hvad vil I have som vælgere? I vil have en hest? Jamen ok, så laver vi en hest til jer," overdriver han og fortæller om det andet ben af hans forskning: Vælgerne.

"Her har jeg især undersøgt, hvordan vælgerne forstår partiernes brands. "Handler" du i politik, som du ville gøre som forbruger, og kigger du efter bestemte brands og signalværdier?," fortæller han.

Ville ikke skrive ph.d.

Da Sigge Winther Nielsen i sin tid var færdig med sin kandidatuddannelse, havde han dog ikke regnet med, at han skulle hive tre år ud af kalenderen til forskning:

"Efter at jeg havde skrevet speciale, var jeg helt sikker på, at jeg aldrig skulle skrive ph.d., fordi det var da godt nok en utrolig tung og lang proces at skrive speciale," indrømmer han.

Der gik dog ikke mere end et år, før han kom på andre tanker.

"Jeg tænkte, at det var ret utroligt, at man kan få så lang tid til at fordybe sig i et emne og virkelig vide noget om et område. Så det var båret af det her med at få lov til at vide noget "rigtigt" om et område," fortæller han og uddyber:

"For mig at se er der en form for uddannelsesdevaluering i øjeblikket. Det er nærmest blevet sådan, at det at have taget en kandidatuddannelse er som at have taget en 10.klassesuddannelse. Samfundet bliver mere og mere komplekst, og der forventes mere af folk. Det at få et mere specialiseret, mere metodisk grundlag på den lange bane kan virkelig stille en stærkt. Især når man kigger i udlandet, hvor alle stort set er ph.d.’er – i hvert fald dem, som har spændende stillinger, synes jeg."

Hvad han så skulle fordybe sig i blev inspireret af nogle fag, han i forbindelse med sin kandidatuddannelse tog på Dartmouth University i New Hampshire hos brandingguruen Kevin Lane Keller.

"Jeg syntes, at der manglede en kobling mellem marketingsteori og politik, og jeg syntes, det var mærkeligt, at der ikke var blevet skrevet om det i Danmark. Det var oplagt, fordi vi havde nogle konkrete eksempler. Vi havde den her "Radicool"-bølge i 2005, og vi havde Villy Søvndal-effekten, hvor folk over natten pludselig blev folkesocialister. Det synes jeg ikke umiddelbart, jeg kunne finde en forklaring på i teoribøgerne, så det syntes jeg var spændende at dykke ned i," fortæller Sigge Winther Nielsen.

Men der var også andre ting, der trak ved at læse en ph.d. Som nyuddannet blev Sigge Winther Nielsen ansat som embedsmand i Finansministeriet, hvor han samtidig underviste på universitetet ved siden af. Noget han gerne ville beskæftige sig mere med. I dag underviser han 3. semester på statskundskab – bl.a. i sit eget fag om politisk marketing som en del af ph.d.-ordningen.

Friheden og ensomheden

Men det var ikke kun det akademiske, der trak i Sigge Winther Nielsen. Det var også friheden.

"Da jeg arbejdede i Finansministeriet lagde jeg 60-70-80 timer "på blokken". Jeg følte lidt, at jeg havde fået taget mit liv fra mig, fordi jeg godt kan lide at strukturere min egen hverdag: at arbejde meget i weekenden. At arbejde meget om aftenen og sove længe. Man er fuldstændig sin egen boss, selvom der selvfølgelig er et slutprodukt," fortæller han.

Sigge Winther Nielsen havde dog også sine betænkeligheder ved at kaste sig ned i en sump, der er endnu større end specialets.

"Jeg vendte det med mange folk, inden jeg gik i gang. Blandt andet fordi mange siger: Hvad skal man bruge det til? Bliver man ikke overuddannet? Er det ikke utrolig ensomt?" Han griner.

"Og jo, det er nok rigtigt. Men hvis man som jeg godt kan lide den store frihed og ikke er bange for selv at tage ansvar og selv at kunne få nogle idéer og lægge al sin kraft bag og få det gennemført - så er det en unik mulighed for at få løn for at fordybe sig i et område. Og samtidig have nogle gode faciliteter omkring sig: Få et kontor på universitetet og få en pulje, hvor man kan søge penge til forskellige forskningsprojekter," siger han og fortæller, at det videnskabelige personale ved Københavns Universitet jo også er hans kolleger, og at den både står på sommerudflugt og julefrokoster. Så helt alene er man heller ikke.

Undervisning og foredrag

Som en del af ph.d.-bekendtgørelsen skal man være ved et udenlandsk universitet i minimum fire måneder. Her har Sigge Winther Nielsen valgt at tage to forskningssemestre på Columbia University i New York.

"Ofte sidder du med noget, der er så specialiseret, at det tit er folk i udlandet, der er bedst inde i dit område og som kan hjælpe dig med nogle gode idéer og hjælpe dig videre," forklarer han.

Derudover skal han bl.a. også ud til konferencer og præsentere nogle såkaldte papers omkring sin forskning.

"Jeg har bl.a. været i Tjekkiet og i USA, hvor jeg er kommet med en artikel, som jeg har fået kritik på," fortæller han.

Sigge Winther Nielsen har også brugt meget af sin tid på at deltage i debatarrangementer og holde foredrag.

"Det er det, jeg bedst kan lide: når man kan komme ud og få mulighed for at holde et oplæg, om det så er på Krogerup højskole, eller det er foran nogle kandidatstuderende eller i en fagforening. At der er nogen, der virkelig suger det til sig, og at man får tid til at folde det ud, som man har siddet med snuden nede i på karlekammeret i meget lang tid," fortæller han.

På spørgsmålet om, hvad der skal ske, efter ph.d.-forløbet svarer han ærligt:

"Jeg ved det faktisk ikke. På den måde er en ph.d. også en god opbevaringsanstalt. Hvis man gik i gymnasiet, fordi man ikke vidste, hvad man ville, og hvis man læste en kandidatuddannelse, fordi man ikke vidste, hvad man ville, så kan man også læse en ph.d., hvis man ikke ved, hvad man vil," griner han.

Men det betyder ikke, at man kommer let til tingene:

"Jeg tror, nogle af de mest stressende job er kok og forsker. Bare i to vidt forskellige ender. For som kok står du hvert sekund og skal levere en ny tallerken. Som forsker er det lige modsat, men det er det, der bliver et psykisk pres – at du skal levere noget længere fremme på et eller andet tidspunkt," siger han og tilføjer:

"Men hvis du kan finde ud af at håndtere det, så er det også lidt af en gave at få lov til at opleve i det her meget, meget stressede, meget, meget hurtige samfund, at der også engang imellem er tid til fordybelse," siger han.