Software Engineer Analyst i Accenture





Christian Rønn Jensen har som IT-konsulent i Accenture sin hverdag hos kunden. Det kræver selvstændighed, men giver også en stejl læringskurve og hurtig indsigt i forskellige virksomhedstyper.

Christian ved, hvad han brænder for, og har valgt Accenture som sin foretrukne arbejdsplads, fordi der her tilbydes karrieremuligheder, der er svære at finde andre steder.

”Under min uddannelse på IT Universitetet havde jeg både fokus på forretningsdelen og det tekniske element for at forstå sammenhængen. Accenture var interessant, fordi jeg hurtigt kunne komme ud at arbejde med kundernes problemstillinger og teknologier, og jeg har altid ment, kundekontakt er spændende og udfordrende. Samtidig har Accenture også ressourcer og viden til at udvikle én i snitfladen mellem forretning og teknologi.”

Netop kundekontakt er helt centralt hos Accenture, hvor man hurtigt bliver kastet ud i den virkelige verden. I Christians tilfælde skete det allerede efter et todages introforløb, hvor han blev briefet om arbejdsgange og ansvarsområder. Det er ikke altid, man bliver sendt ud til kunden så hurtigt, men nu har Christian siden september 2015, hvor han færdiggjorde sin uddannelse, haft sin hverdag hos en større dansk bank, som er en af Accentures kunder.

En lærende udfordring at sidde hos kunden
Når du fysisk sidder ude hos kunden, giver det en god variation i hverdagen, og det er også en meget lærende udfordring. Du skal have lysten til at tilstræbe dig ny viden, så du kan lære at løse de opgaver, kunden stiller.

Christian sidder i øjeblikket i et team, hvoraf to befinder sig fysisk på lokationen. Der er tale om et samarbejde på tværs i Accenture, og en del af teamet sidder i Indien. Opgaven hos kunden lyder på vedligeholdelse af database og integration samt videreudvikling og test af nye implementeringer og funktionalitetstiltag, hvilket er et tværsnit mellem funktionel forståelse og teknisk forståelse.

Udover de tekniske kompetencer i softwareudvikling, der gør dig i stand til at sætte dig ind i kundens system, programmere og agere bindeled mellem kunde og leverandør, så kræver arbejdet ydmyghed og diplomati, for det er kunden, der umiddelbart sætter dagsordenen. Det skal du kunne balancere, så kunden både får det, de faktisk har brug for, og føler sig godt behandlet undervejs.

Christian har igennem sine studier med softwareudvikling og studiejobs fået erfaring med og kompetencer i applikationsudvikling, demo-præsentationer og kundekontakt, og det er disse kompetencer, han ønsker at videreudvikle. På sigt vil han gerne være IT-arkitekt på større it-projekter og opbygge større viden og indsigt med forskellige teknologiers forretningsmæssige muligheder.

”Det er derfor vigtigt at opbygge erfaringer med teknisk udvikling, integration af teknologier, programmering og kundekontakt, og dette følte jeg, Accenture kunne tilbyde mig. Her føler jeg netop, at jeg får de erfaringer, og jeg får dem hurtigt, fordi ens læringskurve reelt set begynder på projekterne ude hos kunderne.”

Dialog om udviklingsønsker
Selvom Christian ikke så ofte er på kontoret, har konsulenterne hos Accenture et enormt fællesskab. Men ellers kan man sige, at Christians daglige kollegaer også er kundens medarbejdere.

”Det er noget, du skal gøre op med dig selv, om du kan arbejde på den måde”, understreger Christian. ”Du kan ikke bare snakke løs om problemer eller udfordringer eller give din mening til kende på en beslutning kunden har taget - for du sidder sammen med kunden”.

Accenture værner meget om deres ansatte, og Christian føler sig aldrig langt fra sin chef eller Accentures øvrige medarbejdere.

”Når man har brug for hjælp, har man et stort netværk i Accenture, som altid kan hjælpe én med at løse et problem eller dele ud af sine erfaringer i forhold til at rådgive kunden”, fortæller han.

Samtidig har Christian en løbende dialog med sin Career Coach hos Accenture, så hans egne udviklingsønsker bliver et pejlemærke for de opgaver, han fremover vil blive tilbudt.


Christian Rønn Jensen, Software Engineer Analyst , 28 år




Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores virksomhed

Accenture is a global management consulting, technology services and outsourcing company

Læs virksomhedsprofilen


HR-chefens svar


Billede
 

Hvordan bruger I virksomhedens eget netværk, når I rekrutterer nye medarbejdere?

Samme som ovenstående

Læs flere spørgsmål og svar


Typiske medarbejderprofiler


Billede
 

Management Consulting Analyst i Accenture

Interesse for teknologi er ikke et must, men en fordel, når du skal rådgive Accentures kunder om it-systemer og nye måder at arbejde på. Til gengæld er det et must at trives med udfordringer og højt tempo.

Læs talentartiklen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 

Adresse og links

Accenture
Arne Jacobsens Allé 15
2300 København S
7228 8188