HR-chefens svar: Accenture - Jobsøgning via netværk/sociale medier

Kan man forberede sig ved at følge jer på de sociale medier på nettet?
Lige nu kan man forberede sig ved at se på vores hjemmeside, hvor flere medarbejdere udtaler sig om, hvordan det er at arbejde hos Accenture. Derudover er der information om virksomhedens struktur og flere forskellige arbejdsområder.
Hvordan kan man bruge sit netværk i jobsøgningen hos jer?
Man kan deltage i nogle af Accentures aktiviteter og tage kontakt, hvis man har tidligere studiekammerater eller bekendte som arbejder hos Accenture.
Har I eksempler på, hvordan studerende eller nyuddannede indgår i netværk med jer?
Vi laver en del aktiviteter på uddannelsesinstitutioner og i tværgående netværk for studerende. Vi inviterer studerende ind på arbejdspladsen, hvor de også kan skabe kontakt med nyansatte og få svar på spørgsmål om at være ansat hos Accenture.
Læser I en ansøgers profil på Facebook, LinkedIn eller lignende?
Vi benytter flere af de sociale medier og ofte henviser ansøgerne selv til deres profiler.





