
Professionalisme og samarbejde
Capgemini beskæftiger nogle af landets mest professionelle konsulenter indenfor IT- og managementbranchen. Konsulenter, som alle brænder for at levere gode løsninger og resultater til vores kunder. Capgemini leverer hele spektret af tjenester fra strategi og forretningsudvikling til ledelse af it-projekter, implementering og drift af IT-løsninger. For os er det vigtigt at forstå samspillet mellem IT og forretning, da det er vores erfaring, at det er gennem denne forståelse, at kunden opnår størst værdi af sine IT investeringer.
Vi samarbejder med nogle af Danmarks mest interessante virksomheder og brancher inden for finans, tele, transport, energi- og forsyning samt den offentlige sektor. Det betyder, at der vil være rig mulighed for at udøve og udvikle dine kompetencer inden for en af de pågældende sektorer. Din specialistviden kan også bruges på tværs af sektorerne. Eller måske går dine ambitioner i retning af udlandet via samarbejde med over 120.000 kollegaer i 40 lande? Mulighederne er mange!
Udvikling og udfordringer
I Capgemini er karriereudvikling et fælles ansvar. Din karriere vil blive planlagt efter Capgeminis forretningsstrategi kombineret med din viden, kompetencer, interesser og ambitioner. Vi kan ikke på forhånd sige, hvor i organisationen du vil befinde dig om 2 år. Én ting er dog sikkert, opgaverne vil være spændende, fuld af udfordringer og alsidige.
Kultur og værdier
Capgeminis kultur bygger på syv værdier - Honesty, Boldness, Trust, Freedom, Team Spirit, Modesty og Fun - alle essentielle for den måde, vi arbejder og tænker på – både med hinanden og med vores kunder.
Et andet vigtigt aspekt i vores kultur er social trivsel. Det vil bl.a. sige et godt arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejde og fritid. Hertil kommer mangfoldighed. Capgemini ønsker at ansætte mennesker med forskellig baggrund, uddannelse, erfaring og alder.
Sådan arbejder vi
Vores unikke samarbejdsmodel “Collaborative Business Experience”™ er præget af en samarbejdsånd, der fylder meget i vores daglige arbejde. Det tætte, åbne og tillidsfulde samarbejde hjælper vores kunder med at opnå bedre, hurtigere og mere varige resultater. Det lyder simpelt, men denne tilgang gør, at vores kunder oplever, at Capgeminis konsulenter er mere lydhøre og i højere grad samarbejder for at forstå deres situation, inden de kommer med forslag til løsninger. Dermed øges forretningsværdien.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i en international sjov, spændende og afvekslende virksomhed.





