Spørgsmål til Danske Bank-koncernen
Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?
Danske Bank-koncernen har et voksende behov for specialister med en baggrund som blandt andet cand.polit., cand.merc., cand.oecon. og cand.scient.oecon. Vi har også behov for højtuddannede specialister inden for it, kommunikation, human resources m.v. Koncernen har både brug for erfarne og nyuddannede akademikere.
Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?
Vi vægt på, at vores medarbejdere hele tiden udvikler sig, så vi til stadighed lever op til vores kunders krav til viden og kunnen. Vi tilbyder mange muligheder for udvikling i form af on-the-job-training, e-learning og intern og ekstern uddannelse. Alle medarbejdere har en udviklingsplan, der tager afsæt i medarbejderens og bankens behov. Udviklingsplanen lægges som hovedregel for et år ad gangen.
Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?
Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads. Derfor lægger vi stor vægt på gode ansættelsesvilkår og personalegoder. Vi tilbyder blandt andet konkurrencedygtig løn, en solid pensionsordning, omsorgsdage, sundhedssikring, pendlerkort, personalefavør og meget mere.
Hvad skal der til for at få succes som medarbejder?
Hvis du bliver medarbejder i Danske Bank, skal du være indstillet på konstant forandring. Vi har høje ambitioner for forretningen, og derfor har vi brug for medarbejdere med engagement, talent og vilje til at drive koncernen fremad. Til gengæld tilbyder vi et nordisk miljø, der blandt andet er kendetegnet ved en stærk tro på ansvar, kvalitet og dialog.


