Akademikernes Jobbank

jobbank.dk

Check netværket!

Hvem kender du i virksomheden? Se netværket her.

Opslag hos Arla Foods amba

Se flere opslag hos Arla Foods amba

HR-chefens svar: Arla Foods amba - Efterspurgte kvalifikationer

Ulla Kjær, Senior HR Manager

Ulla Kjær, Senior HR Manager, Arla Foods amba

Hvad ser I på i ansøgningen?

Vi ser på den nyuddannedes evne til at linke erfaringerne fra studiet til den pågældende stilling. Og så selvfølgelig, at den er velskrevet og målrettet den stilling, man søger.

Har I eksempler på nogen ansatte med en uddannelse, som man ikke umiddelbart skulle forvente i jeres branche?

Vi er en stor organisation med mange medarbejdere, så jeg tror næsten, at vi har stort set alle uddannelsesretninger repræsenteret.

Har I særlige forventninger til nyuddannede?

Det fantastiske ved nyuddannede er, at de kommer med den nyeste teori, et friskt mindset og ikke er hæmmede af en masse gamle, indgroede vaner. Her har vi mulighed for at at blive udfordret og samtidig hjælpe dem til at blive dygtige og værdsatte medarbejdere. Vi giver de nyuddanende mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi forventer til gengæld, at de er ivrige efter at vise deres værd, og at de er opsøgende og nysgerrige efter at lære.

Savner I ind imellem ansøgninger fra nogle ud over de ''sædvanlige'' kandidater?

Som nyuddannet handler det altid om, klart og tydeligt at kommunikere, hvad man kan bidrage med i virksomheden og hvordan ens uddannelse er relevant for stillingen. Men generelt synes jeg, at vi får rigtig god respons på vores jobannoncer, og vi ansætter også de mere ”skæve” kandidater.

Hvilke personlige egenskaber kræver I af nyuddannede i forhold til erfarne?

Vi kræver ikke særlige personlige egenskaber af nyuddannede, men ligesom med alle andre ansøgere, er det vigtigt, at man matcher vores virksomhedskultur og værdier.

Er det ligemeget, hvilket studiejob en ansøger har (haft)?

Ikke helt. Et studierelevant job er klart at foretrække, da kandidaten så allerede har oparbejdet relevant erfaring og kendskab til arbejdsområdet, hvilket er en stor fordel for både kandidaten selv og virksomheden.

Hvilken rolle spiller et studiejob for ansøgerens kvalifikationer?

Det spiller faktisk en stor rolle, især hvis det er et studierelevant job. Men under alle omstændigheder viser det, at man er aktiv og engageret.
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Billede

Virksomhedens nøgleinfo

Arla Foods amba
Sønderhøj 14
8260 Viby J
Tlf.: 8938 1000

Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej


Følg os:
Få vores job og nyheder!

Business partnere