HR-chefens svar: Rambøll - Uopfordrede ansøgninger
Peter Brandt, HR-chef, Rambøll
Hvad er vigtigt, når jeg søger uopfordret hos jer?
Det er vigtigt, at din henvendelse er meget konkret, og at du har sat dig godt ind i virksomheden, og hvor i virksomheden dine kompetencer passer ind.
Hvor meget bruger I uopfordrede ansøgere i rekrutteringen?
Alle uopfordrede ansøgninger bliver gennemgået og matchet op mod de ledige stillinger vi har.
Hvilke procedurer har I ved uopfordrede ansøgninger?
Vi modtager uopfordrede ansøgninger i vores rekrutteringssystem. Vi gennemgår alle ansøgninger og matcher dem op mod de ledige stillinger, vi har. Ønsker du det, bliver din ansøgning overført til vores CV-base, hvor vi ofte søger efter de kompetencer, vi har brug. Det er også muligt at oprette en jobagent, så du får besked, når vi slår en stilling op, der matcher dine kompetencer og ønsker.
Tager I nogle gange personer direkte til samtale efter at have mødt dem på messer, præsentationer, forelæsninger m.v.?
Ja, det er sket, når vi møder en person med lige præcis den profil, vi søger.