Spørgsmål til LEGO Koncernen
Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?
For at blive en succesfuld medarbejder i LEGO Koncernen skal du først og fremmest have gode globale samarbejdsevner. Du skal være resultatorienteret – samt kunne forstå og indgå i vores kultur. Vi forventer kvalitet af alle vores medarbejdere, så varen skal leveres i forhold til de mange løbende deadlines og det endelige resultat. Det kræver både stærk faglighed og personlighed at få succes i LEGO Koncernen.
Hvilke karrieremuligheder tilbyder I jeres funktionærer?
Din karriere i LEGO Koncernen er en verden af muligheder. Du er i udgangspunktet ansat som enten specialist, leder eller projektleder inden for et specifikt fagligt område. Herfra udvikles dine kompetencer i tæt sparring med din nærmeste leder. Vi har et medarbejderløfte om at ”vi lykkes sammen”, hvorfor vi forventer du byder ind i dette samarbejde både fagligt og personligt.
Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?
Alle medarbejdere er i tæt dialog med deres nærmeste leder ved jævnlige kontaktmøder, hvor I følger op på den daglige indsats. Alle medarbejdere i LEGO Koncernen har i samarbejde med nærmeste leder udarbejdet en individuel udviklingsplan. Her opstilles mål for faglige og personlige kompetencer, således at du som medarbejder kender vejen for at få din ønskede karriere.
Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?
Først og fremmest er det sjovt og inspirerende at gå på arbejde i LEGO Koncernen. Vi er en global virksomhed med mange karrieremuligheder. Vi sørger for, at medarbejderne får udviklingsmuligheder og altid kan bygge videre på personlige og faglige kompetencer, uanset arbejdsområde. Derudover tilbyder vi gode personaleforhold herunder en konkurrencedygtig lønpakke med en attraktiv bonusordning.




