HR-chefens svar: LEGO Koncernen
Jobsøgning via netværk/sociale medier
Hvor meget af jeres rekruttering foregår via netværk?
Nogle referencer og anbefalinger kommer via netværket, men det er svært præcist at fastsætte niveauet. Ingen bliver dog ansat via netværk alene, men i kraft af både faglige og personlige kompetencer.
Hvordan kan man bruge sit netværk i jobsøgningen hos jer?
Vi slår alle vores stillinger op på LEGO.com, så du er ikke afhængig af dit netværk for at komme i betragtning hos LEGO Koncernen. Vi anbefaler dog, at du selvfølgelig bruger dit netværk aktivt også folk i periferien af dit netværk og dit netværks netværk. Således er du bedre informeret om potentielle jobmuligheder.
Læser I en ansøgers profil på Facebook, LinkedIn eller lignende?
Nej. Vi annoncere nogle af vores stillinger på LinkedIn, men alle ansøgningen skal sendes via jobsatLEGO.com.




