Akademikernes Jobbank

jobbank.dk

Check netværket!

Hvem kender du i virksomheden? Se netværket her.

Opslag hos Teknologisk Institut

Se flere opslag hos Teknologisk Institut

HR-chefens svar: Teknologisk Institut - Ansøgninger (opfordrede)


Eike Marie Friis-Aalling, Faglig Leder HR, Teknologisk Institut

Hvad skal en rigtig god ansøgning indeholde?

Den er motiveret og har fokus på det, der efterspørges af modtageren. Derudover viser den tydeligt, at du har forsøgt at sætte sig ind i jobbet og den overensstemmelse, der skal være mellem kompetencer og jobbeskrivelsen.

Hvad er forskellen på indholdet i en ansøgning og et cv?

Ansøgningen skal ikke indeholde CV'et i komprimeret form. I ansøgningen laver du koblingen mellem dine kompetencer, interesser, og med det job, du har søgt, og du bør fokusere på din motivation for jobbet. I dit CV redegør du på en overskuelig måde med beskrivelser og årstal, for dine relevante kvalifikationer, erfaringer og interesser, der leder frem mod det job, du søger.

Hvor lang skal en ansøgning være?

Ikke for lang. Det kan tage lang tid at fatte sig i korthed, men det giver et godt indtryk, er overskueligt for læseren, og det viser, at du har fanget essensen.

Hvordan skiller man sig positivt ud fra mængden af ansøgere?

Først og fremmest skal du have en profil, der passer til stillingen, dernæst skal du vise, at du forstår hvad jobbet kræver. Det gør du bedst ved at undersøge, hvad det er for en virksomhed – hvad er formålet og eksistensberettigelsen, og hvem er kunderne eller brugerne. Sidst men ikke mindst, skal du prøve at anskueliggøre, hvad det er, du kan bidrage med.

Hvilke fejl begår kandidater ofte i ansøgninger?

Nogle sender en standardansøgning, der hverken er målrettet eller motiveret. Nogle opsummerer blot deres CV i ansøgningen eller fremhæver kompetencer, der ikke er relevante for jobbet. Det er vigtigt at skelne mellem et CV og en ansøgning.

Hvilken ansøgning husker I som den bedste, I har set? Og den værste?

Det er svært at pege på en enkelt, men nogle af de bedste ansøgninger giver indtryk af, at ansøgeren har brugt tid på at sætte sig ind i, hvad jobbet går ud på, og hvor motivationen ikke er til at tage fejl af. De værste ansøgninger er dem, man ikke kan finde rundt i, er fulde af fejl, og som virker standardiserede.
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Billede

Virksomhedens nøgleinfo

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup
Tlf.: 7220 2000

Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej


Følg os:
Få vores job og nyheder!

Business partnere