HR-chefens svar: Schneider Electric - CV

Hvor langt skal et CV være?
Det er naturligt at jo mere erfaring, man har, jo længere er CV´et. Som nyuddannet er det naturligt, at CV´et fylder 1-2 sider.
Hvad mener I, at CV'er bør indeholde?
CV´et skal indeholde facts om uddannelsesmæssige baggrund, erhvervserfaring, kort beskrivelse af ansvarsområder for hver stilling man har haft samt fritidsinteresser og evt. referencer. Derudover personlige data som navn, adresse, telefonnummer og ægteskabelig status.
Hvordan bruger I CV'er?
CV´et er det vigtigste; oftest er det dét, som vi kigger på først. Hvis de fornødne kvalifikationer fremgår af CV´et, går vi videre til ansøgningen.
Hvordan foretrækker I, at CV'et er stillet op?
Omvendt kronologisk rækkefølge med den seneste uddannelse og erhvervsmæssige baggrund først.
Hvordan ser et dårligt CV ud?
Det er ikke struktureret og overskueligt samt har ’huller’ i forløbet, dvs. perioder som der ikke er redegjort for.




