Akademikernes Jobbank

jobbank.dk
4039 opslag | 6058 aktuelle job

Systemudvikler i Nykredit

NavnTina Majlund Bach
Alder31 år
Uddannelse2004 – Cand. scient i Informatik, AAU
JobtitelSystemudvikler i Nykredit

Er udvikling af it-systemer et ensomt og lidt nørdet job foran skærmen? I hvert fald Ikke hos Nykredit!

For Tina Majlund Bach bliver arbejdsdagen aldrig triviel, for som hun siger: ”Jeg arbejder med systemudvikling på diverse it-projekter og deltager i alle udviklingsfaser – fra analyse og design over programmeringen og til den afsluttende test. I Nykredit er der mange forretningsområder, bank, realkredit og pension – og det øger selvfølgelig også jobbets spændvidde. Senest har jeg eksempelvis arbejdet på implementering af tinglysning i finanssektoren. Indholdsmæssigt kan den enkelte arbejdsdag samtidig variere meget afhængig af, hvor i projektforløbet man er. For eksempel kan jeg sidde helt på egen hånd og programmere en ny funktionalitet til et system. Men jeg kan også blive involveret i opgaver, hvor kravene til systemet m.v. skal drøftes indgående med kunden. Fejlfinding og retning af systemfejl etc. er andre facetter i et meget alsidigt job.”

Teknologi og mennesker mødes
”Mit arbejde omhandler således både tekniske og forretningsmæssige aspekter
inden for den finansielle sektor, og det motiverer mig meget. Samarbejdet på tværs af fagområder er uhyre spændende. Jeg har nemlig interesse for både teknologi og mennesker, og det er derfor en tilfredsstillelse for mig at finde systemløsninger, som giver god mening hele vejen rundt. Det er simpelthen motiverende at udvikle løsninger, som kunden konkret har brug for.” 

Adskillige karriereveje
”Hos Nykredit er der plads til at udvikle sig i mange retninger. Og det trygge arbejdsmiljø har givet mig en større tiltro til egne evner og samtidig en stigende interesse for programmering. Derved har mit job nu taget en retning, som jeg er rigtig glad for.  I øjeblikket tager virksomheden i øvrigt også mange gode initiativer for netop at synliggøre mulige karriereveje - og anerkende vigtigheden af andre karriereveje end ledervejen. I Nykredits afdeling for IT Udvikling er der f.eks. fremtidsmuligheder inden for forretningsanalyse, men man kan også dygtiggøre sig inden for de mange nye teknologier, som hele tiden dukker op både i forhold til drift og forvaltning og til nyudvikling. Endelig kan man gøre karriere inden for it-ledelse.”

Din markedsværdi fastholdes
”Nykredit afholder årligt en udviklingssamtale, hvor man kan komme med ønsker til karrieren og kompetenceudvikling. Her planlægges både kortsigtede og langsigtede mål, hvilket kan medføre kurser, uddannelse, interne praktikophold m.m. Virksomheden gør rigtig meget ud af, at alle medarbejdere opretholder deres markedsværdi gennem hele karrieren i Nykredit, hvorfor der er mange muligheder for at uddanne sig ved både interne og eksterne kurser. Der er ligeledes fortrinlige muligheder for at udvikle sig personligt gennem en lang række personlighedsudviklende kurser, såsom ’Trivsel i travlhed’ etc.”

Drømmen
”Jeg har fået mulighed for at forfølge mine karrieremæssige drømme. For mig er det nemlig vigtigt både at blive stimuleret og udfordret i mit job, og det bliver jeg her hos Nykredit. Samtidig hænger jobbet fint sammen med mit privatliv, hvilket jeg sætter stor pris på.”

Vidste du, at...

Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner med bank og realkredit som de to bærende elementer?

BilledeLæs mere om Nykredit som arbejdsplads

Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Billede
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Adresse

Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780 KøbenhavnTlf.: 7010 9000

http://www.nykredit.dk
Business partnere