
...i Odense Kommune!
Odense Kommune er Fyns største arbejdsplads, og vi har derfor stort set alle typer af job og mange karriereudviklingsmuligheder.
Udover vores kerneydelser, der er at servicere borgerne og byen, ligger der en stor opgave i at få organisationen til at fungere. Økonomien skal hænge sammen, medarbejderne udvikles og IT-systemerne fungere. Til at løse de mange opgaver har vi medarbejdere ansat med mange forskellige baggrunde.
Både i det daglige arbejde og i udviklingen af dit faglige område er du med til at føre politiske beslutninger ud i livet.
Dette giver en dynamisk arbejdsplads, hvor mange udfordringer bliver løst i en politisk arena, der ikke altid er til at forudsige.
Faglige og personlige netværk
Udover at have medarbejdere med forskellige baggrunde, er der også mange medarbejdere med samme baggrund og faglighed. Det giver rig mulighed for sparring og udvikling inden for dit fagområde.
Vi arbejder projektorienteret både internt og imellem forvaltningerne, vi deltager i internationale projekter og har venskabsbyer over hele verden.
Så det er helt op til dig, hvilke udfordringer du vil prøve kræfter med, og du har som medarbejder i Odense Kommune indflydelse på eget arbejde og selvstændighed i jobbet.
