
Vi er en moderne forskning- produktions- og servicevirksomhed
Statens Serum Institut er en international forsknings-, produktions- og servicevirksomhed, hvor du som medarbejder vil opleve, at der både er højt til loftet og et højt fagligt niveau.
Vi tror på, at anerkendelse og udvikling af medarbejdernes faglige og menneskelige ressourcer er afgørende for at kunne præstere det bedste og skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives.
Vil du udfordres?
Vi er ca. 1.300 medarbejdere fordelt over mere end 40 forskellige faggrupper, der varetager en bred vifte af opgaver inden for blandt andet:
- sygdomsovervågning
- forskning og udvikling
- produktion
- markedsføring og salg
- kvalitetssikring
- samt en lang række servicefunktioner inden for bl.a. økonomi, IT og HR
Denne mangfoldighed af arbejdsopgaver betyder, at vi har en bred medarbejdersammensætning og giver dig mulighed for både at arbejde som specialist og som generalist. Du får masser af ansvar og dygtige kollegaer i en virksomhed med høj faglighed og høje ambitioner.
Vil du udvikle dig?
Da vi ønsker at tiltrække og fastholde de absolut mest kvalificerede medarbejdere, prioriterer vi talentudvikling højt. Gennem målrettet videreuddannelse og kompetenceudvikling skaber vi rammerne for de bedste og mest motiverede medarbejdere, der kan bidrage til at udvikle Statens Serum Institut som forretning.
Vil du være med?
Hold øje med www.ssi.dk/jobs, så kan du måske være med til at gøre en forskel og sikre vores fortsatte vækst.
