Om os
Energi Danmark er et fuldservice energihandels- og rådgivningsselskab med speciale inden for termins- og optionsprodukter på el- , gas- og valutamarkedet.
Vi sælger el til forbrugere inden for erhvervslivet og de offentlige institutioner og køber el af de decentrale kraftvarmeværker. Desuden sælger vi vedvarende energi i form af miljøvenlig el fra vandkraft og vindenergi.
Vi handler el direkte på de internationale el-børser og tilbyder finansielle el-kontrakter, hvor det er muligt at afdække fremtidigt forbrug eller produktion af el.
Energi Danmark er aktiv markedsdeltager, når prisen på el fastsættes – markedsindsigt, som kommer vores kunder til gode.
Vi betragter vores engagerede og kompetente medarbejdere som vores vigtigste ressource og tager udgangspunkt i tillid til og respekt for den enkelte. Til gengæld for attraktive ansættelsesvilkår stiller vi krav til, at du har personlige og faglige egenskaber, der kan matche vore forretningsværdier.
Om jobbet
Hos Energi Danmark får du som trainee både ansvar og rig lejlighed til at sætte dit eget præg på udviklingen og din dagligdag.
Traineeforløbet varer ca. 12 måneder, og du vil få en grundig indføring i det europæiske energimarked, hvor handel med el, olie, gas, kul og CO2-kvoter er de primære fokusområder.
Du kommer rundt i vores forskellige afdelinger, bl.a. Salgsafdelingen, Handelsafdelingen og Økonomiafdelingen. Derved kommer du til at stifte bekendtskab med blandt andet risikostyring og kundeporteføljeforvaltning, rådgivning af kunder i forbindelse med finansielle produkter og produktionsplanlægning samt overvågning og analyse af energimarkedet. Du får med andre ord en grundig indføring i Energi Danmarks forretningsområder.
Efter traineeforløbet vil du indgå i et af vores teams med dit eget ansvarsområde, og du kommer til at deltage i den fortsatte udvikling af vores produkter og forretningsområder.
Om dig
- Du er engageret og analytisk og er i besiddelse af et godt overblik.
- Du er først og fremmest holdspiller, men du vil hurtigt få dit eget ansvarsområde, så du skal kunne arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt.
- Du har en økonomisk uddannelse som HA, cand.oecon., cand.merc. eller en bankuddannelse, gerne kombineret med HD.
- Din interesse for de finansielle markeder og markedsmekanismerne er altid til stede!
- Du er udadvendt, kundeorienteret og god til at skabe tillid - og du ser muligheder i at arbejde på tværs af faggrænser.

Trainee hos Energi Danmark
”Trainee-perioden hos Energi Danmark har givet mig en bred indsigt i en dynamisk energibranche, hvor hver dag er en ny situation, man skal forholde sig til. Jeg har gennem mit trainee-forløb hurtigt fået indflydelse og ansvar samt muligheden for at arbejde med det, jeg virkelig brænder for, hvilket er handel med el på både kort og lang sigt. Forløbet har styrket min indsigt i såvel medarbejdernes som virksomhedens funktioner og forberedt mig på en spændende fremtid som krafthandler.”
Michael Mou Nielsen, Trainee i Handelsafdelingen
