I NIRAS sætter vi en ære i at få vores kunders visioner til at lykkes og derfor er lysten til det tværfaglige, til at udfordre egne evner, opfattelser og begrænsninger bærende i hele organisationen. Det er også den indstilling, vi møder vores kunder med.

Vores medarbejdere har et væld af kompetencer inden for ingeniørdiscipliner som byggeri, anlæg, konstruktion, miljø m.m. samt fra andre uddannelser inden for natur, geologi, samfund og økonomi. Det mix af kompetencer udnytter vi ved at skabe rum til at arbejde på tværs af vores fagligheder. Det giver et ekstra løft i udvikling, innovation og bæredygtige løsninger.

Højt til loftet og luft til udvikling
Som en videnbaseret virksomhed er NIRAS og den enkelte medarbejder i konstant udvikling - på vej mod noget nyt. I NIRAS har du mange muligheder for at opgradere dine kompetencer og for at udvikle dig i den retning, du drømmer om. Det gælder i dit daglige arbejde med udfordrende projekter, i samarbejdet med kollegaer og kunder og ved, at du efteruddanner dig gennem interne og eksterne kurser eller uddannelse.

I NIRAS er det dig, der definerer din karriere og udvikling. Det betyder ikke, at du er alene om det. Vi vil meget gerne støtte dig i at nå dine karrieremål og -drømme. Men hvad enten det handler om at afprøve dine ambitioner som specialist, projektleder eller leder, forventer vi, at du selv er indstillet på at udvikle dig ved at deltage aktivt i forandringer og tage ansvar for din egen læring.

Vi arbejder projektorienteret i en flad organisation med en stærk kultur og integrerede værdier. Det giver dig mulighed for initiativ, udfoldelse og ansvar, samtidig med at det stiller krav til dig. Vi omgås hinanden på en ærlig, imødekommende, åben og uhøjtidelig måde.

Stærkt fagligt netværk
I NIRAS har vi et stærkt fagligt miljø inden for en bred vifte af fagområder og ekspertiser. Det betyder, at du vil møde kollegaer med virkelig spidskompetence inden for deres felt og med stor lyst til at udveksle viden. Vi har mange interne faglige netværk, der hjælper os med at dele viden og erfaring på tværs af organisationen.

Vil du være med til at gøre en god arbejdsplads endnu bedre? Se de ledige stillinger på niras.dk/job