Questions & Answers for Move On Communications A/S
Virksomheden
Hvad er jeres vision?
At skabe overblik og klarhed for vores brugere - og et godt rekrutteringsgrundlag for vores kunder.Hvem er jeres konkurrenter, og på hvilke områder adskiller I jer fra dem?
Der findes andre jobbanker på nettet end vores - men ingen, der er målrettet mod højtuddannede i samme grad som Akademikernes Jobbank.Hvad laver jeres virksomhed?
Vi arbejder med kommunikation inden for rekruttering, uddannelse og karriereudvikling.
Målgruppen er højtuddannede på alle erfaringsniveauer - lige fra studerende på videregående uddannelser til akademikere med mange års erfaring fra arbejdsmarkedet.Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?
Kampen om unge talenter. Kampen om de veluddannede jobskiftere. At skærpe præciseringen af vores produkter til glæde for både virksomheder og jobsøgere.
Karrieremuligheder
Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?
Selvstændighed og flexibilitet.Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?
En righoldig arbejdsdag i en god, fælles ånd.
Kultur & værdier
Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?
Vi kan lide, at der sker noget, og at man er i stand til at flytte fokus, når ting pludselig ændrer prioriteringsrækkefølge. Og så kræver vores vision, at der bliver taget hånd om de mindste detaljer med stor nøjagtighed.Hvad er det, der i det daglige gør jeres arbejdsplads god?
Først og fremmest en ligefrem tone og hyggelig stemning på arbejdspladsen, som bl.a. dyrkes over en god frokost.Man hører altid mest om medaljens forside. Er der nogle udfordringer eller ulemper, I vil diskutere?
Hvis man har det bedst med en stille, genkendelig hverdag, skal man nok finde et andet job. Nogle gange går tingene hurtigt - og så kræver jobbet en ekstra indsats.
Rekruttering
Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?
Meget traditionelt; ansøgning og jobsamtale - men vi modtager også gerne uopfordrede ansøgninger.
