Questions & Answers for Terma A/S
Virksomheden
Hvad er jeres vision?
`Best in Class´ indenfor de nicher vi har udvalgt, dvs. vi fokuserer altid på at være i front med teknologi og kalitet.Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?
Vores fremtid er i høj grad baseret på global tilstedeværelse, da det har stor betydning at være tæt på vores kunder, og derfor vil vi inden for de næste år se en vækst i antallet af udenlandske datterselskaber.Hvem er jeres konkurrenter, og på hvilke områder adskiller I jer fra dem?
Vores primære konkurrenter findes i udlandet. Vi er ofte oppe mod nogle meget store spillere, der er meget, meget større end os. Men vi findes vores niche og specialiserer os inden for dette. Vores størrelse bliver ofte vores styrke, da vi relativt hurtigt kan tilpasse os nye behov i markedet, og det sætter vores kunder stor pris på.Hvad laver jeres virksomhed?
Vi udvikler avancerede produkter, systemer og løsninger inden for kommunikation, radarteknologi, rumfart og flyindustri.
Karrieremuligheder
Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?
Et miljø med høj faglig viden indenfor et helt særligt domæne og stor vilje til at dele denne viden.Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?
Igennem tæt dialog mellem dig og din nærmeste leder fokuserer vi på dine ønsker om faglig og personlig udvikling, for at tilpasser individuelle uddannelsesforløb med organisationens behov.Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?
At du kan finde sig selv i vores værdier: act globally, deliver the promise, work with integrity, learn and improve, show passion.Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?
Flextid, pension, sundhedsforsikring, idrætsforeninger.
Kultur & værdier
Man hører altid mest om medaljens forside. Er der nogle udfordringer eller ulemper, I vil diskutere?
At være en del af forsvarsindustri kan opleves som en barriere for nogle. Det er vigtigt at du har afklaret dig med dette når du vælger Terma.
Vi lever i en kompleks verden og det kan komme tæt på når nogle af vores produkter bliver brugt i politiske beslutninger som involverer kamphandlinger.Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?
Act globally
Deliver the promise
Work with integrity
Learn and improve
Show passionHvad er det, der i det daglige gør jeres arbejdsplads god?
Det er helt klart de faglige udfordringer. Vores løsninger skal virke i situationer, hvor det virkelig gælder! Derfor stilles der store krav til de løsninger, vi leverer.
Det skal også være sjovt at gå på arbejde, og derfor er det vigtigt at du har det godt med dine kolleger. Vi har en meget uformel omgangstone med en god humor, men vi ved også hvornår det er nødvendigt at trække i arbejdstøjet og give den fuld skrue.
Rekruttering
Hvad kan en jobsøger forvente til jobsamtalen?
Under en samtale afdækker vi, om der er match mellem dig og Terma. I samtalen deltager normalt den ansættende leder samt en repræsentant fra HR. Fokus er i høj grad på om der er kemi mellem dig og den afdeling jobbet er placeret i. Vi afdækker også din motivation og ønsker om udvikling samt hvordan du arbejder både selvstændigt og sammen med andre.Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?
Når vi har modtaget din ansøgning til et job gennemlæser den ansættende leder din profil. Hvis der er et godt match med jobprofilen bliver du inviteret til 1. samtale med den ansættende lederen og en HR manager. Herefter vurderes om du skal videre til 2. samtale med ansættende leder, dennes leder samt HR. Forud for 2. samtale modtager du link til en person profil analyse som udfyldes online. Denne profil får du en tilbagemelding på under 2. samtale. Derefter træffes en beslutning om ansættelse. Hvis vi vælger at tilbyde dig jobbet vil den ansættende leder kontakte dig med et jobtilbud hvor du bliver præsenteret for lønpakken.
Andet du bør vide
Er der andet man som jobsøger bør vide om jeres virksomhed?
For at blive ansat i Terma skal du kunne sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjenesten. Primært drejer det sig om at have en ren straffeattest. Hvis ikke du er statsborger i et NATO land, skal du have været bosiddende i et NATO land de sidste 7 år.
