Questions & Answers for VELUX A/S
Virksomheden
Hvad laver jeres virksomhed?
”Vi er dagslysingeniører”, skrev VELUX stifter, Villum Kann Rasmussen, til sine kunder helt tilbage i 1940’erne, og "hvor der er lys, er der liv" er den dag i dag filosofien bag alt, hvad vi arbejder med. Siden det første ovenlysvindue så dagens lys, har kvalitet, innovation og bæredygtighed været nøgleord i vores måde at drive virksomhed på.
VELUX kerneprodukter er ovenlysvinduer og skylights, og vores produktsortiment indeholder desuden persienner og anden solafskærmning, rulleskodder, installationsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere.
VELUX er et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien, og vi afsætter vores produkter over hele verden. Vi har produktionsselskaber i 11 lande, salgsselskaber
i 40 lande og internationale supportfunktioner inden for bl.a. produktudvikling, logistik, økonomi, markedsføring og HR.Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?
Vi har fokus på kombinationen af sunde og energieffektive boliger med godt lys og indeklima, god arkitektur og endelig udnyttelsen af solens varme med termiske solfangere. Vi ønsker at bidrage til de globale mål om at reducere CO2-udslippet, både ved at levere produkter til bæredygtigt byggeri og ved selv som virksomhed at blive mere energieffektive.
Det er vores holdning, at vi har et særligt ansvar som virksomhed. For hvis man ikke går foran, men kun går i andres fodspor, så bliver man aldrig ledende.Hvad er jeres vision?
Vores vision er: ”At føre an i udviklingen af bedre boliger med dagslys og frisk luft gennem taget og at blive anset som de bedste af vores kunder”. Derfor arbejder vi konstant på at forbedre vores produkter, vores service og vores brand.
Karrieremuligheder
Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?
VELUX lægger vægt på, at du hele tiden udvikler dig. Derfor tilbyder vi mange forskellige muligheder for karriereudvikling tilpasset din jobsituation, og det, du har lyst, vilje og evne til. En stor del af din udvikling sker ved, at du indgår i projekter og løser opgaver.
Her kan du lære af dine kolleger, og de kan lære af dig. Ofte suppleret med videreuddannelse, som for eksempel VELUX internationale uddannelser inden for ledelse, salg og produktkendskab. Udvikling kan også forme sig som specialisering på et udvalgt fagområde, projektleder, specialist eller som leder af en afdeling.
Kultur & værdier
Hvad er det, der i det daglige gør jeres arbejdsplads god?
VELUX Gruppen ønsker at være en god samfundsborger.
Vi bestræber os på at være en mønstervirksomhed i den definition, som vores stifter, Villum Kann Rasmussen, formulerede helt tilbage i 1965:
”Firmagruppens formål er at oparbejde en række mønstervirksomheder, som samarbejder på mønsterværdig måde.
Idet der ved en mønstervirksomhed forstås:
En virksomhed, som arbejder med samfundsnyttige produkter og behandler sine kunder, leverandører, medarbejdere af alle kategorier og aktionærer bedre end de fleste andre virksomheder.
En mønstervirksomhed indtjener et overskud, der kan finansiere vækst og bevare økonomisk uafhængighed.”Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?
Fem kerneværdier er centrale for selskaber i VELUX Gruppen verden over:
Engagement - Vi arbejder for VELUX fordi vi har lyst. Gensidig respekt - Vi behandler andre, som vi selv ønsker at blive behandlet. Forbedringer - Vores fremtid formes af vores evne til løbende forbedringer. Lokale initiativer - Lokale initiativer er afgørende for at nå vores fælles mål. Grundighed - Rette indsats på rette tid og sted.
