Akademikernes Jobbank

jobbank.dk
4039 opslag | 6058 aktuelle job

Questions & Answers for Statens Serum Institut



Virksomheden

  • Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?

    Vi udvikler os hele tiden i takt med den øgede globalisering i form af øget mobilitet, turisme og voksende samhandel med bl.a. fødevarer gør, at infektionsbilledet ikke er stabilt. Derfor skal SSI hele tiden være på forkant med udviklingen for at leve op til danske såvel som internationale krav.
  • Hvad er jeres vision?

    Statens Serum Instituts mission er at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme og medfødte lidelser. Dette skal ske ved et forskningsbaseret beredskab gennem overvågning, diagnostik, forebyggelse samt produktion af vacciner.

    Det er vores mål at være en konkurrencedygtig, velrenommeret og anerkendt national og international bioteknologisk forsknings-, rådgivnings- og produktionsvirksomhed. Statens Serum Institut skal være kundernes foretrukne leverandør af produkter og serviceydelser inden for forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og medfødte lidelser.

    Det er SSI’s vision, at missionen udføres, så Instituttet er på det højeste internationale niveau inden for dets tre hovedområder: forskning og udvikling, produktion af vacciner og øvrige produkter samt diagnostik.
  • Hvad laver jeres virksomhed?

    Vi forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser gennem overvågning af smitsomme sygdomme, samt rådgivning, undervisning, udvikling, produktion og salg af specialdiagnostik, diagnostika, vacciner og andre biologiske produkter.
    Læs mere på www.ssi.dk
  • Hvem er jeres konkurrenter, og på hvilke områder adskiller I jer fra dem?

    Vi adskiller os primært fra vores konkurrenter ved at være en moderne bioteknologisk virksomhed. Samtidig er vi en statsvirksomhed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Karrieremuligheder

  • Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?

    Hvis man udviser initiativ og ansvar for egen læring og udvikling er man et godt stykke på vejen.
  • Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?

    Vi giver masser af ansvar til den enkelte, og som nyuddannet akademiker får man mulighed for at prøve sig selv af og vokse med opgaven - kun begrænset af egen initiativtagen.
  • Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?

    Årlige MUS samtaler og trivselsundersøgelse hvert andet år.

    Vi arbejder desuden meget målrettet og systematisk med medarbejdernes kompetenceudvikling. På baggrund af de årlige udviklingssamtaler samt sektorens strategi opstilles der kompetence- udviklingsplaner for den enkelte medarbejder. Det er vores politik, at der i gennemsnit skal anvendes minimum 2% af lønsummen på efteruddannelse eller minimum 1 uges efteruddannelse pr. medarbejder årligt. Vi har en række interne kurser inden for såvel it, laboratorieteknik, kvalitet som udvikling af personlige og ledelsesmæssige kompetencer. Derudover har vi meget fokus på talentudvikling og arbejder målrettet med jobrotation inden for egen sektor såvel som på tværs af Instituttet.
  • Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?

    Balance mellem arbejde og fritid, flextidsordning, 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause, familievenlig arbejdsplads, egen vuggestue og børnehave på området, kantineordning, Idrætsforening, massageordning, fri parkering på området.

Kultur & værdier

  • Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?

    Personalepolitikken bygger på de grundlæggende institutværdier:

    anerkendelse, kompetenceudvikling og forandring

    Den er baseret på en grundlæggende antagelse om, at mennesker gør det rigtige, hvis de får de rigtige betingelser, det vil sige bliver anerkendt for deres indsats, får mulighed for at udvikle deres kompetencer og aktivt inddrages i den forandringsproces, Instituttet til stadighed gennemgår for at leve op til sin vision om at holde et højt internationalt niveau.
  • Man hører altid mest om medaljens forside. Er der nogle udfordringer eller ulemper, I vil diskutere?

    Da vi er en statslig virksomhed er vi underlagt nogle regler, retningslinier og procedurer der skal følges. Dette kan ind i mellem udgøre en udfordring, men giver set fra et overordnet perspektiv en masse udfordringer der ruster dig personligt og fagligt.
  • Hvad er det, der i det daglige gør jeres arbejdsplads god?

    En fleksibel og rummelig arbejdsplads med plads til den enkelte, samt gode muligheder for kompetenceudvikling for den enkelte. Som nyuddannet er det en god mulighed for at komme ind på en arbejdsplads hvor man får et stort ansvar og mulighed for at vokse med opgaven.

Rekruttering

  • Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?

    Bliver du kaldt til samtale, består forløbet typisk af 1-2 samtalerunder med et ansættelsesudvalg, der kan bestå af flere medarbejdere. Typisk en leder, 1-2 medarbejdere, samt en repræsentant fra personaleafdelingen.
  • Hvad kan en jobsøger forvente til jobsamtalen?

    Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, men gennemgående er jobsamtalerne uformelle samtaler mellem kandidat og ansættelsesudvalg. Vi bruger som udgangspunkt ikke test ved alle rekrutteringsforløb.
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Billede
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Adresse

Statens Serum Institut
Ørestads Boulevard 5
2300 KøbenhavnTlf.: 3268 3268

http://www.ssi.dk
Business partnere