Akademikernes Jobbank

jobbank.dk
4039 opslag | 6058 aktuelle job

Questions & Answers for Jyske Bank A/S



Virksomheden

  • Hvem er jeres konkurrenter, og på hvilke områder adskiller I jer fra dem?

    Vores konkurrenter er både de store banker og lokalbankerne – for i Jyske Bank er der lidt af begge dele. Alligevel skiller vi os ud – i vores indretning, væremåde, kommunikation og organisation. Kig forbi en af vores afdelinger og oplev det ved selvsyn. Slå dig ned, snup en kop kaffe, oplev miljøet, tjek vores produktpakker eller tag en snak med en medarbejder. Du er altid velkommen.
  • Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?

    Det hele handler om at give kunden en god helhedsoplevelse – både i form af kompetent, personlig rådgivning og en inspirerende oplevelse i banken. Derfor har vi stor fokus på at udvikle nye produkter, som gør en forskel for den enkelte kunde. Hertil hører også et omfattende udviklingsarbejde på it-området, hvor vi bruger iterative udviklingsmetoder, SOA og fokuserer på bedre brugergrænseflader.
  • Hvad er jeres vision?

    Vores vision er ganske enkel: ”Gør en forskel”. På den ene side er det løfte til vores kunder – de skal mærke, at det ikke er ligegyldigt, om Jyske Bank er eller ej. På den anden side er det et krav til os selv om at være noget for både kunder og kolleger.
  • Hvad laver jeres virksomhed?

    Jyske Bank er en bank. En anderledes én af slagsen – men stadig en bank.

Karrieremuligheder

  • Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?

    Vi har fokus på sparring og videndeling med ledere og kolleger og på udvikling af det enkelte team – typiske områder er samarbejde, kommunikation, mål og ambitionsniveau.
    Som medarbejder er du selv ansvarlig for din egen udvikling. Banken investerer gerne i medarbejdernes faglige og personlige udvikling, så længe der er sund fornuft i det. Vi opfordrer medarbejdere til at deltage i relevante interne og eksterne kurser.
  • Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?

    Et hav af muligheder inden for it, investering og økonomi.
    Vi kan tilbyde et miljø, der i forvejen er vant til specialister og har et højt fagligt niveau.
    Miljøet er præget af åbenhed over for nye input, der påvirker hverdagen.
    Der er gode muligheder for faglig udvikling, og vi har brug for både erfarne og nyuddannede akademikere.
  • Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?

    Du skal gøre en forskel! For os betyder det blandt andet:
    • Lyst til at gribe nye udfordringer
    • Stor frihed under ansvar
    • Tage initiativ
    • Teamspiller med evne til at arbejde selvstændigt
  • Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?

    Bruttolønspakke, fem omsorgsdage for alle og tilvalg af 6. ferieuge, god pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis frugt og fokus på et godt arbejdsmiljø.
    Balance mellem arbejdstid og fritid og talrige tilbud via www.jyskefritid.dk.

Kultur & værdier

  • Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?

    Der er ikke meget, der står stille i Jyske Bank – det skulle da lige være vores værdier. Sund fornuft; åben og hæderlig; anderledes og uhøjtidelig; ægte interesse og ligeværd; handlekraftig og vedholdende. Hvad det nærmere går ud på, kan du læse om her: www.jyskebank.dk/job.
  • Hvad er det, der i det daglige gør jeres arbejdsplads god?

    Det er der nok mange bud på, alt efter hvem du spørger. Men mange af medarbejderne vil nok pege på den flade organisation, der giver den enkelte medarbejder masser af frihed til at gøre en forskel, masser af plads til selvstændige initiativer, masser af muligheder for at få nye udfordringer og en uformel væremåde i forhold til kunder og kolleger.

Rekruttering

  • Hvad kan en jobsøger forvente til jobsamtalen?

    En typisk jobsamtale varer 2-3 timer. På samtalen deltager den kommende leder og HR. Det handler om at lære hinanden bedre at kende. Vi taler med kandidaten om uddannelse, job, motivation mv. Vi lægger desuden vægt på en god dialog om jobbet og afdelingen. Vi er opmærksomme på, at det for begge parter er en vigtig beslutning og forventer, at du er godt forberedt til samtalen.
  • Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?

    Vi formidler alle job via jobportaler og www.jyskebank.dk/job og udvælger et antal kandidater til samtale. Vi afholder typisk én samtale og vender herefter tilbage til kandidaten med det endelige svar.

Andet du bør vide

  • Er der andet man som jobsøger bør vide om jeres virksomhed?

    Du risikerer at komme i godt humør af at arbejde i Jyske Bank. Se hvad vi kan tilbyde lige nu på www.jyskebank.dk/job. Her kan du også tilmelde dig mailservice og få jobbene direkte i din indbakke.
    Vi har brug for mange forskellige profiler, og vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger.
    Send din ansøgning til .
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Billede
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Adresse

Jyske Bank A/S
Vestergade 8-16
8600 SilkeborgTlf.: 8989 8989

http://www.jyskebank.dkWebside
Business partnere