Get latest jobs before others

Bliv kommunikationspraktikant på CPH:DOX - CPH:DOX

CPH:DOX



Bliv kommunikationspraktikant på CPH:DOX
Er du en skarp kommunikatør, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med PR, strategisk kommunikation på sociale medier eller produktion af videocontent for en af Danmarks mest markante kulturbegivenheder? Så er det måske dig vi leder efter til kommunikationsafdelingen på CPH:DOX.
Praktikperiode: Start hurtigst muligt og til og med festivalen i marts 2020.

CPH:DOX er en af verdens største og førende dokumentarfilmfestivaler, der hvert år byder mere end 110,000 gæster velkommen, og i dag en af Danmarks største kulturbegivenheder med en grundlæggende ambition om at skabe meningsfulde sociale oplevelser for et aktivt og deltagende publikum. Næste udgave finder sted fra 18. til 29. marts 2020 i København, og i den forbindelse søger vi nye praktikanter, der har lyst til at prøve kræfter med at kommunikere de gode historier, der findes på tværs af festivalens enorme film- og debatprogram.

Det vigtigste er ikke, at du er verdensmester i kommunikation (det skal du nok blive). Det vigtigste er, at du er villig til at lære, at du tør at springe ud i nye udfordringer og påtage dig ansvar – for det får du en masse af. Til gengæld lover vi en social og dynamisk arbejdsplads i hjertet af Kødbyen, hvor der er højt til loftet, plads til skøre ideer og et hav af sociale arrangementer.

Som praktikant i kommunikationsafdelingen kommer du til at indgå i et team med 8-10 andre kommunikatører. Du vil få ansvar for dine egne opgaver og derfor forventer vi, at du kan tænke kreativt og arbejde selvstændigt. Du har desuden et sundt forhold til research og kan levere opgaver af høj kvalitet i et hurtigt tempo. Er du flydende på engelsk i skrift og tale er det kun et plus, men bestemt ikke et krav.

Kommunikationsafdelingen søger praktikanter indenfor følgende områder:
Dansk presse & redaktion: Kan du skrive og vinkle den gode historie og har du mod på at pitche historier ind til journalister? Så er du måske en af vores næste praktikant til det danske presseteam. Dine arbejdsopgaver består i at finde de gode historier på tværs af festivalens program, skrive pressemeddelelser og nyhedsbreve, lave interviews, være i løbende dialog med journalister og selvfølgelig se en hulens masse film. Du kommer til at skrive meget, rigtig meget, og derfor er det et must, at du kan lide det – og at du gør det godt og fejlfrit.

International presse: Har du lyst til at styrke dit netværk i den internationale journalistbranche, har du kendskab til den internationale filmverden og kan du kommunikere flydende på engelsk? Så er du nok den næste praktikant i det internationale presseteam! Her arbejder du strategisk med at invitere journalister og influencere fra hele verden til festivalen, oversætter artikler til engelsk, udsende pressemeddelelser samt hoster VIP-journalister under festivalen.

Webredaktør: Er du lidt af en haj til WordPress, html og Google Analytics, har du kendskab til SEO, holder du dig opdateret på de seneste digitale trends, og har du oven i købet sans for æstetik? Så er du måske vores næste webpraktikant, der får ansvaret for at optimere og udvikle festivalens hjemmeside, der hvert år har mere end 265.000 besøgende. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af festivalens kommunikationsafdeling og et internationalt udviklingsteam med base i udlandet.

Sociale medier: Tjekker du jævnligt dine newsfeed på diverse sociale medier ? Går du op i at poste relevant indhold, har du stærk æstetisk sans (kan du måske endda arbejde i et billedbehandlingsprogram?) – og kan du skrive korrekt på dansk og engelsk? Så er du måske vores nye SoMe-praktikant, der får ansvaret for at producere godt og kreativt indhold til vores 70.000+ følgere. Du vil kort sagt være med til at sikre, at festivalens indhold når ud til publikum, og det er selvfølgelig et stort ansvar. Men bare rolig, vi hjælper dig.

Videoproduktion: Elsker du at fortælle historier i levende billeder og kan du lide at nørde med filmtekniske detaljer som colorgrading og lækre overgange? Så er du måske vores næste videopraktikant, der skal hjælpe med at udvikle og producere videocontent til CPH:DOXs eget website og sociale medier. Du kommer til at filme og klippe sammenklip af trailers, interviews og Q&As med festivalens gæster, koncerter og andre events under selve festivalen. Vi forventer, at du har stærke tekniske færdigheder og er rutineret bruger af Final Cut, Premier eller et andet klippeprogram. Praktikken kræver at du selv har kamera samt klippeprogram på computeren.

Praktisk info
Praktikperioden løber fra januar (opstart efter aftale) til og med marts 2020. Arbejdstiden er som udgangspunkt fuldtid (30 timer), men arbejdspresset varierer, og vi tager selvfølgelig hensyn til dit studie. Praktikken er ulønnet og det er derfor vigtigt, at du kan bruge den som led i en igangværende uddannelse.

Det er en forudsætning, at du kan arbejde under hele festivalen fra 18. til 29. marts 2020 (også weekender).

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er løbende. Vi indkalder løbende til samtaler, så jo før vi modtager din ansøgning, jo bedre. Send en motiveret ansøgning samt CV til sofie@cphdox.dk.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte festivalens kommunikationschef, Sofie Bjerregaard, på sofie@cphdox.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at CPH:DOX



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location


Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
Job type
Internship
Placement
Greater Copenhagen
Education
Architecture, Art & Design
Humanities
Language, Media & Communications
Work area
Art & Culture
Communications & Media
Internet & Multimedia
Marketing & Advertising
Get latest jobs before others

CPH:DOX at a glance


CPH:DOX
CPH:DOX
CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden.

Geography
Flæsketorvet 60
1711 København V
Logo: CPH:DOX
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Our people

20

employees with higher education

2
graduates hired last year

20
students and interns hired last year


Web pages

Get more info about our company at our own pages:

https://cphdox.dk/


CPH:DOX at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.




https://jobbank.dk/en/job/1357569/
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo