Get latest jobs before others

Business Development - løsningsorienteret praktikant til Infomedias salgsafdeling

Infomedia A/S


Business Development Assistant søges til Infomedia, København

Ligger du inde med viden om digitale produkter samt traditionelle og sociale medier? Interesserer du dig for forretningsudvikling, marketing og b2b-salg? Ønsker du at dykke ned i interessant data og analyse og at omsætte teori til praksis?

Vi søger en løsningsorienteret praktikant til vores salgsafdeling, som med et skarpt øje og stort drive kan arbejde med og udvikle projektbaserede nøgleinitiativer.

Rollen som Business Development Assistant

Som vores nye praktikant bliver du en del af Infomedias salgsteam og kommer til at prøve kræfter med projekter, der relaterer sig til henholdsvis et dansk og et internationalt marked.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projektleder på nogle af vores vigtigste salgsinitiativer og fokusområder. Herigennem kommer du bl.a. til at arbejde struktureret med vores markedstilgang, hvor især LinkedIn og Social Selling vil blive en del af de primære opgaver i de projekter og initiativer, som på nuværende tidspunkt er fastlagte. Samtidig vil du få rig mulighed for at arbejde på tværs af virksomheden, og du vil ofte teame op med specialister og brancheansvarlige fra forskellige teams internt i huset.

Rammerne vil være frie til, at du selv kan sætte præg på opgaveløsningen i samråd med bærende kommercielle kræfter. Vi forventer, at du er selvstændig og selvkørende, og du vil til gengæld få lov til at tage dine egne beslutninger undervejs.

Din profil

  • Du er i gang med et relevant studieforløb med relation til handel og/eller markedsøring fra f.eks. CBS, Journalist- og Mediehøjskolen, Copenhagen Business Academy eller lignende.
  • Du er energisk, nysgerrig og har en stor lyst til at prøve kræfter med at omsætte teori til praksis.
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt, træffe beslutninger og kan være proaktiv ift. at skabe værdi for eksisterende og nye kunder i markedet.
  • Du er en udpræget teamplayer og træder altid til for at hjælpe dine holdkammerater, når det er nødvendigt.
  • Du er generelt kommercielt tænkende og har en interesse for forretningsudvikling, markedsføring og salg.

Til gengæld kan vi tilbyde

  • Frie rammer til at definere et praktikforløb af 2,5-6 måneders varighed.
  • Tæt samarbejde med en projektleder i salgsafdelingen.
  • En arbejdsplads, der er i konstant udvikling. Der er altid gang i mange projekter, og mulighederne for at deltage er gode.
  • En afdeling med højt til loftet, godt humør og søde kolleger.
  • Et festligt, socialt miljø med sjove arrangementer og fredagsbarer.
  • Gode muligheder for faglig udvikling.
  • Evt. et studiejob efter endt forløb.
  • Central beliggenhed i hjertet af København.

Om Infomedia
Infomedia er Danmarks førende media intelligence-hus med stærke løsninger inden for medieovervågning, sociale medier og medieanalyse. Visionen er klar, og målsætningen er at give vores kunder øget handlekraft og indsigter i et voksende komplekst medielandskab gennem overvågningsløsninger, analyser og rådgivning.

Som markedsleder har Infomedia et ønske om at sætte nye standarder for virksomheders evne til at tage kvalificerede beslutninger om deres kommunikation på samtlige mediekanaler og derigennem bidrage til vores kunders opnåelse af både forretningsmål og omdømmepleje.

Infomedia beskæftiger ca. +250 medarbejdere ud af indre København med kontorer i Norge, Sverige og Estland. Infomedia er ejet af JP/Politikens Hus og Berlingske Media og varetager opgaver for både nationale og internationale kunder, ligesom partnerlisten tæller nogle af verdens førende spillere inden for deres felt, herunder Hootsuite, Zerofox og Talkwalker. Læs mere om os på www.infomedia.dk.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler: 
Vi har ingen fast ansøgningsfrist, men forventer opstart i august eller september efter aftale. Samtaler afholdes løbende.
Du vil få reference til projektleder i salgsteamet og får base på Infomedias hovedkvarter i København. Stillingen er ulønnet.

Yderligere information
For spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Dennis Mølgaard, Chief Sales Officer, på telefon +45 81882306 eller .

OBS! Af hensyn til GDPR modtager vi kun ansøgninger igennem ansøgningsportalen. Undlad venligst at indsende dokumenter med CPR-nummer.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 August 2020
Geographic location
Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
Job type
Internship
Placement
Greater Copenhagen
Øresund region
Education
Language, Media & Communications
Marketing & Business
Strategy, Org. & Leadership
Technology
Work area
Communications & Media
Data & Analytics
Internet & Multimedia
Marketing & Advertising
Sales
Technology
Get latest jobs before others

Infomedia A/S at a glance


Geography
Pilestræde 58, 3.
1112 København V
Logo: Infomedia A/S
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Unsolicited applications

We are happy to receive unsolicited applications


Web pages

Get more info about our company at our own pages:

https://infomedia.dk/


Infomedia A/S at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.





https://jobbank.dk/en/job/1537162/
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo