Studentermedhjælpere med flair for digital markedsføring søges til AO's onlineunivers
Brødrene A. & O. Johansen A/S
Ønsker du at kickstarte din markedsføringskarriere ved at blive en del af et superstærkt digitalt team i et firma med mere end 100 år på bagen - kendt for at være i front og udfordre markedet med de mest engagerede og forandringsparate medarbejdere?
Brødrene A&O Johansen er en traditionsrig, børsnoteret virksomhed med over 100 års historie og 750 ansatte. Vi er en af Danmarks førende grossister inden for salg af VVS, EL, værktøj og VA samt en lang række andre produkter til bygge- og håndværksbranchen. Derudover har vi 10 webshops rettet mod det private marked med tusindvis af daglige ordrer. I 2021 blev vores arbejde blandt andet anerkendt med en førsteplads som Årets digitale virksomhed ved Danish Digital Awards. Vores digitale salg arbejder ufortrødent med at optimere og videreudvikle vores webshops, så vores kunder til stadighed kan finde inspiration og relevant information.
Som et led i vores fortsatte udvikling søger vi ambitiøse og talentfulde studerende, der cirka 15 timer om ugen, vil være med til at skabe og opretholde et effektivt onlineunivers, primært til vores B2C kunder på vores webshops, herunder BilligVVS.dk, Greenline.dk og Lampeguru.dk.
Dit arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Albertslund eller på vores kontor i Egå. Du vil fra dag ét få stor indflydelse på opgaverne og skal derfor have masser gå-på-mod og gode ideer til, hvordan vores webshops, kampagner og SoMe drives og optimeres. Du bliver en del af et dynamisk team, der tænker selvstændigt og hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:
- Oprettelse af nye produkter på vores webshops
- Vedligehold og optimering af eksisterende produkter på vores webshops
- Kampagneplanlægning, eksekvering og håndtering
- Forskellige SoMe-opgaver
- Dialog med leverandører
- Rapporteringsopgaver internt og eksternt
- Forskellige SEO- og SEM-opgaver
- Øvrige ad hoc-opgaver
Hvem er du
Du har en grundlæggende interesse i at sætte dit fingeraftryk og være med til at forme fremtidens digitale erhvervsliv, og du ved, hvordan du med dine kvalifikationer kan bidrage til at optimere vores webshops. Derudover forestiller vi os, at du:
- Er i gang med en videregående uddannelse, fx markedsføringsøkonom, cand.merc. mv.
- Formår at omdanne teori til praksis
- Kan begå dig i et professionelt miljø, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger
- Er ambitiøs og initiativrig og samtidig en holdspiller
- Er velformuleret og god til at kommunikere skriftligt
- Skriver og taler flydende dansk og også gerne engelsk
- Er komfortabel med norsk og svensk
Det er ikke et krav, men en fordel hvis du:
- Har erfaring med et eller flere CMS-systemer
- Har erfaring med et eller flere PIM-systemer
- Har kendskab til Photoshop (eller lignende programmer)
- Har kendskab til Google Analytics
- Har erfaring fra Instagram for Business og/eller Facebook Business Manager
AO tilbyder
Et spændende arbejdsmiljø, hvor to dage ikke er ens. Du får mange udfordrende opgaver og masser dygtige kollegaer. Arbejdsmiljøet i hele AO-koncernen er uformelt, præget af dynamik, fokus, effektivitet og ikke mindst team-ånd. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn tilpasset dine kvalifikationer, pensionsordning, kantineordning, mulighed for helbredssikring samt personlig og faglig udvikling.
Din ansøgning
Send ansøgning og CV via knappen "søg stillingen”. Vi indkalder løbende til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Digital salgschef Sebastian Vikkelsøe-Engelbrecht på tlf. 5336 0070.
Ansøgningsfrist: 08.02.2023
Placering: Rørvang 3, 2620, Albertslund, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: