Get latest jobs before others

Plesner søger advokatfuldmægtige/erhvervsjuridiske fuldmægtige til Private Investment Funds

Plesner



Vil du arbejde sammen med nogle af landets dygtigste juridiske specialister inden for etablering og drift af kapitalfonde? Og vil du være med til at løse komplekse sager i kraft af dit virke som fuldmægtig? Så er det dig, vi søger.

Vi har travlt i vores team for Private Investment Funds og søger derfor to fuldmægtige. Vores nye teammedlemmer kommer bl.a. til at beskæftige sig med rådgivning om etablering af og investering i kapitalfonde, herunder de juridiske og kommercielle problemstillinger der opstår i forbindelse med driften af alternative investeringsstrukturer.

Dine kommende arbejdsopgaver

Du vil få mulighed for at specialisere dig inden for et område i konstant udvikling, hvor dine opgaver vil afspejle dine juridiske kompetencer, og kompleksiteten i opgaverne vil øges i takt med, at dine kompetencer udvikles.

Vores klienter er primært forvaltere af alternative investeringsfonde samt institutionelle investorer, og en stor del af vores opgaver indebærer arbejde, som involverer udenlandske advokater og fonde.

Kort sagt kan du forvente et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde sammen med de dygtigste kollegaer i branchen, og som en del af vores hold får du derfor en stærk personlig og faglig udvikling.

Du er god til at skabe relationer, og har et solidt fagligt fundament

Vi forestiller os, at du har et højt fagligt niveau og motiveres af at skabe de bedste løsninger sammen med dine kolleger. Herudover har du interesse for at arbejde med kapitalfonde. Du har veludviklede samarbejdsevner, er grundig og har lysten til fordybelse i et dynamisk specialeområde.

Du kommunikerer klart og præcist såvel skriftligt som mundtligt og behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Hos Plesner kan du forvente et udfordrende og attraktivt arbejdsmiljø

Vi tilbyder et spændende job i en organisation, der er præget af en uhøjtidelig omgangstone, men som sætter en ære i den høje faglighed. Du kommer til at indgå i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø i et af landets stærkeste teams inden for etablering og drift af kapitalfonde.

Vi tilbyder desuden en attraktiv løn og fleksible ansættelsesvilkår.

Vi glæder os til at høre fra dig

Vil du vide mere om os og jobbet? Så er du meget velkommen til at kontakte partner Simon Krogh eller HR-manager Susanne Warnick Ravn på telefon 33 12 11 33.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet de rette kandidater.

Vi ser frem til at høre fra dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Plesner



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


SOSU.nu - jobbanken til social- og sundhedsuddannede

Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
Job type
Full-time job
Placement
Greater Copenhagen
Education
Law
Work area
Banking & Insurance
Economy & Management
Law
Get latest jobs before others

Plesner at a glance


Plesner
Plesner
I en verden fyldt med muligheder, kan det være svært at vælge, hvilken retning du skal gå. Et job hos Plesner er en blåstempling, der åbner muligheder. Vi tager din udvikling seriøst og hjælper dig og din karriere godt på vej.

Geography
Amerika Plads 37
2100 København Ø
Logo: Plesner
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.



https://jobbank.dk/en/job/2012046//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.