Get latest jobs before others

Systemkonsulent til Finans og Systemer i Koncern Økonomi

Region Sjælland


Brænder du for at udvikle automatiserede løsninger til kollegerne i Regnskab og Finans, så deres hverdag bliver nemmere, så har vi en ledig plads på holdet i Finans og Systemer.

Finans og Systemer er en del af Regnskab og Finans i Koncern Økonomi i Region Sjælland. Vi arbejder med at systemunderstøtte, regeldefinere og kommunikere rammerne for regnskabsføring i Regionen. Vi har mange specialiserede opgaver, og det er vores ambition løbende at udvikle og implementere arbejdsgange og forretningsprocesser, som øger effektiviteten og giver smidigere sagsgange til glæde for vores kolleger.

Ansvar og opgaver
Vores team består af 10 personer med forskellige fagligheder inden for regnskab, finans, it og forsikring, og vi er godt i gang med at udvikle teamet til bedre opgaveoverlap på driftkritiske opgaver, men også så vi bliver endnu bedre til at bruge hinandens kompetencer i den daglige opgaveløsning, som i ad hoc opgaver eller ved årsregnskabsafslutningen.

Vi søger en ny kollega, der drømmer om en dagligdag, hvor du automatiserer og drifter forskelligere opgaver inden for regnskab og økonomi, ligesom du er med til at udvikle vores rapporteringsmuligheder fra vores ERP-system Oracle.

Vores koncept for automatisering og udvikling af rapporter indeholder en tæt dialog med de fagpersoner, der har det indgående kendskab til opgaverne, og det betyder, at en hverdag som systemkonsulent hos os kan indeholde følgende opgaver:

  • Deltage i identifikation af potentielle automatiseringskandidater og bistå med udarbejdelse af scorecard og procesdesign herunder optimering af processen inden automatisering
  • Udvikling, opsætning og test af den automatiserede løsning i Power Automate Desktop
  • Udvikle nye rapporter i vores rapporteringsværktøj, APEX
  • Vedligeholde, opgradere og fejlrette eksisterende flows og rapporter
  • Sparring om og udvikling af egne og fælles kompetencer på området sammen med de 2 nuværende systemkonsulenter, der også arbejder med automatisering og udvikling af rapporter
  • På sigt bidrage til automatiserede løsninger på tværs af Koncern Økonomi

For at komme i betragtning til stillingen, skal din erfaring og baggrund gerne matche følgende:

  • Udviklerbaggrund, enten selvlært eller formelt (ny)uddannet fx datamatiker
  • Erfaring med objektorienteret programmering/udvikling
  • Erfaring med udvikling af automatiserede løsninger i Power Automate
  • Alternativt kendskab til andet RPA-software, fx UiPath, Blue Prisme m.fl
  • Erfaring med SQL og udvikling af rapporter
  • Gerne kendskab til Power Apps
  • Gerne kendskab til VBA-programmering i Excel eller lignende
  • Gerne kendskab til arbejdsgange og processer inden for økonomi, regnskab, løn eller anden administration

Dine kommende kolleger forventer af dig, at:

  • Du arbejder struktureret
  • Du er dygtig og stræber efter at blive endnu bedre
  • Du er hurtig til at lære nyt og trives med at sætte dig ind i og forstå nye opgaver og processer
  • Du deler ny viden med kollegerne, så I bliver dygtigere sammen
  • Du er åben, imødekommende, hjælpsom og har godt humør
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø for alle på kontoret og i det hele taget

Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Finans og Systemer, Lars Weber Strate på mobil 41 87 83 99 eller på mail

Vi vil sætte pris på, at du i din ansøgning fortæller os, hvordan du med din baggrund passer til ovenstående stilling og de beskrevne opgaver, hvor kommer din erfaring fra, og hvordan den passer til stillingen hos os.

Ansøgere til stillingen bedes sende ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem senest søndag den 28. august 2022.

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 37. Der vil muligvis blive anvendt personprofiltest i ansættelsesforløbet.

Stillingen er en fuldtidsstilling og vil blive aflønnet efter reglerne om Ny løn iht. gældende overenskomst. Tjenestested er Region Sjælland, Alléen 15, 4150 Sorø. Region Sjælland har vedtaget en ny personalepolitik, som giver mulighed for hjemmearbejde, såfremt dette er foreneligt med opgavevaretagelsen og samarbejdet med de nærmeste kolleger.

Stillingen forventes besat senest pr. 1. november 2022.

Om Koncern Økonomi
Koncern Økonomi varetager Region Sjællands centrale opgaver om økonomisk styring, økonomiske analyser, budgetlægning, ERP, bogholderi, betalinger og meget mere.

Koncern Økonomi består af 4 enheder, Budget, Analyse og Afregning, Virksomhedsstyring og Regnskab og Finans, hvor den ledige stilling er placeret.

Koncern Økonomi arbejder ud fra tre centrale roller, dels som myndighed, serviceleverandør og forretningspartner. Det er Koncern Økonomis ambition at levere og udvikle ydelser af høj faglig kvalitet, såvel som at sætte og formidle regler på områderne for organisationen. Der er ca. 65 medarbejdere i Koncern Økonomi.

 

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 August 2022
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
Job type
Full-time job
Placement
West Zealand
Education
IT
Technology
Work area
Economy & Management
IT - Software
Research & Development
Technology
Get latest jobs before others

Region Sjælland at a glance


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Geography
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Latest tweets
Facebook feed

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.




https://jobbank.dk/en/job/2067248//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.